Fløjtemareridt

Fløjtemareridt

Et enkelt forkert valgt instrument er desværre nok til, at Devilutions anmelder bliver stærkt uvenner med irske Celtachor.

Kunstner
Titel
Nine Waves From The Shore
Trackliste
The Landing: Amergin's Conquest
The Battle Of Tailtin
The Kingship Of Bodb Dearg
Sorrow Of The Dagda
Tar éis an Sidhe
Conn Of The Hundred Battles
Anann : Ermne's Daughter
Forfatter
Karakter
3

Jeg har et stort problem med fløjter - ja, helt grundlæggende hader jeg dette djævelske instrument, som man alt for ofte udstyrer alt for mange alt for tonedøve børn med. I mine ører lyder det, næsten uanset hvor dygtigt og Michaela Petri-musikalsk det i øvrigt trakteres, bare hamrende falsk og skærende skingert.
 
Sådan har Celtachor det ikke, men det burde de efter mine ring fløjte-hadende mening gøre. De spiller nemlig en ganske veludført og ondsindet folke-metal, med tryk på både folk og metal, fordi de hverken holder sig for gode til at lave dansabel festmusik eller være brutale i deres rifferering (nyopfundet og grimt ord).
 
Oven i det hele ligger så bare den fordømte fløjte!
Fløjter!
 
Den gør det umuligt at sætte pris, at Celtachor fra det metalunderernærede Irland er ret dygtige til at sætte lige præcis folkemusikken sammen med metallen, uden at det bliver fortænkt. Det er perfekt afbalanceret mellem de to elementer, og med lækre dele i det brutale i growl, stortrommer, og nedstemthed, og alligevel er de melodiske og symfoniske.
 
En voldsom indpakning med mudrede guitarer klæder også musikken, men igen løber man panden mod den store fløjte-mur. Det instrument matcher en grumset distortion og et ondt brøl forrygende dårligt, og selvom man ved andre lejligheder kan tale om, at det grimme klæder det skønne, gælder det ikke i dette tilfælde.
Men man må selvfølgelig spørge sig selv: Hvad nu, hvis man godt kan lide fløjter? Er det så et godt album?
Ja, det tror jeg, det er. Eller måske et middelmådigt album. Men fløjterne har ikke anden funktion end at fjolle rundt med ligegyldige melodier, som ikke tilfører andet til musikken, end at bandet kan sige, at de da ikke kun bruger klassiske metalinstrumenter. Uden dem, og i de perioder, hvor fløjterne ikke er der, er det meget, meget kompetent metal, og derfor finder jeg det bare så hamrende generende, at jeg skal lægge ører til blæseinstrumenter.

Og ingen regel uden undtagelser. Der findes gode metalalbum, hvor fløjter spiller en rolle, men de er få, og dette er ikke et af dem.