Årsliste 2019 – Daniel Pilgaard

Slayer og Mayhem leverede nogle af årets bedste koncerter. Wormwood kom med det stærkeste album, mens den danske scene bød på seje udgivelser fra både veteraner og nye navne.

Årets danske album:

2019 har været et bemærkelsesværdigt år for dansk rock og heavy metal. Stort set alle bands, der har defineret lyden af genrerne herhjemme igennem snart fire årtier, udgav ny musik.

Listen er imponerende: Illdisposed, Denial of God, Pretty Maids, King Diamond, Konkhra, Detest, Wasted, Lipid, Dawn of Demise, Horned Almighty, Undergang, D-A-D, Dizzy Mizz Lizzy, Mike Tramp, The Sandmen og Volbeat kunne alle stadig skrive nyt materiale, der i mere eller mindre grad lød hæderligt nok. Og nostalgien vil ingen ende tage i det nye år, når Mercyful Fate, Withering Surface og Kashmir også vender tilbage.

Men fælles for de her første generationer er, at de alle blev sat på plads af scenens nye stjerneskud. Orm vandt kritikernes hjerte. Baest vandt publikums. Heilung og Møl sejrede internationalt. Hexis satte en ny standard for det intensive liv på landevejen med 111 koncerter leveret på 109 dage i streg. Solbrud gav to udsolgte koncerter i et vandtårn. Morild spillede et udsolgt show foran fisk og folk i Den Blå Planet. Og i undergrunden bed Gabestok, Ligæder og Fordærv fra sig med godkendte debutplader, mens Killing og Katla begge viste sig at være to lovende upcomingbands.

Sådan har 2019 på alle mulige måder været opsigtsvækkende, om end året ikke bød på deciderede danske mesterværker. Mindre kan også gøre det. Følgende grupper bød i hvert fald på udmærket musik.

1. Detest: 'A Moment of Love' – Det væsentligste trekløver fra den første generation af dansk dødsmetal udsendte alle nyt i år, men mens Illdisposed og Konkhra udsendte middelmådigheder, stormede Detest tilbage på scenen med den første nye udgivelse efter et kvart århundredes tavshed. Det var ventetiden værd! Bandboss John Petersen er eneste originale medlem, men i selskab med den talentfulde unge frontmand og leadguitarist Lasse Lund er lyden af Detest anno 2019 stadig relevant og sygt brutal.

2. D-A-D: 'A Prayer for the Loud' – Danmarks mest elskede rockband var på randen af opløsning, men tog fusen på alle med deres bedste udgivelse siden ’Helpyourselfish’ fra 1995. De nye numre lød sprudlende godt, da kvartetten sejrede i den tyske nat på årets Wacken Open Air.

3. Orm: 'Ir' – Musikken er ingen åbenbaring og lyder mest af alt som noget, Ulver lavede til perfektion allerede i midten af 1990’erne. Men pladens to lange og ambitiøse numre er langt hen ad vejen en hæderlig lytteroplevelse.

4. Denial of God: 'The Hallow Mass' – Med ’Death and the Beyond’ i 2012 skabte de sønderjyske ghouls en af dansk musikhistories bedste plader. Den virker umulig at overgå, og forsøget lykkedes da heller ikke her på den længe ventede efterfølger. Bundniveauet er skam højt, men trioen kommer ikke i mål med en ultimativ og episk black horror metal-udgivelse, der holder hele vejen. Det bliver simpelthen kedeligt i længden. Idéerne er fede, men for få til at konceptpladen kan bære en spilletid på 62 minutter.

5. Lipid: 'Fragments of Eternity' – 13 år skulle der gå, før Lipid tog sig sammen til at følge op på den fantastiske ’Deliver Us From Evil’. Og kraftedeme om resultatet så ikke kun var fem numre med en tvivlsom produktionslyd og kun udsendt digitalt. Det er sgu ikke godt nok, men heldigvis er musikken stadig god nok. 25 år inde i karrieren beviste Vejle-brødrene Søren og Martin Pedersen i hvert fald, at de stadig kan skabe knusende fed thrash.

Årets internationale album:

1. Wormwood: 'Nattarvet' – Mens svenskernes anden udgivelse er gået under radaren herhjemme, så har de fået kritisk succes i hjemlandet og er sammen med blandt andre Opeth nomineret til årets metaludgivelse, når Sveriges P3 uddeler de årlige guldpriser sidst i januar. Helt fortjent. ’Nattarvet’ er melodisk black metal, der pendler mellem det fandenivoldske og melankolsk smukke med akustiske guitarer, violin, fløjte og orgel. 'Nattarvet' er ganske enkelt fremragende.

2. High Command: 'Beyond the Wall of Desolation' – Den amerikanske kvintets debutplade er den seje lyd af Power Trip, som kolliderer med tidlig Entombed. Det er fedt, det er råt, det er årets bedste vokalpræstation, når frontmand Kevin Fitzgerald growler modbydelig godt igennem. Liveoptagelser på YouTube viser desværre ikke et band, der er særligt karismatiske på scenen, men det vil tiden vise. High Command spiller på Copenhell til sommer.

3. Mayhem: 'Daemon' – Siden Morten 'Teloch' Iversen kom med som guitarist i 2011, har den 45-årige nordmand haft ansvaret for at føre faklen kreativt videre. ’Esoteric Warfare’ fra 2014 var fremragende, men så teknisk avanceret, at Mayhem ikke har været i stand til at spille musikken live. På ’Daemon’ har Iversen droslet ned for det komplicerede udtryk, og musikken er mere i tråd med hovedværket ’De Mysteriis Dom Sathanas’ – på godt og ondt. ’Daemon’ veksler igennem 50 minutter imellem det geniale og intetsigende.

4. Strigoi: 'Abandon All Faith' – Paradise Losts Gregor Mackintosh lagde sidste år sit dødsmetalprojekt Vallenfyre i graven og skabte i stedet Strigoi, der begynder, hvor Vallenfyre endte. Ingen tid til pis her. Kun potent og beskidt dødsmetal, hvor især pladens ledeste nummer ’Parasite’ får jorden til at skælve.

5. Profane Order: 'Slave Morality' – Efter et tip fra Krigsguden er der her dømt virkelig beskidt og brutal dødsblack. Canadiske Profane Order skal ikke bruge mere end 34 minutter på at slagte dig sønder og sammen!

Årets internationale hit:

Wormwood: 'The Isolationist' – Hit er måske for meget sagt. Men det sidste og 12 minutter lange nummer på 'Nattarvet' er fuldstændig fantastisk. 



Årets danske hit:

King Diamond: 'Masquerade of Madness' – Han gjorde det sgu! 63-årige King Diamond har ikke spildt tiden i de 12 år, der er gået, siden verdensdanskeren sidst udsendte nyt. Den første single fra næste års dobbeltplade 'The Institute' er et studie i perfektionisme. Lydbilledet er dynamisk suverænt og fuldt af fede detaljer. Det er lyden af ægte heavy metal, der interessant nok står i skærende kontrast til den nye single fra Ozzy Osbourne, der er lyden af fake lort. Osbournes 'Under the Graveyard' er så overkomprimeret en omgang autotunet crap, at det er beviset på, at den nu 71-årige legende virkelig burde skride på pension.



Årets genfundne klassiker:

Dark Funeral: 'The Secrets of the Black Arts' – Fordi svenskerne sejrede suverænt på årets Wacken Open Air.

Årets fysiske udgivelse:

Randy: 'The Studio Anthology' – Et overset navn i dansk musikhistorie er Randy, der i midten af 1980'erne imponerede med sprudlende klassisk heavy metal. Trioen forsvandt, før de fik udsendt en decideret plade, men hvad Randy nåede at indspille, er nu endelig samlet på denne fede opsamling.



Årets koncerter:

1. Slayer: Wacken Open Air, 02-08-2019 – Legenderne takkede af med en magtdemonstration til deres sidste europæiske festivalkoncert. Det var stort!

2. Mayhem: Pumpehuset, 24-11-2019 – 100 minutters suveræn opvisning fra de berygtede nordmænd, der sejrede søndag aften med spritnyt materiale og alle klassikerne fra 'De Mysteriis Dom Sathanas' og Deathcrush'.

3. Metallica: Parken, 11-07-2019 – Sætlisten kunne have været bedre, men foran knap 50.000 mennesker på Lars Ulrichs hjemmebane lyder Metallica næppe mere potente anno 2019. Overraskende fedt!

4. Marduk: Tøjhuset, 10-12-2019 – Universets sejeste band pulveriserede Fredericia. Som forventet. Marduk fejler aldrig. Aldrig!

5. Tormentor: Metal Magic Festival, 12-07-2019 – Hvilken stemning! Hvilken koncert! Det ungarske kultband åd Fredericia

6. Heilung: Amager Bio, 14-12-2019 – Det har intet med heavy metal at gøre. Men dansk-tysk-norske Heilungs hedenske univers hører på en måde alligevel hjemme i metalkulturen. Oplevelsen på Amager var i hvert fald vanvittig fascinerende.

Årets internationale navn:

Wormwood – Med 'Nattarvet' har svenskerne lavet årets bedste black metal-plade. Så hvem ellers?

Årets danske navn:

Baest – Deres musik siger mig ikke noget. Men deres massivt besøgte koncert på Copenhell siger alt.

Årets nye internationale navn:

Heilung – De er måske ikke et nyt navn mere, men efter ensemblets første overståede europæiske turné og en kommende turné i Nordamerika i starten af 2020 er der næppe tvivl om, at vi kommer til at høre meget mere til Heilung i internationale musikmedier.

Årets nye danske navn:

Killing, Katla, Gabestok og Ligæder må deles om æren. Der er potentiale hos dem alle sammen.

Årets comeback:

Detest – Modsat så mange andre lykkedes det rent faktisk Detest at skabe ny og sej musik.

Det overså jeg i 2018:

En hel del koncerter, da sommeren 2018 var første gang i 20 år, jeg ikke var på festival.

Årets optur:

Mig selv i en forbedret udgave efter nogle temmelig stressende år.

Årets største skuffelse:

Alice Coopers nedsmeltning i Royal Arena. Det gjorde ondt at overvære. Koncerten var på niveau med Mötley Crües historisk ringe freakshow på Sweden Rock Festival i 2015.

Største ønske for 2020:

At sygdom ikke sender flere for tidligt i graven, og 55-årige Paul Christensen fra Pretty Maids vinder kampen over lungecancer. Så trist, at vi i år allerede skulle sige farvel til Artillerys Morten Stützer i en alder af 57 år og Mercyful Fates Timi Hansen, der akkurat lige nåede at fejre sin 61-årsfødselsdag, før canceren åd ham op.

Det glæder jeg mig mest til i 2020:

Death SS på Metal Magic Festival. Sodom spiller hele 'Agent Orange' på Wacken. Et amputeret Mercyful Fate på Copenhell.