Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

NYT HeavyJam på vej!

Updated
Vi lukker heavyjam ned for en måneds tid for at vende tilbage i en ny og forbedret udgave. Læs her mere om hvad der i vente. Her er de væsentligste tiltag, der vil ske i forbindelse med "HeavyJam Mark 2":

Nyt design
Det første der vil blive lagt mærke til er at nyhedsbrevet vil få opdateret sit design. Det nuværende er i gang med sit sjette leve år og i internet-verdenen er det oldgammelt. Det trænger til en opfriskning og det vil det få.

Det primære vil stadig være nyhedsbrevet men det vil blive suppleret af et mere traditionelt website der vil tjene som fundament for arkivet.

Arkiv
Efterhånden har vi opbygget en anseelig mængde anmeldelser, artikler og andet godt; i alt over 2100. Hvad syntes vi eksempelvis om Coal Chamber - "Giving The Devil His Due"? eller var Volbeat en succes som opvarmningsband for Barcode, i Vega, maj '05?

Søgefunktion
For at kunne navigere i dette arkiv er en søgefunktion nødvendig, så en sådan vil naturligvis også blive indbygget i sitet.

Relaterede artikler
En anden måde at finde rundt i arkivet vil være ved hjælp af "relaterede artikler". Alt på sitet vil være tagget så man let vil kunne finde alle artikler om eksempelvis Metallica.

Genreinddelinger
Nok en hjælp til at komme rundt på sitet er at alt relevant vil blive rubriceret under en given genre. Vi ønsker ikke at have alle tænkte genrer så vi holder os til et par håndfulde som vi mener er både relevante og rummelige nok til at favne hele scenen. "Neo-Mathcore" bliver ikke en af dem.

Ny karakterskala
Nødtvungent vil vi kassere den gamle 13-skala og gå over til en tilnærmesesvis moderne karakterskala. For at bevare konsistensen i artiklerne vil vi sørge for, at alle anmeldelser er med samme nye skala.

Funktioner for samarbejdspartnere
For vores samarbejdspartnere; plade- og distributionsselskaber, koncertarrangeører, festivaler, spillesteder og andet godtfolk vil det fremover være lettere at se hvilke artikler der hidrører ens egne udgivelser, arrangementer og artister.

På gensyn

Forfatter