Tåbelige tekster, fede soloer

Tåbelige tekster, fede soloer

Det ser ikke ud til, at de mange års ventetid har gavnet Ratt synderligt meget, og syvende skive er i hvert fald ikke et comeback værd.

Kunstner
Titel
Infestation
Dato
20-04-2010
Distributør
Forfatter
Karakter
2

Sølle 11 år er der gået siden Ratt sidst udgav noget, og da der til pladen før gik ni år, må dette års 'Infestation' vist være længe ventet blandt fans. For ikke fans kan der kort fortælles om San Diego-bandet, at de hører til blandt de store på firsernes amerikanske glam-scene, og at de med et pladesalg på den sjove side af 20 millioner må siges at have været ganske succesfulde.

Det er i hvert fald, hvad man kan læse sig til på Wikipedia. Men en helt anden billede får man af Ratt, hvis de alene skal bedømmes på 'Infestation'.

I 2010 er Ratt flere årtier væk fra den fest, som glambands jo ellers har for vane at skabe. De fleste riff er intetsigende, omkvædene lidt fjollede og teksterne har altså ikke den charme, som der ellers hører sig til i genren – nogen er decideret tåbelige.

Til gengæld er soloerne ekstremt fede, fordi guitarist Warren DeMartini og Carlos Cavaso gør det både råt og melodisk, og så med stor teknisk finesse.

Det redder selvfølgelig ikke en rimeligt ligegyldig plade, men der er mange soloer, og dermed mange af den slags højdepunkter - for så gode musikere må det altså være muligt også at skrive bedre og ikke mindst mere catchynumre. Men det skulle altså ikke være i denne omgang.