Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Årsliste 2005 - Jacob Dinesen

Updated
Årsliste 2005 - Jacob Dinesen

Jacob Dinesen hylder ikke mindst Tyskland, Kreator, Exodus, Accept, Hatesphere og In Flames. Og har både ris og ros til System of a Down anno 2005.

Forfatter

Årets album:

Jeg er jævnt hen skuffet over udgivelsesåret 2005, men nedenstående plader vil jeg dog fremhæve:

1. Kreator - "Enemy of God": Det er muligt, at det ikke er det bedste, de har lavet, men her hvor året lakker mod enden kan jeg konstatere at dette er den nye plade, jeg har hørt flest gange i år. Så helt skidt kan den jo ikke have været!

2. Trivium - "Ascendancy": A New Hope!

3. Exodus - "Shovel Headed Kill Machine": And Then There Were None…og så pludselig var der nogle stykker igen og vupti: en fucking fed plade!

4. System of a Down - "Mezmerize": Dette er en fremragende plade. Hvis bare de mestrede kunsten at begrænse sig... Mon den sublime udgangsreplik ”Lost in Hollywood” er forklaringen på hvad der er sket?

Årets danske album:

Hatesphere - "The Sickness Within"

Årets koncert:

Koncertåret 2005 må for mit vedkommende fremhæves for to koncerter, der står stærkere i erindringen end resten... Den ene: In Flames på With Full Force festivalen: Den koncert var for mig fuldendt. Intet at udsætte på noget som helst, stemning, samspil og effekter. Gæt hvem der ikke fortryder, at han ikke var i Roskilde sammen med alle andre. Den anden: Converge på Loppen: Jeg ved ikke hvor mange vi var derude(?) Ikke specielt mange, men hold da kæft hvor gik der bersærkergang i den! Har aldrig oplevet noget lignende. Aldrig!

Årets navn:

Kreator.
Raise The Flag Of Hate!

Årets danske navn:

Scenen lever! Hvad mon 2006 vil bringe?

Årets nykommer:

Sidste år nævnte jeg Volbeat, som et band der fortjente mere opmærksomhed. Den fik de med fantastiske anmeldelser alle steder. Tillykke. Dette års nye navn er for mig Scamp. Har ikke hørt meget med dem, men interessant - det er hvad det er!

Årets comeback:

Accept... ja-ja, jeg missede dem i Sverige, men så dem til gengæld både i Gentofte og på Wacken. Stor, stor klasse!

Årets hit: Hatesphere:

"The Fallen shall rise in a River of Blood". Men en stærk runner-up i Trivium: "Pull Harder On The Strings Of Your Martyr".

Årets optur:

Tyskland! 2005 er fyldt med højdepunkter hvor Tyskland må nævnes som fællesnævner. Stikord og det der ligner: Markthalle – Barcode – Obituary - tåbelig tåbeligt druk uden nogen form for mådehold på Wacken – de indfødte – Mastodon - Slayer koncert fra kanten af scenen – stemningen.

Årets største skuffelse:
2005 har for mig budt på to store skuffelser:

1. Sweden Rock. På 1½ dag misser jeg følgende: Napalm Death, Anthrax, Megadeth, Saxon, Motörhead, ACCEPT, Black Label Society Overkill, Dream Theater og Diamond Head. Folk jeg har fuld tillid, til fremhæver de fleste af disse koncerter som nogle af årets bedste... og mens de fandt sted sad jeg og nørdede med en lorteopgave, jeg ret beset var ligeglad med, men som bare *skulle* afleveres fredag den 10 juni.

2. System of a Down. Hvorfor i alverden skulle vi belemres med "Hypnotize"? Hvis en enkelt sang derfra var blevet inkluderet som et bonusnummer på den Ukrainske udgave af "Mezmerize" havde vi alle været glade. Og nu jeg er i gang…koncerten i Valby Hallen… hvor var det dog kedeligt og ligegyldigt! Jeg husker stadig hvordan det var da de spillede på Donington i 2002. På alle måder voldsomt! Der er gået for meget MTV-ballade-lort i den!