Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kunstig lyd og anstrengt vokal

Populær
Updated
Kunstig lyd og anstrengt vokal

Udover at være lidt svære at sætte i bås, er Believer også svære at holde ud og holde af.

Kunstner
Titel
Transhuman
Distributør
Trackliste
1. Lie Awake (5:03)
2. G.U.T. (3:39)
3. Multiverse (4:44)
4. End Of Infinity (4:12)
5. Transfection (3:55)
6. Clean Room (4:50)
7. Currents (2:50)
8. Traveler (4:23)
9. Ego Machine (4:29)
10. Being No One (4:47)
11. Entanglement (4:15)
12. Mindsteps (6:52)
Forfatter
Karakter
2

Pennsylvanske Believer er nu klar med deres femte udgivelse i løbet af 22 år – ikke vanvittigt imponerende, men heller ikke så vigtigt for bedømmelsen af 'Transhuman'. På en eller anden måde befinder Believer sig nok indenfor progressive metal, og det er også sådan de helst selv vil kategoriseres, men alligevel ville de færre nok undre sig, hvis det bare blev benævnt varieret heavy metal.

I kvartetten er man dog så glade for keyboards og for meget digitaliseret lydende guitarspor, at det også får en lille knivspids af industrial (eller billig Rammstein-kopi) over sig, om end ikke meget. Men uanset hvad, så er lige præcis produktion ret beskæmmende for helhedsindtrykket, da de nævnte guitarer er irriterende døde i lyden, netop som om de ikke har været forbi en lækker varm rørforstærker, men er plugget direkte i mixeren – om det forholder sig sådan skal jeg ikke kunne sige, men i mine ører er det ren plastiklyd.

Vokalbesværligheder


Sangmæssigt er Believer ikke uden evner, og de kan levere gode riffs, samt udmærkede melodier til vokalen, og et fornuftigt drive. Vokalen hæmmer dem dog også meget, da sanger (og bassist og guitarist) Kurt Bachman er trættende skinger, anstrengt og uden overskud i stemmen eller varme nok til at give sangene personlighed.

Og selvom flere numre kalder på et genhør, så falder de sammen igen, straks mikrofonen kommer i svingninger og man skal trækkes gennem en pinefuld præstation i et opstyltet omkvæd, hvor tonerne trækkes ned, som om Kurt står på tåspidserne og kun lige akkurat kan ramme op i det høje med det yderste af fingrene.