Krigsguden #319
De spanske konger af episk warmetal vender stærkt med 'The Baneful Choir', deres første album siden 'Death' (2014).
'The Baneful Choir' er en smuk, skræmmende og episk rejse ind i Teintanbloods unikke univers, som mere end understreger det spanske bands plads på black/death-scenen idag. Deres sidste udgivelse var 'Accursed Skin'-ep'en, nok min favorit i det format i 2016, og med 'The Baneful Choir' fortsætter de gode takter.
Numrene er blevet lidt kortere og der er færre spooky eksperimenterende lydeffekter i forhold til 'Accursed Skin', men de er der stadig, gemt over hele 'The Baneful Choir', som små okkulte easter eggs. Der startes relativt stille med de to første skæringer, og først med 'Leprous Fire' vælter blastbeatsne over lytteren, men det giver hele albummet en god fordeling af soniske attentater i forskellige udklædninger og stemninger. Det er både ondt, kakofonisk, foruroligende og samtidigt utroligt smukt, uden at være skizofrent eller fortænkt. Albummets næstsidste nummer, 'Verdict of the Dead', er muligvis den bedste dødsblack-komposition, jeg har hørt i år. Produktionen på 'The Baneful Choir' er generelt overjordisk sublim for denne slags "epic war metal".
Der er utroligt svært at sammenligne Teitanblood med andre dødsblack udøvere, men Celtic Frost (omkring 'To Mega Therion') og Triptykons første album tilsat lidt Archgoat kan være pejlemærker. Fans af australsk experimenterende dødsblack som Portal og Impetuous Ritual og de britiske avantgarde-rødder i Abyssal kan også roligt tjekke Teitanblood ud. Desuden har de tidligere lavet splitsingler med Proclamation og Necros Christos.
'The Baneful Choir' er et monolitisk dødsblack mesterværk, som vil befinde sig i toppen af min Devilution album-årsliste i slutningen af december. Teitanblood er iøvrigt et 100% studieprojekt, som man aldrig ville kunne opleve på scenen ligesom deres helte i Darkthrone og Bathory, som sanger/bassist/guitarist NSK altid henviser til, når nogen spørger ham om bandets aversion mod at spille live.