Copenhell '19: Onsdagsplanen

_T1X5908

Casper Villumsen og Steffen Nørregaard Rasmussen diskuterer opvarmningsdagen. Den ene skribent overvejer kun at tage med, selvom han faktisk har flere favoritter i programmet end den anden skribent, som selvfølgelig tager hele festivalen, herunder onsdagen.

Casper: Jeg har været på Copenhell alle årene, hvad siger din statistik egentlig, Steffen?

Steffen: Respekt. Du burde næsten modtage en nål dyppet i råddent royalt blod for din indsats. Jeg ligger selv lunt placeret i det brede midterfelt med min sjette Copenhell i år. Mener jeg.

Casper: Haha, jeg ved nu ikke, om man ligefrem skal præmieres for 10 år i helvede. Det har jo været sjovt. Desuden: I min årsliste fra 2007 ønskede jeg mig en større open air-metalfestival i Danmark i 2008. Der gik lige nogle år mere, men når det så ligefrem var i baghaven fra min bolig, så var jeg forpligtet fra år ét. Og som mange har det med Copenhell: Når man først har været der, så er man solgt. Derfor de trofaste 10 gange, når årets festival er veloverstået.

Gennem ild og regn
Steffen: Hvad husker du bedst fra dine mange ture til helvede?

Casper: Der er mange gode minder. Dels er der det spændende i at følge Copenhells udvikling gennem årene. Ikke at det ikke var stort og ambitiøst sat op fra starten, for det var det jo. Men alligevel voksede det jo skridt for skridt de første år, og der blev introduceret flere nye koncepter. Flosklen a la "de var bedst på demoen" kan også gælde her, for der var sgu også en charme over en forvoksede havefest, det kunne føles som, når man for tyvende gang den dag rendte ind i den samme bekendte. Og så frem til den meget professionelle og internationalt anerkendte metalfestival, det er nu. Maskinen har vokset sig større og større over årene.

Hvad musikken angår, så husker jeg Behemoth det første år som noget specielt. Overrumplende, fed musik og sej ild i det sene aftenmørke.

Og så Grave under skybrud. Det var sgu også specielt.

Steffen: Jeg var der desværre ikke de første år, så jeg har kun oplevet det store maskineri. Men har selvfølgelig alligevel også kunne mærke, at den er blevet endnu større. Hvilket vel, uanset hvordan man vender og drejer det, er fedt i et lille land som vores. Der findes jo stadig en masse andre mindre og nicheprægede festivaler, mens det på Copenhell mere er blevet festen, som driver værket. Ikke at de ikke kan opdage og booke spændende gamle og nye navne, men som udgangspunkt har jeg overgivet mig til idéen om, at Copenhell er den store fælles metalfest – og kan jeg selv få tre-fire-fem stykker af mine egne favoritter, så lever jeg på venner og øl for resten. Og det kan altid hjælpe med til at sænke paraderne.

Din Grave-koncert i skybrud minder mig om, at jeg for eksempel havde en uventet fest til Scorpions for et par somre siden i lyn og hård regn.

Opvarmningsdag: Flashback til de første mere intime år?
Casper: Jeg har på det seneste svigtet opvarmningsdagen. Hvordan har du det med det koncept?

Steffen: Jeg ved ikke rigtig med opvarmningsdagen. Var der sidste år, og det positive ved den, eftersom pladsen kun er åben til Panda-scenen, er, at det bliver den lidt mindre og mere intime fest, som du selv husker fra dine første år.

Det negative er, at den koster mere at komme med til (måske noget med at begrænse publikummet på den minimerede plads), men også at den lever sådan lidt i skyggen. Jeg tror endda mange slet ikke ænser, at den er der. Og det er da synd at booke navne til en festival for så at ekskludere dem for flertallet. Det er nogle af mine overvejelser, men jeg kommer også på den igen i år. Hvad synes du om opvarmingsdagen?

Casper: Ja, du har ret. Men opvarmningsdagen er i det mindste et tilbud for alle, hvis man køber billet i tide. Første gang med opvarmning var dagen oprindeligt kun for campinggæsterne (og pressen), men blev så åbnet for salg, uden det blev rigtigt stort. Det var såmænd festligt nok, men stadig lidt fladt for både publikum og bands i forhold til den "rigtige" festival.

Så var der det år med opvarmningsdag med Hatesphere, hvor interessen var så stor, at Copenhell, hvis det ikke allerede var i støbeskeen, for alvor må have set, at de oprindelige to dage skulle gå over til en tredages festival. Og nu er vi så der, hvor opvarmningen hedder onsdag.

Det er fint med en opvarmningsdag, og festivalen har nu en størrelse og opbakning, der gør, at man kunne lokke folk til Refshaleøen endnu flere dage før, hvis bare der var åbent. For mig er det udelukkende et prioriterings- og planlægningsspørgsmål i forhold til familie og arbejde, som gør, at jeg ikke pr. automatik står klar onsdag.

Og så er det måske også noget med festivalens størrelse nu. De første år med kun to scener og ingen bands samtidig ville jeg nå at høre alle bands, uanset de fordomme jeg måtte have om noget på forhånd. Måske ikke fuldt show, men jeg ville have oplevet lidt af alt, man blev tilbudt. Det kræver en noget større indsats i dag, hvis man vil kunne sætte kryds ved at have set mindst 15 minutter af alle bands samtidig med fulde shows fra favoritterne. 

Derfor når jeg heller ikke længere at se alt på programmet. Så da jeg først slækkede på mine egne krav dér, så var det også let at prioritere anderledes (nogle vil bytte "anderledes" ud med "forkert") og springe onsdagen over.

Steffen: Det er sandt. Det er bestemt ikke alle, som kan indfinde sig på havnen klokken 17 en almindelig onsdag og være med til at sparke spektaklet i sving. 

Oplagt onsdagsprogram?
Steffen: Og programmet for opvarmningsdagen i år, hvad siger du så til det?

Casper: Jeg er klart der, hvor jeg nok kan overtales. Og stadig overvejer. Job og familie, samt at jeg nu bor i Ballerup og ikke længere kun har 20 minutter på cykel, gør bare, at det er bedst blot at tage torsdag til lørdag.

Men Katatonia, især fordi fokus er på en plade, jeg i sin tid skamroste ('Night Is the New Day'), og Immolation lokker meget. Svenskernes depressive mørke rock er fra en god skive, men de må også gerne tage ældre materiale end det med, men nu får vi se. Og så klassisk amerikanerdød, som altid vil fungere for mig.

Hvad er din opfattelse af onsdagens program, jeg mener, at du har skrivetjanser den dag?

Steffen: Ja, jeg har fået den opgave at svinge nogle ord over Eagles of Death Metal, som jeg skal have lyttet op på. Har aldrig rigtig helt fået dem tjekket ordentligt, men er kæmpefan af Josh Homme og hele den musikalske verden, som udspringer af den ørkenrockscene. Det er dog desværre sjældent, at Josh Homme rent faktisk spiller live med dødsmetalørnene. Og nok heller ikke denne gang. 

Like a Storm og 1000Mods, som også spiller onsdag, kender jeg simpelthen ikke. Både Katatonia og Immolation er navne, som klinger yderst velkendt, men som jeg ikke selv har dyrket. Jeg har dog en fornemmelse af, at Katatonia godt kunne tale til min sjæl, og Immolation lyder jo som pissesej og grum død. Men alt i alt fem navne, der alle kan skuffe fælt eller forkæle mig.

Casper: Ja, jeg måtte også læse op på Like a Storm og 1000 Mods. Førstnævnte er fra New Zealand og krydrer musikken med didgeridoo. Det lyder da lidt specielt, og de får lidt mere ud af det, end da danske Scamp legede med sådan en. Men for mig er det sådan lidt baggrundsmusik, som er fint at starte på, mens man får sig en fadøl og hilser på venner og bekendte på pladsen. Det er sådan lidt Linkin Park-pænt med ren vokal, råbevokal og så nogle forholdsvis catchy omkvæd og elektronik og didgeridoo.

1000 Mods skriver Copenhell er det første græske band på festivalen. Her tænker jeg selvfølgelig, om det så ikke kunne have været Rotting Christ i stedet? Men sidstnævnte har selvfølgelig været i Danmark en del på det sidste, så det er jo kun sundt at prøve noget nyt. Når det så er sagt, så lyder det ene nummer med 1000Mods' stoner-rock, som jeg lige har nået at tjekke ud, ganske solidt og vil formentlig være tungt og højt, mens festen stadig varmer op. Og det bør lige tilføjes, at der måske ikke har været græske bands på plakaten før, men Suicidal Angels, der er fra Athen, har nu spillet på festivalen. Dog på afbud, og de er derfor ikke på nogen officielle plakater.

Overskæggene i Eagles of Death Metal har jeg intet forhold til, det har indtil videre ikke sagt mig noget. Jeg glæder mig til at læse din dom over det!

God Copenhell, håber vi får hilst på hinanden derude. Måske endda om onsdagen?! 

Steffen: I lige måde! Og få nu skrevet den seddel til familien om, at du er fraværende fra ONSDAG til og med weekenden!