Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Er flagermuseblod godt for babyers hud?

Updated
006221

Spiter sender anmelderen på tidsrejse til en simplere og mere bebumset tid med fuld satanisk kraft.

Kunstner
Titel
Bathe the Babe in Bats' Blood
Dato
03-06-2022
Trackliste
Suicidal Blood Fucker
Phantoms
Tortured Soul
Transylvanian Night
Foreshadow
Living Nightmare
Full Satanic Power
Cursed Eternal
Spider Biter
Debauchery
Forfatter
Karakter
5

Viborg, omkring 1990. Lars havde udvalgt de VHS-film, som vi skulle se til videoaften i rollespilsklubben, og aftenens højdepunkt var en hollandsk udgave af Lamberto Bavas schlock-mester/makværk ’Demoni’. Til stede var også ham, der insisterede på at blive kaldt Snake og kørte på en firegears-Yamaha med malteserkorsbaglygte. Alle tilstedeværende den aften ville have elsket ’Bathe the Babe in Bats’ Blood’, for Spiters bundgas-blanding af punket black metal, kulørt satanisk billedsprog og fængende sangskrivning tuner lytteren op som et præcist planet topstykke på en knallert, der ville få dig arresteret.

Syng, for satan! Syng for Satan!
Tag for eksempel den nærmest perfekt galopperende ’Foreshadows’. Sjældent har et skrål-med-omkvæd givet en mere lyst til at fistpumpe, mens man laver det der særlige overbid, vi let kiksede hvide mænd laver for at vise, at noget er sejt. Og det mener jeg på en absolut positiv måde. Spiters riffs er strammere end deres læderbukser, og selv om tempoet ofte er højt, så formår Spiter også at lyde medrivende, når de ikke spiller, som havde de Satan i hælene. Tjek for eksempel den fint dynamiske opbygning i introen ’Full Satanic Power’, inden trommeslager Snake (ikke den samme Snake, som frekventerede Viborg Rollespilsklub) slipper sit supereffektive D-Beat løs. I det hele taget fungerer han fremragende som indpisker på ’Bathe the Babe in Bats’ Blood’, og samspillet med bassisten Bat er forbilledligt. 

Stemmen fra graven
Alligevel er det måske sanger og guitarist Richard Spider, der i højest grad er grunden til, at Lucifer må nikke anerkendende ad Spiters uhellige udsvævelser. Ubesværet fremmaner han både manisk punket energi og hvæsende, dæmoniske hyl. Hør for eksempel ’Suicidal Blood Fucker’ eller forrygende ’Spider Biter’. Hvilken evne til at formidle og fordærve med sine fortællinger om diabolsk begær, vampyrisme og tilbedelse af gedefyrsten fra underetagen.

Er det trve? Hvem fanden bryder sig om det?
Black metal kan til tider lide lidt under sin egen selvhøjtidelighed. Lige så fascinerende den enorme seriøsitet, man ofte finder i genren, kan være, lige så glædesløs kan black metal også nogle gange forekomme, og her er det, at Spiter virkelig rammer hovedet på sømmet i Jesu hænder. ’Bathe the Babe in Bats’ Blood’ er ganske enkelt fyldt med fængende ørehængere, og pladen lyder, som om trioen har haft adgang til et nærmest uudtømmeligt reservoir af dæmonisk energi under indspilningen af de ti sange på albummet, og den klare produktion og de stærke melodiske indslag fuldender billedet af en ekstremt tilfredsstillende tur gennem Helvedes mest pirrende cirkler. Full Satanic Power, indeed!