Black metal-fri black metal

Wormwood - Arkivet - Artwork
3540393908_photo

Er black metal for grimt og larmende? Er du vild med Skandinavien og tv-serier om vikinger? Og kan du lide behagelige melodier som lydtapet? Så har Wormwood et godt tilbud til dig.

Kunstner
Titel
Arkivet
Dato
27-08-2021
Trackliste
1. The Archive
2. Overgrowth
3. End Of Message
4. My Northern Heart
5. Ensamheten
6. The Slow Drown
7. The Gentle Touch Of Humanity
Forfatter
Karakter
1

Kender du det, at du gerne vil høre black metal, men ikke rigtig kan lide black metal? Du forsøger med et tilgængeligt og meget melodisk band som Uada men synes stadig, de er for hårde i filten? Du kunne godt tænke dig et lidt mere softcore Uada? Frygt ej, for svenske Wormwood har et produkt til dig: den black metal-fri black metal på 'Arkivet', opfølgeren til semigennembruddet 'Nattarvet' fra 2019.

Melankolske melodier til de lange skandinaviske vinternætter
Her dominerer den rene guitar, her er rockede og ultramelodiske guitarsoloer, her går det nogle gange stærkt, men aldrig rigtigt stærkt. Der er meloproggede passager helt uden forvrængning, som smager modent af Pink Floyd. Der er også folkemusikinstrumenter, så måske er det noget for alle de der Myrkur-fans, og så lyder det lidt som et soundtrack til ’Vikings’. Fik jeg nævnt, at det er meget melodisk? Det er meget melodisk. Ikke på den der måde, hvor man rigtig husker melodierne, mere som et behageligt tæppe af vellyd til de lange skandinaviske vinternætter, eller hvad man nu skriver i pressetekster.

Smorgas og Aska og Tørst og Agern
Men bare rolig: Der er skam en raspende vokal, og der er en del tremolo-riffs spredt ud over pladen. Og albumtitlen er på svensk, selvom kun én af sangene er det, så det er ægte og lidt farligt. Jamen det er det altså, og det taler også dejligt ind i omverdenens hang til skandinavisme med alle dens bagere, møbelbutikker og restauranter med etordsnavne som Smorgas og Aska og Tørst og Agern, som rent faktisk er autentiske navne.

Mmmmm, det er lækkert. Men også lidt farligt
Der er også et smagfuldt omslagsdesign med grå skrift på hvid baggrund, som godt kunne være i et designmagasin. Det er dejligt anonymt og lækkert fri for alle de grimme langhårede mennesker i corpsepaint, alle genretroperne og alt det klamme og puerile. Men det lillebitte logo øverst i venstre hjørne har en tilnærmet gotisk skrift, så man kan altså alligevel ikke komme uden om, at det her er BLACK METAL, HALLÅ! Og svenskerne er faktisk ægte langhårede på bandbilledet, hvor de ligner nogen, der godt kunne være med i ’Vikings’, eller måske ’The Tribe’, men selvom de er langhårede, er de ret pæne. Okay, en af dem er ikke, men resten er. Og skægget sidder godt, ikke sådan noget vildt noget, men velstudset. Og afslutningssangen har samples fra nyhedsudsendelser om klimaforandringer og miljøkatastrofer, så alle kan være med på de velmente budskaber.

Hvor meget black metal kan man fjerne fra black metal og stadig kalde det black metal? ’Arkivet’ kunne være skrevet og indspillet af en algoritme, der er virkelig god til det, den laver. Eller af en designer. Og pladen skal nok blive det halvstore gennembrud og adgangsbilletten til tv-serie-soundtracks, Facebook-gruppen Spinning Vinyl og mellemscenen på festivaler Europa over.