Ét med natten

Kryptos - Afterburner

Det er læder, nitter og armen i vejret, når indiske Kryptos på larmende motorcykler rider ud i natten til lyden af evigt chuggende riff i en gennemført hyldest til NWOBHM.

Kunstner
Titel
Afterburner
Dato
21-06-2019
Trackliste
1. Afterburner
2. Cold Blood
3. Dead of Night
4. Red Dawn
5. On the Run
6. Crimson Queen
7. Mach Speed Running
8. Into the Wind
Forfatter
Karakter
3

Åh ja, 80’erne. The glory days for klassisk heavy metal, hvor læder, nitter og benvarmede var højeste mode, hvor parkeringspladsen var det foretrukne hæng-ud-sted, og hvor metal dominerede hitlisterne, selvom det ifølge kritikere og kristne var skyld i selvmord, vold og alskens moralske fordærv.

Det er ikke en æra, alle har været så heldige at opleve, men årtiets æstetik lever videre i nutidens retrokultur – fra en serie som ’Stranger Things’ til den moderne synthwave og så ikke mindst den bølge af klassisk heavy metal, som lever i undergrunden, og som har fået kaldenavnet NWOTHM – the New Wave of Traditional Heavy Metal.

Sidstnævnte bølge er Kryptos en del af. Bandet er fra Bangalore og har små tyve år på bagen, men efter deres fjerde plade, ’Burn Up the Night’ fra 2016, blev udgivet på det tyske label AFM Records, har den indiske gruppe fået en større og større publikumsskare i Vesten, hvor de er bannerførere for deres region og eksempelvis er det første indiske band, der har spillet på Wacken Open Air – to gange, endda.

Motorcyklen som mål og middel
Det indiske ophav er ikke til at spore hos trioen, der live optræder som kvartet, men som p.t. er uden en fast trommeslager. Stilmæssigt lyder deres musik så vestligt, som det overhovedet kan. Ledestjernerne findes i 80’ernes klassiske NWOBHM, ikke mindst hos Judas Priest, hvilket også kommer tydeligt til udtryk på ’Afterburner’s artwork, hvor en enlig metalridder bevæger sig igennem et purpurrødt landskab på stålmotorcykel med hævet sværd og ild i baghjulet, et motiv, der tydeligt er løftet ud af omslaget på Priests ’Painkiller’.



Messianske hævnere, mytologiske motorcykelbander og angreb fra det ydre rum væves sammen på ’Afterburner’, der tager alle de klassiske NWOBHM-træk og giver dem et skud raspende, thrash-blacket vokal. De perkussive chugging-riff står i kø, twin guitar-angrebene sidder strammere end læderbukserne gjorde i Rob Halfords unge velmagtsdage, og det er med fuldt hjulspin og næven i vejret, at bandet lægger fra i det speed metalliske åbningsnummer. ”Afterburner comes roaring, watch out!” lyder det i refrænet, og så er stilen ligesom lagt.

Ingen overraskelser
Tempoet sættes ned i ’Dead of Night’, hvor en synthesizer svagt udsmykker lydbilledet, men det kommer først rigtigt til rette i midttempo-bangeren ’Red Dawn’, der er en lektion i instrumental simplicitet og melodisk guitarlir, og hvis tekst desuden skildrer et angreb fra det ydre rum med masseslaveri og forestående undergang før det afsluttende mantra: ”Annihilate / replicate / annihilate / replicate”.

Der er ingen overraskelser, ingen eksperimenter og absolut ingen nybrud hos Kryptos. Til gengæld er der masser af stilmæssig træfsikkerhed, retrofetichistisk glæde og metallisk sejhed at hente, og det synes kun sandsynligt, at bandet med deres traditionelle heavy metal bliver større og mere populære i de kommende år.

Hvilket Kryptos selv næsten profetisk synes at forudsige på afslutningsnummeret ’Into the Wind’, hvor de med stålsat selvsikkerhed, kraftfulde riff og smooth soloharmonier tager turen ud i natten:

”No more fear and there will be no pain
For I am one with the night
And I’m never alone
Ever again”