Uge 29: Ugens udgivelser

750773

En enkelt dansk udgivelse i form af en ep fra Ascendency, instrumental prog-rock fra Zombi og en gendgivelse fra Wilderun er højepunkterne på en uge, hvor de fleste holder ferie.

Danske Ascendency barsler med ny ep, og den lander på fredag. Den pompøse titel 'Birth of an Eternal Empire' varsler lige så dystre toner, som musikken indeholder. De udgiver via tyske Iron Bonehead Productions, og nummeret 'A Birth in Fire' kan høres her:



Derudover er Relapse Records ude med en enkelt udgivelse i form af duoen Zombi, der siden 2001 har spillet moderne progressiv, elektronisk og instrumental rockmusik. Det er fem år, siden de udgav deres seneste, 'Shape Shift', og her i 2020 er de så klar med deres sjette plade, der blot har fået titlen '2020'.



Amerikanske Wilderun er omsider blevet samlet op af et pladeselskab. Sidste år skrev vores anmelder Jacobh Hansen følgende i sin årsliste:

"Det er imponerende, at et band med deres sans for sangskrivning og grandiose arrangementer endnu ikke er blevet signet, for de har vitterligt løftet barren på deres tredje album, der udkom i slut-oktober og først rigtig er kommet under huden de sidste uger op til jul. Er du til progmetallens mere storladne kvaliteter, med alt hvad dertil hører af vokalharmonier og langstrakte kompositioner med musicianship i højsædet, så kan du trygt skrive Wilderun på to-do-listen."

Nu har mægtige Century Media så samlet amerikanerne op og genudgiver deres plader. 'Veil of Imagination' udkommer således, igen, på fredag.



Kan man godt lide sin musik sort her om sommeren, så er der også nyt på den front. Tyskerne i Eisenkult smider debutpladen '...gedenken wir der Finsternis' på onsdag, som du kan høre titelnummeret fra her. Der er blevet hørt en del Burzum og måske også spillet lidt Commodore 64, hvis man skal bedømme ud fra det ene nummer. Hvilket man naturligvis ikke skal.



Tirsdag 14.07.2020
Inisans/Sepulchral Frost - Death Fire Darkness (dødsmetal), Regain Records

Onsdag 15.07.2020
Nuclear Winter  Stormscapes (melodisk dødsmetal), MMD Records
The Funeral Orchestra  Negative Evocation Rites (doom metal), Nuclear War Now! productions
Oci Vlka  demo (black/death/grind), Caligari records
Eisenkult  ...gedenken wir der Finsternis (black metal), Purity Through Fire

Torsdag 16.07.2020
Caedes Cruenta  Ερείπια Ψυχών (black metal), Reagain Records

Fredag 17.07.2020
Ascendency  Birth of an Eternal Empire (dødsmetal), Iron Bonehead
Wilderun  Veil of Imagination (folk og prog metal), Century Media
Zombi  2020 (prog rock), Relapse Records
Carthagods  The Monster in Me (prog power), Flying Dolphin Administration
Guardian of Lightning  Cosmos Tree (thunder metal), Eclipse Records
My Heavy Memory  Clarity (heavy metal), Pure Steel Records
Mystras  Castles Conquered and Reclaimed (black metal), I, Voidhanger Records
Nekus  Death Nova Upon the Barren Harvest (dødsmetal), Blood Harvest
U.D.O. Das Musikkorps der Bundeswehr  We Are One (heavy metal), AFM Records
Mean Streak  Eye of the Storm (power metal), El Pueto Records
Serene Dark  Enantiodromia (black/dødsmetal), selvudgivet
The Lightbringer  From the Void to Existence (melodisk black metal), selvudgivet
Deathnoisefrequency  Horrid Dirge (dødsmetal), selvudgivet
Väki  Kuolleen Maan Omaksi (Succumbed to the Dead Soil) (black metal), I Saturnal Records
Conan/Deadsmoke  Doom Sessions Vol. 1 (doom metal), Heavy Psych Sounds
Entry  Detriment (hardcore), Southern Lord
Kansas  The Absence of Presence (prog rock), Inside Out Music
Lonely Robot  Feelings Are Good (alternativ metal), Inside Out Music
Thyrant  Katabasis (melodisk dødsmetal), Indie Recordings