Larmende ligegyldigt
Populær
Med ’Hoarder’ slutter Cowards sig til rækken af bands, der har udgivet en nogenlunde ep, som ikke udmærker sig synderligt, trods små højdepunkter nu og da.
2. Smell Of An Addict
3. Fork Out
4. Where Lies The Anchor
5. Blessed Persistence (Sixteen Horsepower cover)
’Hoarder’ byder samlet set på en nærværende og oprigtig lyd, der tenderer mod at være lige så naiv, som den er beskidt, og det er en atmosfære, der omfavner genren passende. Kernen er sludge, men en enerverende skigevokal sørger for at holde opmærksomheden på hardcoregenren, men med Cowards tyngde og eftertryk er inspirationen fra blandt andet Eyehategod til at høre, og tristessen trækker også enkelte referencer til Sal Abruscatos tidligere anmeldte ’Lay My Soul To Waste’, her i en mere kaotisk udgave.
Pariserkvintetten fandt sammen i 2011 og udgav sidste år debuten ’Shooting Blanks and Pills’. Rammen om de fem mudrede skæringer, der brager ud af højttalerne, når man skruer op for Cowards’ anden udgivelse, er i den grad sat. Coveret, der ellers kan være en ligegyldig sag, er ganske udtryksfuldt og sætter tankerne i gang, ep’ens titel taget i betragtning. På coveret ses over titlen en tegning af en mand i færd med at skyde hjernen ud på sig selv, omgivet af ødelagte, ubrugelige ting, spiritusflasker og generel elendighed. Billedet er stærkt og passer godt til musikken, hvorimod tekstuniverset ved granskning synes meget navlepillende og uforståeligt.
For uskarpt
Lyden er ligeså beskidt som stemningen på coveret og musikken et afpasset blandingsforhold mellem sludge og hardcore med undertoner af black metal og crust, uden at sidstnævnte dominerer. Femte skæring ’Blessed Persistance’ er et Sixteen Horsepower-covernummer, af hvilket valget vækker nogen undren, for Sixteen Horsepower koncentrerer sig om country/folk, og Cowards kunne ikke vælge en genre, der ligger længere væk fra deres eget indadvendte bulder. De slipper fra det, men kun fordi kendskabet til Sixteen Horsepower er meget begrænset herfra, og fordi den generelle standard på ’Hoarder’ ikke er højere. Nummeret i sig selv, og i hvert fald i Cowards’ udgave, er ikke videre interessant.
Cowards kunne godt have mere at byde på end som så, men det er ikke ’Hoarder’ der overbeviser, for materialet er hørt bedre før, og ep’en vækker ikke ligefrem trangen til utallige afspilninger. Det stærkeste træk er toeren ’Smell of an Addict’ der er dræbende tung, men holder energien og skævheden over hurtige, hæsblæsende passager og atonalt kaos. Ordsproget ”godt begyndt er halvt fuldent” kommer pariser-kvintetten til gode for nu, men de skal ruske op i sig selv på næste udspil, hvis de skal have mere opmærksomhed og må endelig holde skarpt fast i den beskidte produktion og vildskaben, som kan vise sig at blive den signatur, de så desperat mangler. Aggressiviteten ønskes dog kort og godt mere præcist eksekveret.
’Hoarder’ udgives på Throatruiner Records, der gør sig i grindcore, hardcore, noise, crust og black og er et skævt lille enmands-label, som primært udgiver franske bands, men blandt andet også tæller danske Hexis på listen.