Marco Mendoza solo på ubådstur

Marco Mendoza solo på ubådstur

Marco Mendozas tredje soloalbum er habilt, men hurtigt glemt.

Titel
Viva La Rock
Dato
02-03-2018
Trackliste
1. Viva La Rock
2. Sue Is On The Run
3. Rocketman
4. Sweetest Emotions
5. Chinatown (feat. Mike Tramp)
6. Burned
7. Love 2 U
8. Leah
9. Hey Baby
10. Let It Flow
Karakter
2

Marco Mendoza har et langt cv inden for den hårde rock. Han er en ofte hyret bassist hos store og små. Han er bestemt også en mere end god bassist. Men derfor behøver man jo ikke også at være en spændende komponist og solokunstner.

På Mendozas tredje soloalbum, ’Viva La Rock’, bliver der ellers lagt fornuftigt ud. Mendoza har forstået, at det er en god idé at starte et album med det bedste. I det her tilfælde er det titelsangen, som er en heftig hard rocker af den traditionelle amerikanske slags. Det er en fin indledning på albummet. Men resten af materialet lever desværre ikke op til åbningssangen.

">

Sangene på ’Viva La Rock’ er skåret over amerikanske hard rock-skabeloner fra 70’erne og 80’erne med hints til de bands, som Marco Mendoza har frekventeret igennem sin karriere. Det være sig Whitesnake, Ted Nugent og Thin Lizzy samt et ocean af andre kendte og semi-kendte hard rock-bands.

Coverversioner
Hvor hans egen sangskrivning ikke har slået til, har Mendoza lånt hos tidligere arbejdsgivere. Thin Lizzys ’Chinatown’ får en tur med Mike Tramp i den vokale forgrund. Det er der ikke kommet et blændende resultat ud af. ’Chinatown’ er i sig selv ikke en af Lizzy’s bedste sange, og den passer ikke rigtig godt til Mike Tramps stil. Den burde nok være pillet ud ved den endelige finpudsning af albummet. Men hvis der ikke har været flere mådelige egne kompositioner, så er den vel valgt til i mangel af bedre.

Lidt bedre går det med Ted Nugents ’Hey Baby’ fra Nugents første soloalbum, ’Ted Nugent’. ’Hey Baby’ er sådan set en herlig blueset, stompende hard rocker. Mendozas version skæmmes imidlertid af den mest idiotiske intro, hvor han føler trang til at introducere sangen med at hylde Ted Nugent som ”The Biggest Rocker of the Century”. Vel er albummet ’Ted Nugent’ en milepæl i amerikansk hard rock. Men ligefrem at hylde en nutcase som Ted Nugent, hvis idiotiske verbale udgydelser får præsident Donald Trump til at fremstå som en venstreradikal miljøaktivist, virker besynderligt. Den intro er i sig selv nok til at sløjfe en sort klods i karaktergivningen.

Af Mendozas egne sange – som langt henad vejen er skrevet sammen med producer og guitarist Søren Andersen – er der som nævnt ikke det store at hente ud over titelsangen. Det er skabelonagtigt US hard rock det meste af vejen, hvor der dog hist og her også er sneget sig lidt funky rytmer ind som i f.eks. sangen ’Love 2 U’.

En tur i ubåden
Til gengæld er emnevalget noget opsigtsvækkende. Albummet er indspillet i København i efteråret 2017, hvor Mendoza tilsyneladende har ladet sig inspirere af talk of the town i en grad, der har resulteret i sangen ’Rocketman’. Og nej, det handler ikke om den Nordkoreanske leder Kim Jong Un. Det er sang om Peter Madsen og turen i ubåden. Det synes trods alt (alt taget i betragtning) at være lidt tidligt at domfælde sagen, da sangen blev indspillet. Men lad det ligge. Vigtigere er det vel, om sangen holder? Det gør den så ikke rigtigt. Det er en standard-præget tung hard rocker med et tilforladeligt omkvæd. Men det er ikke noget, der går over i historien.

På plussiden skal dog understreges, at albummet er velspillet hele vejen igennem. Udover Mendoza på bas og lettere kønsløs vokal består besætningen af Søren Andersen på guitar og Morten Hellborn på trommer. De gør det godt, og ikke mindst Søren Andersen får sat sit gedigne aftryk på albummet. Håndværket er således i orden. Men godt håndværk skaber ikke i sig selv et uudsletteligt indtryk.

’Viva La Rock’ er som fast food. Det er let tilgængeligt, det er let spiseligt. Men det overrasker aldrig, og man bliver ret hurtigt sulten igen efter noget andet og bedre.