Tunge bølger
Populær
Justin Broadrick er en af industrialgenrens vigtigere koryfæer, og hans lange karriere har budt på adskillige musikalske aliasser. Broadricks sjette fuldlængde under navnet Jesu er et perfekt sted for nye lyttere at give sig i kast med en sand ener.
2. Comforter
3. Everyday I Get Closer To The Light From Which I Came
4. The Great Leveller
5. Grey Is The Colour
Til trods for at han i dag blot er 44 år gammel, er Justin Broadrick en velbevandret mand i faget. Det har han egentlig været i et godt stykke tid. Allerede som 16-årige var Broadrick for en kortere stund guitarist i det nu grindcore-legendariske band Napalm Death, hvor han blandt andet var med på udgivelsen af deres skelsættende debutplade ’Scum’ (1987). Derudover er der fans af den såkaldte post-industrial-genre, der mener, at Broadricks tomandsband Godflesh fra slutningen af 80’erne og starten af 90’erne netop fortsatte industrialmusikkens sande, hårde, ukomprimerede revoltespor, også mens eksempelvis et andet skelsættende band af industrialgenrens post-bølge, Nine Inch Nails, begyndte at bevæge sig ud ad en noget blødere mellemvaretangent.
Til trods for at britiske Broadrick bevarede det golde og hårde, også på et tidspunkt, hvor ligesindede amerikanere fra både samme generation og musikalske skole veg bort fra det, har han musikalsk set tydeligvis ligeledes selv en mere nænsom side i sig. Denne blidere side kommer bedst til udtryk, når han optræder under sit alias Jesu – ét af adskillige kunstneriske dæknavne, som Broadrick på eksperimenterende vis gemmer sig bag. Disse såkaldte blødere musikalske sider - som i større eller mindre grad i øvrigt har været til stede hos Jesu lige siden debuten i 2004 - er omtrent lige så genkendelige som den stærkeste af alle musikalske signaturer og røber sig hos Jesu ved at have et stramt fokus på henholdsvis veldrejede og meget melodiøse stykker samt en pokkers god portion melankolske drømmestemninger, der minder om en form for minimalistisk 90’er-shoegaze forenet med Broadricks umiskendelige nedstemte guitartoner. Tilføj derudover riffs fra den tunge, tunge skuffe, men som i sammenspil med det omkringliggende paradoksalt nok synes smukke og lette, og du har et af de mere unikke navne fra dette årtusinde.
Fremtrædende anderledes
Albumtitlen på denne seneste fuldlængde med Jesu, ’Everyday I Get Closer To The Light From Which I Came’, indikerer i sig selv, at vi her har det formentlig blødeste udspil med Jesu til dato. Efter udgivelsen af det forrige album, ’Ascension’ (2011), gav Broadrick udtryk for en særlig mistillid over for sit musikalske ærinde med Jesu. Mistilliden udsprang af at Jesu sonisk set var blevet dét mere heavy (og angivelig fortænkt), end Broadrick selv foretrak det, hvorfor det var ønsket fremover også at bringe en anderledes elektronisk lydside til Jesu, der ideelt set skulle bringe en ny musikalsk frihedsfornemmelse med sig. Og netop forestillingen om kunstnerisk frihed træder tydeligt frem på ’Everyday I Get Closer To The Light From Which I Came’, der synes at være den mest sammenstøbte og naturlige plade fra Jesu siden gigantværket ’Conqueror’ fra 2007.
”Elektronisk” er dog måske så meget sagt – tunge, rørende guitarriffs, bølgende vinterstemninger og organiske tangenttoner dominerer stadig behageligt og elegant – men sidestiller man det nye udspil med ’Ascension’, da dukker der alligevel en fremtrædende forskel op i lydbilledet, som om albummet er en tilbagegang til en tid, da Jesu var bedst. Der er kun få af de fuldblodstunge momenter, som dominerede i begyndelsen af karrieren, men sonisk set har Jesu endelig fundet tilbage til det spor, der gjorde udgivelser som den selvbetitlede 'Jesu' (2004) og ep’en ’Silver’ (2006) til genistreger.
’Everyday I Get Closer To The Light From Which I Came’ vil stensikkert finde vej til ens best-of-2013-liste, når den skal skrives om nogle måneder.
Se en promovideo for sangen, 'Homesick':