Copenhell '22: Præsten dulmer smerten
Årets bummer summer er en ommer: Efter aflysningen af årets festival offentliggør Copenhell nu de første genbookinger til næste år.
Judas Priest
”Final World Tour!” stod der under Judas Priests logo på Copenhell-plakaten i 2011. De britiske legender var det største navn, den danske metalfestival endnu havde på programmet, da festivalen løb af stablen for anden gang, men heldigvis blev det ikke sidste gang, Judas Priest kunne opleves på Refshaleøen. Når briterne i tredje forsøg rammer Danmark til næste sommer bliver det næppe nok en middelmådig koncert med et ikonisk navn, der ikke kunne finde ud af at forblive på pension.
Der var bred international enighed om, at Judas Priest i 2018 havde udsendt en af senkarrierens stærkeste plader med ’Firepower’. Tre måneder efter udgivelsen cementerede metalgudernemed en suveræn koncert i Royal Arena, at de efter fem årtier, stadig er og bliver i klasse for sig som liveband. Og mon ikke Judas Priest nok engang sejrende forlader scenen, når de vender tilbage på Copenhell!
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Mercyful Fate
Få bands i metalhistorien har inspireret så bredt og så mange som de danske ikoner fra Mercyful Fate. Alle fra Metallica til snart sagt ethvert black metal-band på kloden hylder King Diamond og Co., og trods Copenhells udsættelse får du alligevel chancen for også at gøre det i 2022.
Med diskussionen om lineuppen og fraværet af guitarist Michael Denner glemt et øjeblik, bliver Mercyful Fates optræden på hjemmebane i sandhed en giraf, der skal ses. Du får chancen for at brøle med på heavy metal-klassikere fra 'Melissa' og 'Don't Break the Oath', mens du oplever et stykke metalhistorie i levende live. Det bliver stort.
Læs alt om bandet her
Korn:
Ingen Copenhell uden et af de store nu-metal navne. I 2022 er navnet Korn, der må regnes for nu-metal-bandet over dem alle. Med undtagelse af den senere tilkomne Ray Luizer er de fem medlemmer fædre til nu-metallen, og Korn er et af de få bands, der stadig har succes med at fornye og udgive godt materiale. Senest ’The Nothing’, der velfortjent modtog positiv kritik fra vores skribent.
Det er et kvart århundrede siden, bandet udgav deres selvbetitlede debut, og det vil overraske meget, om ikke numre som ’Blind’, ’Shoots and Ladders’ eller ’Divine’ finder vej til sætlisten, når kvintetten forhåbentlig gentager succesen fra 2011 og sender Helviti bagover i et sublimt mix af materiale fra 13 studie-udgivelser. Vi er parate og glæder os – are you ready!?
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste interview her.
Emperor
Endelig!
Et brændende publikumsønske går alligevel i opfyldelse med et af black metal-genrens allerstørste navne på plakaten.
Emperor eksisterede egentlig kun i ti år imellem 1991 til 2001, men årtiet var mere end rigeligt for bandet til at skrive sig ind i musikhistorien med både musikalske milepæle, mord og kirkebrande. Nordmændene har ikke indspillet ny musik siden opløsningen, men har alligevel givet utallige koncerter over hele kloden – på især festivaler – i løbet af sidste årti.
Bare aldrig i Danmark.
Til næste sommer sker det så, når Emperor på Copenhell debuterer på dansk grund og formentligt fremfører hele 1997-mesterværket ’Anthems to the Welkin at Dusk’. De norske ikoner har fast haft pladen på sætlisten siden 2017, og koncerten på Summer Breeze Festival i 2019 var ingen undtagelse. Devilutions Jacobh Hansen overværede showet og var godt begejstret. ”Det er svært at forestille sig, at Emperor anno 1997 kunne have lydt bedre end det, vi her var vidne til,” lød det i anmeldelsen af de norske giganter. Alternativt fremfører Emperor et 30-års jubilæumsshow, hvor de trakterer publikum på Refshaleøen med sange fra hele karrieren, nu hvor 2020- og 2021-planerne gik i vasken, og vi først ser dem i Danmark i 2022.
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste Metaldiktator her.
Death to All
Death to All er en hyldest til dødsmetallens gudfader, Chuck Schuldiner, der dannede bandet Death og var med til at forme lyden fra Florida i halvfemserne. Death er set af mange som et af de vigtigste bands i dødsmetallen og Chuck Schuldiner var netop en pionér, der udviklede lyden i den progressive retning. Schuldiner døde i 2001 efter et forløb med kræft i hjernen. I 2012 blev ‘Death to All’ dannet som hyldest til Chuck Schuldiner, og den gruppe af tidligere medlemmer af Death kom forbi Danmark i 2013, da de spillede på Voxhall i Aarhus, og igen i 2015, da de gæstede Amager Bio. Tredje besøg bliver så på Copenhell.
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste Metaldiktator her.
Knocked Loose
Så bliver det for alvor farligt. Glemt alt om at stå med armene over kors og være black metal-tvær til Emperor, her er en reel mulighed for, at du kommer til skade. Det er især ansigtet, der skal beskyttes, for Knocked Loose indbyder i den grad til højt løftede albuer og sågar fodsåler i tandhøjde.
Der står metalcore på genrekortet, men her skal man ikke lade sig afskrække. Vi er i den grad i den hardcore-tunge ende af skalaen tilsat masser af punk-attitude. Knocked Loose stjal alles opmærksomhed, da de udgav debut-ep'en 'Pop Culture' (2014), og har sidenhen været at regne som et af næste generations helt store metalcorehåb. Siden da er det blevet til to potente og testosteronpumpende fuldlængde-udgivelser, hvor især sidste års ‘A Different Shade of Blue’ kanoniserede kvintetten op i liga blandt de helt store.
Stil din fadøl på vej til pitten, ifør dig tandbeskytter og bed din ven/veninde hente samaritterne, det er umuligt ikke at lade sig rive med og et helt klart must see, hvis du er til intense koncertoplevelser.
Gatecreeper:
Gatecreeper er bandet, som alle os, der endnu ikke er fuldstændig solgt til den store dødsmetalrevival, alligevel ikke kan lade være med at knuselske. Og det er ikke kun pga. forsangerens politimandsoverskæg og rare øjne: Amerikanernes kulturelle appropriering af Stockholm-lyden i det hele taget, og Entombed i særdeleshed, er svær ikke at lade sig rive med af.
Bandet overraskelsesudgav i starten af året en EP, der var halvt grindcore, halvt doom, så viljen til at tænke ud af HM2-boksen er der. Hvad de disker op med på Copenhell, vil tiden vise, men vi ved, hvad vi hepper på.
Læs seneste pladeanmeldelse her
The Hellacopters
Da en af verdens vigtigste dødsmetal-musikere, Entombeds Nicke Andersson, tilbage i 90'erne blev træt af netop at spille dødsmetal, var The Hellacopters hans modsvar. Ballet, fræsende garagerock med tonstunge nosser og ditto attituder. Debuten 'Supershitty to the Max!' regnes stadig for en mindre klassiker, og efter syv studiealbums, en opløsning og en gendannelse i næsten original opsætning er The Hellacopters nu for første gang klar til at sætte ild til knallertbenzinen under Refshaleøen.
"Now, these are other kids. This is just an accident. Just a couple of wild punks out raisin' hell."
Du ved det.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Bad Religion
Punkens mest skridsikre helte vender tilbage til Copenhell efter ni år. Det er med en plade i ryggen fra 2019, der lyder præcis ligesom de andre Bad Religion-albums. Bandet leverer konsistent og en smule forudsigeligt, men heldigvis kan vi derfor også med nogen sandsynlighed forudsige, at koncerten næste år bliver “helt okay”. Vi skal hygge os med punkens bedstefædre og synge med på ‘Sorrow’, ‘21st Century (Digital Boy) og ‘American Jesus’. Så kan man altid finde en ølbar, imens de spiller noget af det nye.
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Artillery
En institution i dansk metal. Artillery fra Taastrup behøver nærmest ingen introduktion. De har spillet thrash siden starten af firserne, hang ud med Metallica og King Diamond i den periode og har siden holdt genrens fane højt med udgivelser og koncerter i ind- og udland. Her i 2021 er de klar med deres 10. studieplade, der har fået titlen 'X'. De har tidligere stået på Copenhell. De blev hentet ind som afbud for Kyuss Lives og stod derfor i 2011 på den store Helviti-scene. Næste gang, Artillery var at finde på Refshaleøen var i 2016, hvor de gav et brag af en koncert på Pandæmonium.
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Destruction
Kreator har været her, Sodom har været her. Begge har sejret, og nu er det så Destructions tur til at bevise den teutoniske thrashs værd på Copenhell. 14 albums er det blevet til, siden de blev grundlagt tilbage i 1982, og på trods af mange udskiftninger gennem årene er det fortsat grundstammen af guitarist Mike Sifringer og bassisten Schmier i front, der som de bærende kræfter holder Desctruction-lyden intakt. Albumtitler som 'Infernal Overkil', 'Inventor of Evil' og 'Spiritual Genocide' er ganske sigende for, hvad Copenhell-publikummet har i vente. Tysk tonserthrash af den gamle skole og tekster om død og helvede leveret med hidsig bjæffen fra Schmier i læder og nitter fra top til tå, gerne med en bajer med hånden, så han selv kan være med i festen.
Efter de spillede Pumpehuset op med Artillery i 2015 forudsagde vores anmelder, ”... at bandet vel spillede sig på podiet til næste sommers Copenhell?” Der skulle desværre gå yderligere seks år, men bedre sent end aldrig, så trænger du til en solid gang thrash, som den blev skåret, dengang far var vild, så kører Destruction stadig stilen, og vi garanterer en fest af den mere våde slags, når de næste år for første gang slår vejen forbi Refshaleøen.
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Dog Eat Dog
Hvad sker der, hvis man i starten af halvfemserne blander hardcore, punk og rap? Når smeltediglen befinder sig i New Jersey, USA, så bliver det til Dog Eat Dog. Bandet blev verdensberømte med ‘All Boro Kings’, der udkom i 1994 på Roadrunner og havde sangene ‘No Fronts’ og ‘Who’s the King’, der blev relativt store hits. Med el-guitar, saxofon og rap fandt de deres helt egen lyd, der dog også blev akilleshælen, for interessen holdt ikke ved. Trods en nogenlunde modtagelse af deres ‘Play Games’-plade i 1996 begyndte det at gå ned af bakke og bandet gik i opløsning efter ‘Amped’-pladen fra 1999. De blev dog gendannet nogle år senere og har været på turné i 10’erne, der bl.a. bragte dem forbi Amager Bio i 2014 og Vega i 2017. Nu skal saxofonen og halvfemsermusikken op på Copenhell.
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste interview her.
LOK
Som om bookingen af Dog Eat Dog ikke var nok, graver Copenhell lige endnu engang ned vores kollektive 90'er-minder og river endnu et rapmetal-band frem. Svenske Lok slog hul ud til den brede metalbefolkning med andenpladen 'Naken, Blästrad och Skitsur' i 1999, hvor bl.a. singlen 'Lok Står När De Andra Faller' blev skrål-med-hymne for den generation af MTV-seere, der oplevede Headbanger's Balls sidste krampetrækninger og Superocks få leveår.
Opfølgeren 'Sunk 500' holdt niveau og kastede endnu et par hits af sig, inden bandets kortlivede karriere nåede enden i 2002. Efter et par af bandmedlemmerne har holdt formen ved lige i det mere melodiske Lillasyster, blev Lok gendannet i 2019 og gør klar til at nedkalde 'Lokpest' over os med viser om 'Stänkskärmar och Sprit' og 'Staden Göteborg'. Vi glæder os!
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Jinjer
Moderne groove metal med lidt for enhver. Ukrainske Jinjer har siden debuten i 2013 stille og roligt bevæget sig fremad og opad i metallandskabet med en lyd, der trækker på inspirationer fra både groove-, nu-metal og metalcore. Forsanger Tatiana Shmailyuk er en alsidig vokalist, hvis skift fra det brutale til det yndige giver Jinjer en mængde tangenter at spille på. Bandet er ikke bange for de store følelser med tilhørende omkvæd og er, med det rigtige publikum foran sig, i stand til at starte en fest.
Bandet har udviklet sig til en størrelse, mange enten elsker eller hader. Nogen vil hævde, at Jinjer spiller for meget på velkendte, nemme og genbrugte gimmicks, men andre ser dem som et nyt og frisk pust på metalscenen. I 2022 giver Copenhell dig muligheden for at dømme selv.
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste interview her.
Of Mice & Men
Der er sket meget for den amerikanske kvartet, siden bandet havde deres første live-optræden i Danmark, på Copenhell. Tilbage i 2014 leverede bandet en overbevisende debut og har siden gæstet Danmark ved flere lejligheder. Senest som på Roskilde festival i 2017, hvor de spillede en fornem koncert.
Siden 2014 er der dog blevet vendt op og ned på bandet, der har mistede forsanger Austin Carlile grundet sygdom. Det her heldigvis ikke forhindret amerikanerne i at fortsætte. Erstatningen kom fra egne rækker, så bassisten Aaron Pauley i dag tager sig af pladsen i front. Den ændring i bandsammensætning har haft sin effekt på sangskrivningen, der modsat tendensen inden for metalcore kun er blevet mere rå og tungere. Specielt bandets seneste udgivelse er et farvel til de mere stille numre og poppede passager, der ellers har præget Of Mice and Mens lyd.
Vi forventer, at den amerikanske kvartet som minimum holder niveauet fra deres optræden 2014. Hertil vil det være ønskværdigt, om de undlader at spille deres horrible cover af Pink Floyds ’Money’.
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Hällas
I november 2019 spillede Hällas i Pumpehuset sammen med Kadavar, og her viste de, at retrorocken godt kan klare et solidt skud NWOBHM – ligesom i øvrigt landsmændene i Horisont har demonstreret det. Så husk lige at have nogle nitter klar til den ruskindsjakke, OK?
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Gloryhammer
Der er lagt op til en af festivalens store fadølsfester, når power metal-gruppen Gloryhammer lægger vejen forbi. Selv kalder de ganske vist deres musik for ”interdimensional space metal”, men kender man bandets grundlægger Christopher Bowes og dennes andet band, den skotske piratmetalgruppe Alestorm, ved man, at det hele skal tages med et gran salt.
Det er næppe mådehold, der kan siges at kendetegne Gloryhammers overgjorte og tegneserieagtige science fiction-univers, hvor guitarriff går hånd i hånd med pompøse keyboards og lys skønsang, og hvor medlemmerne går under aliasser som Zargothrax, Dark Emperor of Dundee og Ralathor, the Mysterious Submarine Commander of Cowdenbeath. Så find lyssværdet og den store fadølshammer frem og kæmp til døden – eller overgiv dig til den intergalaktiske power metal med det samme.
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.