Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nyt Fra Vestfronten: Oath Sc

Updated
R-16187581-1604940463-1240

I sidste uge havde Manden med Weekendvesten vendt blikket mod England for at berette Nyt Fra Vestfronten – denne gang kigger han lidt mere mod nordvest og finder Oath Sc fra Skotland.

Kunstner
Forfatter

Oath Sc er et soloprojekt fra det skotske højland (eller måske fra en forholdsvist beskidt industriby, men det lyder knap så episk og braveheartsk), hvor guitarlir fylder meget, og hvor det hele lugter rigtigt meget af charmerende hjemmeoptagelser, hvor entusiasmen måske er større end evnerne for at producere selv.

Er det et band, der ser sejt eller farligt ud, og kan de måske køre knallert?
Måske mere ondt end sejt, for man ved, at de mørke rander under øjnene skyldes lange fægtekampe i nattens mulm og mørke, når enmandshæren Steven Wadell befrier skønjomfruer kun bevæbnet med en skarpladt Stratocaster.

Oath SC Band

Men har de et navn, der lyder sejt, når du fortæller om det til dine venner?

En ed er altid sejt. Det dufter af blodsbrødre og okkulte ritualer i skove med højt til grantræernes toppe. Men det er der lige det der med SC til sidst – det står vist for Skotland, og ikke fordi der er noget galt med Skotland, men måske skulle Steven Wadell havde valgt et navn, der var så unikt, at han ikke var nødt til den lidt kiksede geografi-tilføjelse.

Har de et navn, der ser godt ud, når du skal skrive det bagerst på dit kladdehæfte?
Et sigtekorn eller et kors (hverken retvendt eller omvendt og dermed retvendt – og dermed åben for din fortolkning) – ingen ved, hvad det O er, men symmetrien er lækker, og og den måde som symbolet går igen i H er lækkert. Det kan se sejt ud, særligt hvis du undlader SC.

Oath Sc Navn

Hvad kan jeg sætte på min battlevest, og hvad kan jeg have under den?
Lækkert nøglehulsformet patch kan passes ind mange steder og bryder en monotoni, hvis du har fået din mor til at sy lidt for mange af de firkantede på din battlevest, og så kan du eventuelt iføre dig denne fikse bomuldssag, som viser, at du danser med på digitaliseringen.

Oath SC PatchOatch Sc Shirt

Hvis du nu kun vil høre et enkelt nummer, så skal du starte her:
'Gatekeeper' fra pladen Computer Warrior – hurtigt og catchy:



Og hvis du nu bliver fanget, så går du i gang med hele diskografien i denne rækkefølge:

Så går man baglæns med start i Hallowed Illusions fra 2022:



Du skal lytte til dette band, når du er træt af dinosaurerne i:
Man bliver naturligvis aldrig træt af Yngwie J. Malmsteen, fordi mere er mere, og fordi man altid vil have mere af den svenske Bach-klon, men hvis man en dag ikke kan finde sine vinyler med guitarguden, kan det her måske lindre smerten, mens man leder, fordi det er rart, at der stadig findes entusiastiske guitar-onanister derude. Men okay, det er mere hard rock, så lad os sige Def Leppard i de tidlige år.