Maskinens udmærkede liveplade

Maskinens udmærkede liveplade

Normalt er live-udgivelser en lidt tam affære, og det er svært at indkapsle atmosfære og oplevelse på plade. Det er faktisk lykkedes Machine Head.

Kunstner
Titel
Machine F**cking Head Live
Dato
12-11-2012
Distributør
Genre
Trackliste
I Am Hell (Sonata in C#)
Be Still And Know
Imperium
Beautiful Morning
The Blood, The Sweat, The Tears
Locust
This Is The End
Aesthetics Of Hate
Old

Darkness Within
Bulldozer
Ten Ton Hammer
Who We Are
Halo
Davidian
Karakter
4

Live-udgivelser er sjældent noget, der går over i historien. Der er heldigvis undtagelser, der sågar er gået hen og blevet legendariske. Iron Maidens 'Live After Death', AC/DC's 'If You Want Blood ...' og Metallicas 'Live Shit - Binge & Purge' er nogle af disse, ligesom det næsten ville være blasfemi, hvis ikke også Thin Lizzys 'Live and Dangerous' blev nævnt i det selskab. Der er sikkert nogle flere, men det var dem, som jeg selv tilbeder. Jeg selv er også ret pjattet med Machine Head, specielt i livesammenhæng, hvor de efter 'The Blackening' tilbage i 2007 stille og roligt har etableret sig som et af de største navne i metalverdenen, lige under ovennævnte, udødelige navne.

Det burde derfor også ligge lige til højrebenet at give Machine Head topkarakter for deres nyligt udsendte dobbeltalbum 'Machine F**king Head Live'. Men jeg har også anmeldt rigtig mange liveudgivelser, der var tynde produktioner, kun udsendt for at holde et bandnavn varmt mellem to studieplader: Forkølede forsøg fra pladeselskaberne på at holde produktet kørende. Dem er der desværre rigtig mange af for hver 'Live After Death'. Endda også fra det band!

Paraderne var derfor oppe, da jeg fik opgaven med Machine Head. Jeg har set dem mange gange live, både i små udsolgte klubshows og på de helt store scener. De fungerer godt alle steder. Men liveplade? Og så én, der ikke er ét show, men klippet sammen af forskellige sange fra forskellige shows, dog på samme turné?

Tja, jeg måtte overgive mig. Pladen starter nemlig med, at man fader ind på et publikum, der taktfast råber "Machine Fucking Head!", præcist som det er tilfældet ved samtlige af deres koncerter verden over. Deraf den lige så præcise albumtitel. Produktionen og mixet sidder lige i skabet og gør, at publikum har en så fremtrædende stemme i mixet, at de er utroligt nærværende og alligevel ikke ødelægger den musikalske oplevelse. Lyden er med andre ord lige i skabet. Med det på plads kan det næsten ikke gå galt, og det gør det da heller ikke.

For samlet set er 'Machine F**cking Head Live' en af de bedste liveplader i mange år. Den fanger essensen af en Machine Head-koncert, og det fungerer upåklageligt. Årsagen til, at jeg ikke går op på de fulde fem stjerner er, at timingen kunne have været bedre. De udsender den efter deres turne på ryggen af 'Unto The Locust', hvilket betyder, at der er en overvægt af sange fra den plade i deres liveshow. Det er helt naturligt, men de burde have gjort det på ryggen af 'The Blackening', da den plade er meget bedre. Flere sange derfra havde forlænget levetiden på denne liveplade. Det er egentlig det eneste kritikpunkt, der lige er.

Er man fan af Machine Head er der derfor ingen tvivl om, at denne liveplade vil være en fin ting under juletræet. Enten til sig selv, eller til andre, man mener kunne trænge til et venligt skub i en mere korrekt, musikalsk retning.