RB 26: Program spotlights 5
Er du typen, der godt kan lide at blive udfordret musikalsk? At opleve noget, der boner helt ud, bare for at rende konventionerne et godt stykke?
I så fald kan du AL-TID regne med, at Roadburn har din ryg. Der bliver netop gransket og søgt efter navne, der bryder med det velkendte, og selvom det selvfølgelig ikke ubetinget er et kvalitetsstempel i sig selv at skille sig ud fra normerne, så er der bestemt nok af bookinger i år, der fortjener din opmærksomhed, hvis du som undertegnede har en svaghed for de mere skæve indslag derude.
Vi har her plukket en håndfuld ud, der på hver sin vis kan noget helt særligt.
Backengrillen
Engang var der Refused. Well, faktisk er det blot måneder siden, at de spillede deres sidste koncert, men nu er Refused altså fortid. I stedet har tre af medlemmerne så startet et nyt projekt op sammen med saxofonist Mats Gustafsson, hvor det primært er det punkede mindset, der lever videre i under nye, freeform jazzede rammer. Eller, som de selv kalder det: Anti-fascist, anti-racist, free form Death Jazz.
Svenskernes selvbetitlede debut, der udkom her i januar, er et resultat af en studiesession hen over en weekend, og den rå, fri ånd er virkelig gennemtrængende – ingen lagkageproduktion, bare et band, der lader båndet køre og ser, hvor de havner. Med den indstilling skal det nok blive interessant også at se, hvor det fører dem hen, når Roadburn står på dagsordenen om fredagen på Next Stage!
Fauna
Kosmisk psych fra Göteborg af alle steder. Tænk noget med groovy beats, hvor musikken konstant bygger op til den store fælles hypnose.
Det er svenskens første gang i Tilburg, men et album er på trapperne, og der er en tungt berusende energi over deres dronende gadekrydsninger af world music, psych og clubby electronica. Vi forudser løse lemmer på dansegulvet foran Next-scenen torsdag aften!
Haress
Der er ikke meget andet end marker og får i den lille landsby Bishop’s Castle, på grænsen til Wales. Så hvad laver man lige, når livet bare går sin magelige gang, langt væk fra alting i sin landlige idyl?
I David Hand og Elizabeth Stills tilfælde laver man folk af den helt meditative kaliber, hvor musikken snøvler sig af sted i cykliske tematikker med hver deres guitar som fundament, flankeret af trommer, klokker, melodica og andre støvede, stemningsmalende indfald.
Sidste års ‘Skylarks’-plade giver et godt billede af, hvordan duoen væver post-rockede, ambiente og krautrockede inspirationer ind i deres intime folk-univers. En af den slags oplevelser, der kan blive helt magisk, hvis stemningen i rummet er med dem, når de fredag gæster den lille Hall of Fame-scene.
Kollaps
Der er mange ting, der stikker ud ved Kollaps. Dels snakker vi en australsk trio, der brød op, da frontmanden flyttede til Island, fordi han ville længere væk fra alting, og så startede bandet op på ny med to italienere. Dels snakker vi industrial af den traditionelle skole, hvor hvert et slag, hver en effekt er frembragt manuelt, og ikke via indspillede maskinlyde. I dette tilfælde er der primært brugt nedstrygere, ganeudvidere og lignende instrumenter, tidligere brugt til at dissekere og operere mennesker.
Kollaps er, som du nok kan høre, virkelig noget for sig selv, skrigende, koldt og ekspressivt på sin helt egen måde. Måske du endda allerede har læst om deres seneste plade fra 2022 i disse spalter?
Hvordan det kommer til udtryk live, må tiden så vise, når de som de allersidste fyrer op for Hall of Fame søndag aften – det skal under alle omstændigheder nok blive dystert!
Milkweed
Endnu engang med udspring i folkens verden finder vi her en duo, der genbesøger de gamle folk-traditionals og kaster dem igennem et elektronisk filter fyldt med forvrængning og skramlet DIY-attitude. Deres ‘Remscela’-plade fra sidste år er en god forsmag på, hvor vidt de strækker den i skæve eksperimenter. Som en serie af korte lydsegmenter fra en svunden tid, bragt op til nutiden via fuzz, støvede beats og slacker-hakkede lydspor, som var de klippet op på spolebånd. Det er i hvert fald ikke sådan en plade, man lige kan gengive én til én, men det er så måske også en del af charmen ved at se, hvordan det kommer til udtryk i live-formatet.
Er du modig nok, så snakker vi første navn på Hall of Fame om fredagen.