Endnu et projektband

Endnu et projektband

Med Artlantica indgår den tidligere Royal Hunt-sanger John West i endnu et projekt. Det er denne gang ikke en ubetinget succes.

Kunstner
Titel
Across The Seven Seas
Distributør
Trackliste
1. 2012 (4.00)
2. Devout (4:36)
3. Across The Seven Seas (4:53)
4. You`re Still Away (5:19)
5. Ode To My Angel (3:54)
6. Fight For The Light (4:21)
7. Demon In My Mind (4:37)
8. Return Of The Pharaoh, Pt. III (5:43)
9. Heresy (4:49)
10. Nightmare Life (5:25)

Karakter
2

Artlantica består ud over den amerikanske sanger John West af guitaristen Roger Staffelbach (Artension m.fl.), Keyboardspiller Mistheria (et hav af sessionjobs og album i eget navn) og trommeslager John Macaluso (Yngwie Malmsteen m.fl.). Herudover er der også gæster i form af Steve DiGiorgio (Death, Testament, Sadus, Artension m.fl.), der spiller bas på hele albummet, trommeslager Dani Löble (Helloween), der spiller på hovedparten af albummets sange, samt endelig Chris Caffery (Savatage), der spiller solo på to af albummets sange.

De mange forskellige input har også betydet, at der formentlig er tale om individuelle indspilninger uden deltagelse af samtlige involverede i projektet. Det fremgår således, at vokal er indspillet i USA, mens guitar er indspillet i Slovakiet. Så må resten jo nok være indspillet et andet sted - og sikkert flere forskellige steder.

Med sådan en rutineret besætning, der tilsammen har spillet på langt over hundrede album, kan man vel godt forvente et forment produkt. Desværre kommer skibet og besætningen ikke helt tilfredsstillende over havene i ’Across The Seven Seas'.

Stilen på ’Across The Seven Seas’ kan vel på akademisk musiksprog betegnes som noget neo-klassisk, semi-progressivt metal. Faktisk lyder Artlantica, når det går bedst, noget hen i retning af Royal Hunt. Der er sådan set heller ikke noget overhovedet at udsætte på den musikalske front, hvor alle musikerne spiller ganske fremragende. Jeg har aldrig personligt været så vild med John West, som jeg ikke mener har bidraget til at pumpe tyngde og kraft i de sange, han synger. Der er snarere en sentimental, klagende klang i hans vokal, som bliver lidt ensformig i længden. Til John Wests forsvar skal dog siges, at man har gjort det lidt svært for ham på dette album.

Sangene lever ikke op til CV'erne

Det er  nemlig på komponistsiden, at det halter på dette album. Al musikken på albummet er komponeret af Roger Staffelbach og Mistheria – enten sammen eller hver for sig. For teksternes vedkommende er halvdelen skrevet af Roger Staffelbach. Den anden halvdel har John West taget sig af. Og her rammer vi sjovt nok et af problemerne i forbindelse med albummet. Det skal ikke forstås derhenad, at det er det manglende indhold i teksterne, der gør albummet til et mindre vellykket produkt. Det er derimod den måde, som teksterne er blevet til sang på.

I forbindelse med anmeldelser af nye album er det alt for sjældent, at man har cd-bookletten til rådighed. Med det har rent faktisk været tilfældet denne gang. Det har derfor været muligt at konstatere, at det er John West, som står for samtlige vokale melodier. Det vil meget ofte være tilfældet, at det er sangeren (der som oftest også skriver teksterne), der laver de vokale melodier oven på de riffs og instrumentale stykker, der lægger grunden for den færdige sang. Det er alt for sjældent, at dette fremgår af oplysningerne i forbindelse med nye album, så stor ros til Artlantica for det. Men det er altså også her, at der opstår problemer for bandet. For hvordan skal man som sanger, der har fået sendt nogle musikstykker og nogle færdige tekster fra Europa til USA, lige forholde sig, når der ikke er anvist, hvordan teksten skal synges.

Det har desværre resulteret i nogle ret kedelige sangstykker, hvor der ikke er blevet plads til at udtrykke sig optimalt for John West. I nogle af de sange, hvor han ikke selv har leveret teksten, er omkvædet så ringe eller næsten ikke til at skelne fra verset, at det bliver trættende. Det kan ses, at han har kæmpet en brav kamp ved nogle steder at ændre en lille smule på teksten for at kunne synge det, uden dog at ændre i ordenes betydning.

Det giver dårligt mening, hvorfor det har været så magtpåliggende for Roger Staffelbach at levere halvdelen af teksterne. Jeg mener, kunne man ikke have undværet dette: "You’re like a flower/ Sweet and beautiful all the way/ Your beauty and charm/ Seems like out of this world"?

Albummet er altså bedst, når John West står for både melodi og tekst. Og på sange som ’Devout’ og ’Heresy’ rammer bandet noget, som eksempelvis Royal Hunt-fans vil kunne nyde.