Vikingehelvedet i syd
Populær
Incursed er noget så sært som et vikingeband fra Spanien, og de burde nok have holdt sig fra vores forfædre.
02. Svolder's Battle
03. Ginnungagap
04. Jörmungandr
05. Feisty Blood
06. Homeland
07. Nordwaldtaler
08. Northern Winds
09. Finnish Polkka
10. Guardians Of Time
11. Erik The Deaf
Vikinger fra Sverige? Ja! Fra Norge? Ja! Fra Danmark? Naturligvis! Fra Spanien? Ikke rigtigt. Den tror man ikke på. Og det opsummerer ret præcist Incurseds første problem. Den iberiske halvø rummede ingen vikinger, og man undrer sig meget over, at det alligevel har set ud til at være en god ide for et spansk band at kaste sig over temaet.
Men de har altså valgt at vores glorværdige forfædre skal være omdrejningspunktet for 'Fimbulvinter', og det må de selvfølgelig selv om - denne anmeldelse skal primært handle om musikken, og det vil tilstræbes at se bort fra det utroværdige i sydligt hjemhørende vikinger.
Sorte Vikinger
Incursed tager udgangspunkt i en slags symfonisk black metal og krydrer det med keyboard-fanfarer (Vikingehorn? Lurblæsere?), dansable rytmer og lystige tiltag som viser. 'Eric the Deaf' lugter dog langt mere af sørøver, og på det punkt er de håbløst bag de stolte skotter Alestorm, som kan sænke spanierne med en enkelt bredside - for en gangs skyld vinder sørøverne klart og fortjent over vikingerne.
Men hvis man ser bort fra de lidt håbløse, Valhalla-inspirerede finter i musikken, kan man også finde en del, som fungerer. Midt i den støjende og buldrende black metal gemmer sig masser af melodier, lækre mudrede akkordgange og fede howls og sågar ganske udmærkede rene vokaler - dog kun til tider, andre gange lyder det som rene klagesange. De kan faktisk godt skabe stemninger og være pompøse, uden at det tager totalt overhånd og sender dem over i noget latterligt. Det lykkes endda i nogle tilfælde at bruge keyboardet fornuftigt, når det agerer harmonika, og man næsten når Korpiklaaniske højder ud i det folkloristiske.
De kunne i princippet godt
Men kun i kortere momenter - for netop som det svinger og brager, kommer keyboardet ind fra højre med plastiktrompetfanfarer eller de omtalte viser, der på ingen måde hører hjemme i musikken eller kan tages seriøst. Det kan således ikke undgås, at man mistænker dem for, at hele legen med vores forfædre bunder mere i at have en gimmick at pådutte musikken, frem for reel interesse.
Om det så kun er et salgstrick, vides naturligvis ikke, men det kunne være så meget bedre. Det ses tydeligt, når det rigtigt svinger. Det må bare konstateres, at når Incursed glemmer, at være de vikinger, de ikke er, har de fat i noget fornuftigt - ellers er det ren jammer.