Pladeanmeldelser
Old-school dødsmetal om Malala Yousafzai og klamme typer i forskellige tilstande af lemlæstethed
Cornwall er åbenbart stedet, der skulle give plads til krydsbestøvning mellem hip hop og black metal
På Lord Vigos femte album fortsættes de alt for store armbevægelser, og det resulterer igen i et charmerende overambitiøst udspil.
Med benhård resonans og udmærket håndværk leverer Seep en debut, der ikke overrasker.
Mantar er tilbage. Den dynamiske duo sætter af, hvor de to forrige plader mødtes og smadrer alt inventaret til din fest
Pertubator og Johannes Persson har med ‘Final Light’ skabt en symbiose, der på fornem vis leverer et smukt og hudløst univers af lys samt mørke skyer.
Man behøver ikke være gal for at nyde Whorses debutalbum, men måske det hjælper.
Dødedans til det endegyldigt er forbi. Dommedagsaustraliere skaber kompromisløs noise og post-industrial på hjemmegjorte instrumenter.
Med en fint sammenflettet blanding af død, doom, black, sludge og hardcore, så man ved, at det er grundigt post-alting, imponerer briter på deres andet album.
Med ‘Effigies of Obsolescence’ melder københavnske Chaotian sig ind i en elite som et band, der har noget at tilføje en ellers velforsynet dødsmetalgenre.
Tiden er fløjet, siden Porcupine Tree gik separate veje. Efter 11 års hemmelige aktiviteter er de nu tilbage med nyt – men er det så starten på et smukt, nyt kapitel?
Robert Johnson solgte sin sjæl til djævelen ved korsvejen for at lære at spille. Vi kan kun gætte, at Morkera har gjort det samme.
De svenske stonere lader rumskibet tage en sidste tur igennem hyperrummet for at undslippe fremtidens rædsler.
Thrashveteranerne roder rundt i genrerne på seneste album og efterlader lytteren med ujævnt resultat.
Satyricon har indgået et samarbejde med Munchmuseet med fantastiske følger.
Puke Wolf lader alle tre medlemmer synge for på denne EP, der er lige så smuk, som den gør ondt.
Med The Algorithms femte fuldlængudeudgivelse, byder den vanvittige franskmand på mere rød tråd og mindre kaos.
Amerikanske Origin konsoliderer sig som et af teknisk dødsmetals bedre bands med en håndværksmæssig dygtig, men også lidt anonym udgivelse.
Boston-metalgazere svæver som en sommerfugl, men stikker ikke som en bi.
Det skulle være så sundt at søge lidt udenfor sin comfort zone i ny og næ, siges det. Man skulle da også næsten tro, at det var parolen for dette sideprojekt, der musikalsk lander i krydszonen mellem primale power-riffs og det trygge bagland, vi kender dem fra.