Lidt som sidste gang

Populær
Lidt som sidste gang

Delain har netop udgivet bandets femte album. Et album, der på nydelig vis fastholder bandets høje niveau inden for den mere poppede gren af den melodiske og pompøse symfoniske goth metal.

Kunstner
Titel
Moonbathers
Genre
Trackliste
01. Hands Of Gold (feat. Alissa White-Gluz)
02. The Glory And The Scum
03. Suckerpunch
04. The Hurricane
05. Chrysalis - The Last Breath
06. Fire With Fire
07. Pendulum
08. Danse Macabre
09. Scandal
10. Turn the Lights Out
11. The Monarch

Karakter
3

Eneste oprindelige medlemmer i Delain fra debutalbummet ’Lucidity’ fra 2006 er keyboardist og bandstifter Martijn Westerholt og forsanger og frontperson Charlotte Wessels. Martijn Westerholt har en fortid i Within Temptation, hvor han var en del af dette pionerband i forbindelse med udgivelsen af bandets gennembruds- og signaturalbum ’Mother Earth’ i 2000.

Med udgivelsen af ’Moonbathers’ har Martijn Westerholt i forhold til tidligere udgivelser ført Delain tættere på Within Temptation-lyden. Charlotte Wessel synger godt nok fortsat ikke i det høje leje, hvor sanger i Within Temptation Sharon Den Adel sædvanligvis bevæger stemmen.

Lidt mere pompøsitet og symfoni
Men der er i flere af sangene på Moonbathers skruet noget op for de symfoniske og pompøse elementer, som Within Temptation har gjort til deres varemærke.

Det er måske ikke retfærdigt hele tiden at sammenligne Delain med Within Temptation, selv om der er klare ”familiemæssige” og stilmæssige sammenhænge. For Delain kan bestemt godt skrive og indspille lytteværdige sange, som den følsomme metalfan, der kan kapere den genre, som Delain bevæger sig rundt i, vil kunne finde stor fornøjelse i.

Åbningssangen ’Hands of Gold’ er en flot symfonisk sang, som, ja, igen vækker tanker om Within Temptation og er en solid symfonisk start på albummet, hvor der flot indarbejdes følsom klar skønsang og rough vokal af gæsten Alissa White-Gluz fra Arch Enemy sammen med hårde rytmer og symfonisk musik.

Det gode arbejde fortsættes fint i ’The Glory And The Scum’:



og i den lidt mere poppede, men stadig stilrigtige og stilrene første single ’Suckerpunch’:



Det høje niveau fastholdes ikke
Desværre holder standarden af sangene ikke det samme høje niveau hele albummet igennem. I den forbindelse hjælper det ikke meget, at bandet har valgt at indspille en coverversion af Queen-sangen ’Scandal’. Sangen, der var at finde på Queens næstsidste officielle album ’The Miracle’ fra 1988, var aldrig en af Queens største kompositioner, og i Delains version lyder sangen mest som Abba på rigtig mange vodkashots.

I det hele taget er problemet med Delain, at bandet bare ikke formår at skrive de helt store hits. Hvis vi (ganske uretfærdigt) igen skal hive sammenligningen med Within Temptation frem, så er der altså bare ikke udsigt til kompositioner i en liga som ’Ice Queen’ og ’Mother Earth’ i Martjin Westerholt og resten af Delain.

Men det kan nu ikke tage fra Delain, at ’Moonbathers’ er en ganske fin udgivelse for os, som kan lide stilen. Men lidt udvikling i stil og kompositioner og fremførelse ville nu ikke skade. Det hele er lidt det samme som sidst.