Godt: Negative Plane, sandt stål, Strychnos og trist musik. Dårligt: gendannelser og gamle bands, der burde stoppe.
Skrøbelighed, fællesskab, mental sundhed og omsorg. Og naturligvis blod på dansegulvet. Det er, hvad Vor Mand på Vestegnen har sat pris på i år.
På trods af en brækket albue lykkedes det alligevel at få “svunget basarmen”, som min ergoterapeut anbefalede.
Hvad 2021 manglede i koncerter, kompenserede 2022 så rigeligt for. Det blev året, hvor metalscenen kannibaliserede sig selv, men også året, hvor daggry anes i horisonten.
I 2022 begyndte det at lysne for lungerne og sortne for ørerne.
Musikere, man kan høre, mener det, samt hele syv festivaler i ind- og udland præger nordjydens årsliste, hvor Strychnos og Kanonenfieber sejrer!
Et knapt så indebrændt år som 2021. Det hele går lidt bedre, når man som koncertfotograf får lov til at passe sit arbejde, og det blev til en masse ‘core og sjove genrespring til blandt andet svensk darksynth.
Det var ikke koncerter, der var flest af for Casper Villumsen i 2022, men masser af stærke plader blev nydt med favoritter fra Maceration, Ashenspire og Nestor.
What a year! Jeg fik endnu en dejlig datter, blev stillet det frygtindgydende spørgsmål om jeg ville skrive for Devilution, var på en helt fantastisk udgave af Kill-Town Death Fest – og så var der nogen, der startede en metalfestival i min baghave. Næsten i min baghave.
2020 III har budt på tyggegummi-punk, modløs post-sovjet synth og luftig alfecore som modvægt til det metalliske univers, der har været præget af både op- og nedture.
Et år i rejselystens navn, med Brutal Assault og Roadburn som stærkeste festivalkort i udlandet, og Metal Magic som den hjemlige garant for kvalitetetstråd.
2022 var tryghed og reaktion – og der skal skrues ned for trygheden i 2023.
Altid fremad, altid videre. Nutiden står stille og ALT handler om at komme ind i fremtiden ved førstkommende lejlighed. Læs her hvad der hjalp Devilutions trupfører, et år tættere på de flyvende biler.
Pandemiens tomrum er fyldt med dualitet; mens menneskeheden har overgået sig selv i stupiditet, har mange kunstnere overgået sig selv i genialitet.
Villumsen undgik atter koncerter, men hjemme blev der nydt danske perler som Sulphorous og LLNN, mens udlandet trak med Unto Others, Dordeduh og Craven Idol.
Endnu et år lakker mod enden, men hvad betyder det i længden, når de alle sammen ligner hinanden? Her følger i ingen speciel rækkefølge, hvad der har gjort 2020 II til at leve med.
Det bedste ved at blive ældre er at man, seriøst begynder at bekymre sig mindre om, hvad andre tænker. Så hvis du får røde knopper af at høre musik fra TikTok omtalt positivt eller at finde et hiphop-album på årets internationale liste, så læs ikke videre.
2021 blev hovedsageligt brugt udendørs for den promo-ansvarlige, langt væk fra andre mennesker. Ud over bølgebrus og vinden i trækronerne blev der også lyttet til lidt musik, og et par koncerter sneg sig ind.
Det har været et år med få koncerter, men så er der heldigvis blevet udgivet en del musik, der har gjort nordjydens år ganske godt alligevel.
Trods en række fysiske gammelmandsskavanker har 2021 skam været fint for ham den unge. Første halvår som skribent gik med en håndfuld gode plader og koncerter.