Årsliste 2012 - Henrik Kjellerup Bro

2012 har ikke været det allerbedste år nogensinde - det gælder også på metal og heavy rock fronten. Naturligvis har der da været gode ting i mellem, hvilket så giver sig udtryk i nedenstående lettere skizofrene opgørelse, hvor stort set alle undergenrer er repræsenteret. Det bliver bedre i 2013 - Godt nytår fra Henrik Bro!

Årets internationale albums:

1. Blood of the Sun – Burning on the Wings of Desire - Texasbandet fortsætter på det 4. album med en omgang hæsblæsende 70’er heavy/stoner rock. Her er det hele hvinende guitarer, pumpende bas, ekvilibristiske keyboardsoli og himmelråbende vokal. Sådan.

2. Candlemass – Psalms for the Dead - om dette så måtte være Candlemass’ sidste album, så slutter det med maner. Et superband, der desværre altid har været så oversete her i landet.

3. Overkill – The Elctric Age - ingen fornyelse hos Overkill – heldigvis. Det er fortsat traditionel thrash af høj klasse.

4. Flying Colors – Flying Colors - supergruppen med bl.a. Steve Morse (Deep Purple o.m.a.) og Mike Portnoy (ex. Dream Theater) leverer god omgang hård progressiv rock.

5. Mob Rules – Cannibal Nation - årets overraskelse for undertegnede. Jeg havde gennem årene helt overset dette halvgamle tyske band, der på dette album spiller en rigtig fin omgang melodisk powermetal.

Årets danske album:

1. Denial of God – Death and the Beyond - den danske scene er efter min mening noget tyndt besat. Det har derfor ikke været nemt at stykke en top 5 sammen. Førstepladsen har dog ikke været udsat for nogen form for konkurrence. Denial of God leverer på bandets kun 2. fuldlængdealbum et flot black metal udspil af høj international klasse. Super melodiøst og stemningsfuldt. Der er herfra langt ned til andenpladsen.

2. Evil Masquerade – Pentagram - 'Pentagram' er ikke Evil Masquerades bedste album. Men det er dog et powermetal-album af international standard, som let placerer sig på den danske top 5.

3. St. Prostitute – Here come the Prostitutes - så er vi ovre i den melodiske sleaze rock genre. Når St. Prostitute er bedst giver de mindelser om legendariske norske Backstreet Girls.

4. Blindstone – Greetings from the Karma Factory - stilskifte endnu en gang! Blindstone spiller hard blues rock med en smittende energi. Mærkeligt, at bandet ikke har gjort mere væsen af sig i Danmark.

5. Pretty Maids – It Comes Alive - gode gamle Pretty Maids er stadig et solidt liveband, hvilket også viser sig på dette album indspillet i Schweiz. På trods af bandets lidt småirriterende tendens med til stadighed at spille et sæt, hvor fremragende metalstykker bliver afløst af halvfesne ballader, så er det dog alligevel fornøjeligt at lytte på.

Årets internationale hit:

Kamelot – Sacrimony (Angel of Afterlife) - Fremragende sang og fremragende video.

Årets danske hit:

Denial of God: 'Black Dethe' - Det samme kan siges her: Fremragende sang og fremragende video.

Årets genfundne klassiker:

Ingen.

Den overså jeg i 2011:

Garanteret rigtigt mange – det håber jeg da – ellers står tingene ikke for godt til.

Årets DVD:

Led Zeppelin – 'Celebration Day'. Hvad ellers?

Årets opsamling/bokssæt:

Ingen.

Årets koncert:

1. Hell – Metal Magic Festival - det er ikke til at se, at Hell har været af scenen i mange år. Stort show – superprofessionel optræden. Andy Sneap har virkelig fået Hell relanceret!

2. Thin Lizzy – Posten, Odense - nostalgi af høj klasse.

3. Denial of God – Metal Magic festival - fornem koncertoptræden! Og det kan blive endnu bedre i 2013 med bl.a. headline i Pumpehuset.

4. Uriah Heep – Baltic Open Air, Slesvig - de gamle heavy rockere skuffer aldrig live. Heller ikke denne gang i Tyskland.

5. Morbid Angel – Voxhall, Aarhus - forrygende engagement og power - dødgode faktisk.

Årets internationale navn:

Pas.

Årets danske navn:

Pas.

Årets nye internationale navn:

Meget svært at få øje på nye internationale navne, som vil blive verdensstjerner, desværre.

Årets nye danske navn:

Også for de danske debutanter synes det pt. svært at få øje på navne, der vil markere sig med klassikere. 

Årets comeback:

Van Halen! Jeg havde godt nok ikke lige set det komme, at bandet skulle kunne udgive et nyt album med David Lee Roth bag mikrofonen, som skulle være til at holde ud at lytte til. Ikke desto mindre er ’A Different Kind of Truth’ faktisk et ganske vellykket comeback-album.

Årets optur:

Alt for få.

Årets største skuffelse:

Ingen store skuffelser. Er bare generelt skuffet over at der ikke er kommet noget nyt, der virkelig har slået benene væk under en.

Mit største ønske for 2013:

Bare at det hele bliver en lille smule mere spændende end 2012, så er jeg tilfreds. Og så måske, at den udbredte mangfoldighed på Devilution redaktionen fortsætter, hvor der er lige så mange favoritter på årslisterne, som der er skribenter. Sig så ikke, at vi ikke dækker bredt!

Det glæder jeg mig mest til i 2013:

Intet specielt – tager det hele som det kommer.