Super duper supergroup

Populær
8129irTdIhL._SY450_

The Dead Daisies cementerer med bandets femte album, ’Holy Ground’, at betegnelsen "supergroup" i mere end én forstand er retvisende.

Titel
Holy Ground
Dato
22-01-2021
Trackliste
1. Holy Ground (Shake The Memory)
2. Like No Other (Bassline)
3. Come Alive
4. Bustle And Flow
5. My Fate
6. Chosen And Justified
7. Saving Grace
8. Unspoken
9. 30 Days In The Hole
10. Righteous Days
11. Far Away
Karakter
5

Det er langtfra givet, at det borger for kvalitet, når millionærer forsøger sig som rockstjerner. På den hjemlige front er Erling Daell, som er arving til Harald Nyborg-koncernen, et godt eksempel med hans noget kiksede forsøg udi disciplinen med musikere fra Georgia Satellites i bandet The Bullhounds.

Noget mere succes må det konstateres, at der hidtil har været for den australske multimillionær, David Hillel Lowy, der i 2013 dannede bandet The Dead Daisies. I begyndelsen var det med lokale australske musikere, men snart udviklede det sig til et svingdørsband, hvor alverdens kendte musikere har bidraget til bandets fire foregående albummer. Listen er lang og indeholder bl.a. Richard Fortus (Guns N' Roses), Jon Stevens (INXS, Noiseworks), Darryl Jones (The Rolling Stones), Dizzy Reed (Guns N' Roses), Marco Mendoza (Thin Lizzy, Whitesnake), Charley Drayton (The Cult, Divinyls, Cold Chisel), John Tempesta (The Cult), Frank Ferrer (Guns N' Roses), Alex Carapetis (Nine Inch Nails), Clayton Doley, Jackie Barnes (Jimmy Barnes), John Corabi (The Scream, Mötley Crüe) m.fl.

Nu har The Dead Daisies udgivet sit femte album, og det er vellykket ud over al forventning. Mæcenen selv spiller andenguitar, og han har følgeskab af tre prominente herrer i form af Doug Aldrich på leadguitar (Bad Moon Rising, Whitesnake, Burning Rain, Revolution Saints), Deen Castronovo på trommer (Journey, Hardline, Ozzy Osbourne, Revolution Saints) og Glenn Hughes på bas og leadvokal (Deep Purple, Black Sabbath, Black Country Communion).

Stærke sange – stærke musikere
Fra første skæring med titelsangen 'Holy Ground' og igennem albummets efterfølgende ti sange er der tale om et højpotent, hårdt rockende album, der cementerer bandet som en magtfaktor inden for tidens hardrock.



Med tilføjelsen af Glenn Hughes, der har afløst John Corabi bag mikrofonen, har The Dead Daisies fået en af rockens allerstørste sangere, en ferm sangskriver og en fremragende bassist – det sidste kommer ikke mindst til udtryk i albummets anden sang ’Like No Other (Bassline)’. Glenn Hughes nærmer sig 70 år men synger fortsat på det niveau, han havde, da han for 45 år siden sang sammen med David Coverdale i Deep Purple. Man kan næsten se for sig, hvordan David Coverdale raser i sit palæ, imens han stikker nåle i en voodoodukke af Glenn Hughes i arrigskab over, hvordan Hughes, i modsætning til Coverdale selv, har bevaret sin fornemme stemmepragt gennem årene.

Samtidig må Coverdale være vidne til, hvordan han og Whitesnakes tidligere guitarist Doug Aldrich brillerer på ’Holy Ground’. I det hele taget er ’Holy Ground’ langt hen ad vejen et album, som David Coverdale nok godt kunne have set sig selv udgive med Whitesnake. Lyder er måske lidt mindre bluesy end Whitesnake, til gengæld er den mere moderne. Albummet er stort set blottet for den soul og funk, som Glenn Hughes så ofte forfalder til. Det er helt igennem gedigen tung hardrock hele vejen igennem med kun få men fornuftige nuancer, eksempelvis i ’Come Alive’, hvor The Dead Daisies lyder en smule som Living Colour for fuld ublæsning. Dog – og det skal forstås som en kvalitet – er Hughes' "basslines" så herligt funky, at det giver en helt særlig variation til den mere traditionelle hardrock, som albummet repræsenterer.

Klassisk hardrock – moderne lyd
I det hele taget er ’Holy Ground’ et moderne lydende hardrock-album. Fundamentet er i 70’ernes, 80’ernes og 90’ernes hårde rock, men med en tung og moderne produktion kommer albummets sange til at funkle i nutidens lyd. Dette fremgår også i den groovy og grungy ’Bustle and Flow’, der brager igennem fra fortiden og ind i nutiden.

">

Albummet består af ti nye sange og en enkelt coverversion af den gamle Humble Pie-sang ’30 Days In The Hole’ – en sang, der er så gammel, at man enten har glemt den eller aldrig har hørt den. På coverversionen synger trommeslager Deen Castronovo for, og det bliver nok også hans svanesang i bandet, da han allerede i forbindelse med udgivelsen af albummet har meddelt sin afsked. Han erstattes af Tommy Clufetos (Black Sabbath, Ozzy Osbourne), som vel må anses for at være en kapabel afløser.

’Holy Ground’ er blottet for egentlige ballader, og først i albummets to sidste sange skrues der lidt ned for tempoet. I næstsidste sang, ’Righteous Days’, sagtnes farten først lidt i en Led Zeppelin-lydende afslutning. Det er stærkt.

">

Endelig skrues der yderligere ned for tempoet i den pompøse afslutningssang ’Far Away’, hvor strygerakkompagnement afslutningsvis lukker albummet i et crescendo med et lille nik til The Beatles' afslutning på Sgt. Pepper-albummets ’A Day In The Life’.

Som hardrock-år er 2021 godt på vej med 'Holy Ground' fra det mærkelige konceptprojekt, The Dead Daisies vel egentlig er. Albummet oser af alt det gode fra klassisk Whitesnake, Aerosmith m.fl., men der er tilsat et ordentligt punch, der gør albummet relevant i 2021. The Dead Daisies skulle have spillet i Pumpehuset til marts, men det er naturligvis udsat, så den nye plan er, at koncerten bliver i 2022. Det kan blive magisk. Med de kvaliteter ’Holy Ground’ besidder, og med de musikere som har skabt albummet, burde The Dead Daisies spille på en langt større scene.