Uge 17: Ugens koncerter og udgivelser
Vi får en uge med giganter som Kreator, Carcass og Asphyx på de skrå brædder her i landet, og giganter som At The Gates, Sepultura, Six Feet Under og Foo Fighters med nyt til ørerne.
Denne uges koncertprogram har lige brug for nogle hviledage, før weekenden kan startes tidligt på torsdag med for eksempel Odd Palace og Daze of June i Lille VEGA eller i den anden ende af landet, Newhvn og A Burial at Sea på 1000Fryd. Eller måske i Aarhus, her serveres der punkrock med Jean Mignon og Machete.
Fredag er der blandt andet den store Baest-fest med Coffin Feeder og Livløs i Store VEGA samt Infected Rain og Butcher Babies i Pumpehuset. Skal det være mere mørkt og dystert, så er der dronet black med (0) hos Klein i Sydhavnen, København, hvor de har Den Sorte Død med sig. En elektronisk duo, der lover melankolsk, kosmisk musik.
Lørdag står legendariske Asphyx med herlig og lækker køter-vokal fra ligeså legendariske Martin van Drunen øverst på plakaten hos Slag-Town Slays i Slagelse, men man får også Maceration, Rot Away, Temple of Scorn med mere. Ja, det her "mere" dækker også over, at Panzerchrist kommer. Og det med Bo Summer på vokalen.
Der er også mulighed for klassisk, teutonisk thrash med Kreator i Poolen, København. Og det er noget af en samlet pakke, for de har Carcass, Exodus og Nails med sig! Maceration er egentlig en del af årets Metalized Tour, men skulker lørdag aften fra showet i Sønderborg denne aften, da bandet jo er i Slagelse til Slag-Town Slays, hvorfor Defacing God og Shadowspawn lige må levere lidt ekstra som erstatning.
Og når nu ugen starter koncertløst, så er det jo godt, at søndagen så i det mindste også har noget at byde på. Full of Hell med flere rammer Lille VEGA, og så er de danske darlings, som venligt har delt minder fra deres igangværende tour med os (læs HER!), kommet til Danmark: IOTUNN rammer Amager Bio, og med sig har de norske In Vain og hollandske Nephylim.
Nyt på skive, der kan rive og nive (i tårekanalerne)
Det bliver nok lidt hårdt at smide det nye album fra At the Gates på, når frontmand Thomas "Tompa " Lindberg tabte kampen til kræft sidste år, og hans vokalindspilninger skete på et tidspunkt, hvor han ikke var i tvivl om, at det ikke var en kamp, der kunne vindes. Omvendt er det forhåbentlig også livsbekræftende, et udtryk for musikkens vigtighed og styrke, at Tompa netop prioriterede band og indspilning i den sidste tid.
Om Sepulturas afskeds-EP på samme måde kan mærkes, må tiden vise. Brasilianerne har været et vigtigt thrash og death/thrash-band fra 80'erne og frem med nogle velkendte brødre i folden gennem længere og kortere tid, og har valgt at gå på pension med en tour, hvor vi får muligheden herhjemme for et farvel, når bandet gæster Copenhell.
Six Feet Under bliver næppe kønt. Men om det er på den gode, grumsede, groovy døds-måde eller den, hvor tæerne har svært ved at folde sig ud, som visse live-optagelser med legendariske Chris Barnes på det seneste har gjort ... Det må man selv vurdere. I det mindste er det en studieindspilning, så mon ikke, der er sørget for, at det lyder så godt som det nu kan.
Der er også nyt fra Einar Solberg, der har nyt ude i eget navn. Han er ellers kendt fra Leprous. Han har en lidt særegen vokal, så måske heller ikke for alle, selvom han og musikken på albummet med sikkerhed vil være på et yderst højt, teknisk niveau.
Atreyu har også nyt ude. Det 10. album fra dem, og det skulle være back to basics med aggressiv metalcore.
Danske Døgnkiosk skal også nævnes. Mest fordi skribenten her synes, det er et fedt og finurligt bandnavn. Så det skal da lige høres, når det kommer.
'Still Suffer'. Det er titlen på nyt fra Terror. Det bliver nok ikke meget mere klassisk hardcore.
"Findes de endnu?" Det var første tanke, da jeg så Bewitched på listen. Og det er da også første album efter 20 års albumtørke, så tanken var måske ikke helt ved siden af. Black heavy thrash metal. Eller noget i den dur.
Men der er så rigeligt at plukke fra, så tag selv et kig på listen over ugens udgivelser nederst i artiklen. Der er flere garvede bands og kunstere imellem, fx Foo Fighters, Gus G og John Corabi. Og så er det spændende, om Tabernis, der lyder som et øgenavn, som onde (t)unger i folkeskolen kunne finde på at udsætte alverdens Nis'er for. Alene derfor hepper jeg på succes for neo-folk bandet, selvom det nok ikke bliver til verdensherredømme, for det er altså ikke alle, der er helt nede med sækkepibe i musikken.
Desværre er der ikke nogen video endnu til et nummer fra den nye Bewitched, så Tabernis bliver til Vindernis og får lidt af deres drum 'n' bagpipe med her.
UGENS KONCERTER
Torsdag
Odd Palace, Daze of June - Lille VEGA, København V
Loksmith, Søgaard, Mikkel Lyn - Ny Rust, København N
Newhvn, A Burial At Sea - 1000Fryd, Aalborg
Jean Mignon, Machete - HeadQuarters, Aarhus
Fredag
Red Warszawa - Skive Theater, Skive
Infected Rain, Butcher Babies - Pumpehuset, København V
Ashes of Billy - HeadQuarters, Aarhus C
BAEST, Coffin Feeder, Livløs - Store VEGA, København V
Siamese, Cabal - Gimle, Roskilde
(0), Den Sorte Død - KLEIN, København
Full Metal Vest: Parasomnia, Sunset Detour, Mythoria - Glostrup Kulturhus
Lørdag
Metalized Tour 2026: Shadowspawn, Defacing God - Mejeriet, Sønderborg
Slag‑Town Slays Fest 2026: Asphyx, Rot Away, Sløvsind, Temple of Scorn, Maceration m.fl. - Slagelse Musikhus, Slagelse
The Devil And The Almighty Blues, Bogwife - Spillestedet Stengade, København N
Morild, Lysbaerer - VoxHall, Aarhus
Kreator, Carcass, Exodus, Nails - Poolen, København K
Vastum, Torture Rack - BETA 2300, København S
Quantum Solaris, Wolfhead, Hollow Point - obSCENE, Roskilde
Skarnet - URBAN 13, Frederiksberg
Black Oak County - Generator, Ringkøbing
Svartsot, Blazing Eternity - Portalen, Greve
Søndag
Full Of Hell, The Body, Jarhead Fertilizer, JAD - Lille VEGA, København V
IOTUNN, In Vain, Nephylim - Amager Bio, København S
UGENS UDGIVELSER
A Dream Of Poe - Katabasis: A Marriage Among Ashes (Independent, Doom/gothic metal)
Admiral Sir Cloudesley Shovell - The Trouble With The Shovell (Rise Above Records, Psychedelic hard rock)
Admiral Sir Cloudesley Shovell - The Trouble With The Shovell (Rise Above, stoner rock)
Alvader - Woede (Independent, Pagan folk metal)
Anubis (USA) - Anthromorphicide (Independent, US power metal)
Armed For Apocalypse - The Earth Is Breathing Beneath Me (Church Road, Sludge/hardcore)
At The Gates - The Ghost Of A Future Dead (Century Media Records, Gothenburg metal)
Atreyu - The End Is Not The End (Spinefarm Records, Alternative metal, Melodic metalcore)
Aurora Borealis - Disillusioned By The Illusion (Independent, Blackened death metal)
Battleroar - Petrichor (No Remorse Records, Heavy metal)
Bewitched - Diabolical Death Mass (Independent, Speed metal, Blackened thrash metal)
Blindead 23 - Deuterium (Peaceville, post-metal/avantgarde)
Cnoc An Tursa - A Cry For The Slain (APOCALYPTIC WITCHCRAFT, Black/Folk Metal)
Creye - IV Aftermath (Frontiers, melodic hard rock )
Death Lens - What's Left Now? (Epitaph, Punk rock)
Degreed - Curtain Calls (Frontiers, melodic rock/aor)
Demon Spell - Blessed Be The Dark (Independent, Heavy metal)
Devil's Cut - Roadkill (MNRK Heavy, metalcore)
Devoid Of Thought - Devoid Of Thought (Independent, Death metal)
Dust Lovers - Green Screens (Le Cèpe, groovy rock’n’roll)
Dyecrest - Defying Gravity (Scarlet Records, Heavy metal, Power metal)
Døgnkiosk - Tæt på kanten (Self-released, Punk)
Einar Solberg - Vox Occulta (InsideOutMusic, cinematic, progressive rock)
Elegant Weapons - Evolution (Nuclear Blast, Heavy metal)
Foo Fighters - Your Favorite Toy (Roswell/RCA, rock)
Grief Collector - The Death Of All Dreams (Independent, Doom metal)
Gus G. - Steel Burner (AFM Records, Heavy metal)
Hokka - Via Miseria IV (Nuclear Blast Records, Goth rock)
Infernal Angels - As The First Blood Fell… (Scarlet Records, Melodic black metal)
John Corabi - New Day (Frontiers, rock)
Kõdu - Kirjad Sõgedate Külast (Independent, Black metal)
Living Fast - Running Across Steel (Independent, Heavy metal)
Lynx - Trinity of Suns (Dying Victims Productions, Hard rock)
Mission In Black - Divinity Of Lies (Massacre Records, Thrash metal)
Necrotted - We Are The Gods That Tear Ourselves Apart (Reigning Phoenix Music, Death metal, Deathcore)
Plini - An Unnameable Desire (Neural DSP / Independent, Instrumental, Progressive metal)
Powerrage - Beast (Independent, Heavy metal)
Pure Wrath - Bleak Days Ahead (Wolves of Hades, Atmospheric black metal)
Roman Candle - Unadulterated (Sumerian, screamo)
Saratoga - En Estado Puro (Maldito Records, Power metal)
Sepultura - The Cloud of Unknowing (Nuclear Blast, Groove/Thrash Metal)
Six Feet Under - Next To Die (Metal Blade Records, Death metal)
Tabernis - Seasons Of The Dark Hive (Napalm, dark folk/neo-folk)
Terror - Still Suffer (Pure Noise Records, Hardcore)
The Amity Affliction - House Of Cards (Pure Noise, metalcore)
The Order - Empires (Reigning Phoenix Music, Hard rock, Melodic heavy metal)
The Saddest Landscape - Alone With Heaven (Iodine, screamo)
Toxikull - Turbulence (Metal On Metal Records, Heavy metal, Thrash metal)
Volcandra - Beyond The Will Of Mortals (Prosthetic Records, Melodic black metal)
Whirlwind - 1640 (Fighter Records, Heavy metal)
Witch Piss - The Devil Doesn't Burn (ARDUA MUSIC, Doom/Stoner Metal)
Wrang - Verwording (Independent, Black metal)
Xorsist - Aberrations (Unique Leader Records, Death metal)
