Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

House of Franco #146

Populær
Updated
House of Franco #146
House of Franco #146

Jens anmelder hardcore- og grindcoreudgivelser fra Extended Suicide og Brutal Blues.

Extended Suicide - 'Extenden Suicide', 12" (Puto Jefe Records)

Så er der sgu true hardcorehærg i Francolysthuset i dens mest ægte og røvsparkende form. Jeg har tidligere anmeldt en fremragende 7"'er fra disse spansk/fynske punks, og nu er deres spritnye 12"'er-ep ude i sommerhandlen. Den kan os fattige så høre, mens de rige er til Roskilde og ligger i ske med Stevie Wonders briller og Keith Richards' rollator.

Ligesom deres Odensevenner i Fejlfix er det amerikansk hardcore fra de tidlige 80ere, som bliver hyldet på bedste vis. Otte aggressive fosforbomber, der leder tankerne hen på cremen af Boston- og DC-scenen samt gode gamle DRI. Tempoet er psykopat-hurtigt, men heldigvis er der også nogle onde midtemposkæringer, så det bliver aldrig ensformigt.

Produktionen er væsentligt forbedret i forhold til 'Breakdance Anthems'-singlen, hvad der klart giver sangene et ekstra løft og tyngde. Manden bag knapperne er Lasse Ballade, en K-town-legende, som ved, hvordan en hardcore-ged som Extended Suicide skal barberes. Han har også produceret Dead Instrument, Commie Cowboys og det kommende album med Solbrud.

Det er muligvis den første punkplade, jeg har hørt med tre forskellige sprog. Engelsk, spansk og dansk. Men EU-menuen fungerer sgu. Til orientering spiller trioen 27. august i Ungdomshuset, så fat dit skateboard og tril ind i Dødsmaskinen til the true shit.



Brutal Blues - 'Brutal Blues' (Selfmadegod)

Den 30. maj spillede mit noiseband Smitstof sammen med denne norske duo. Jeg havde læst beskrivelsen 'grindcore' om bandet, men var ikke rigtig forberedt på dette folkemord mod mine frontallapper.

Brutal Blues' (meget korte) debut-lå fanger næsten deres liveintensitet, som nok er den mest ekstreme koncertoplevelse, jeg endnu har haft i år. Vi er oppe i Insect Warfare-vanvidstempo, men Brutal Blues er noget mere komplekse i deres udtryk. Det, der virkelig får dem til at skille sig ud fra andre grindcorebands, er trommeslagerens brug af unikke Hawkwindagtige spacerocklyde i mange numre. Soundtracket til 4. verdenskrig udført af kyborger og kannibaler.

Jeg kan varmt anbefale lp'en (koster blot en hund og en 50'er for cd'en), selvom Brutal Blues nok ikke er for alle. Men hvis du besidder nogle Agoraphobic Nosebleed-skiver, så tag chancen. Du vil - i modsætning til din nabo - ikke blive skuffet.