Uge 18: Ugens koncerter og udgivelser
Spot Festival til jyderne – Only Human-release og An Abstract Illusion til københavnerne. Og så nye toner fra Venom, Vansind og Haste the Day… en uge med lidt for alle!
Sommeren kan anes ude i horisonten - og med det, også et væld af festivaler og koncertliv ude i det fri!
Det er dog ikke ligefrem koncertlivet, der rører mest på sig denne uge – men når nu vi snakker festivaler, så kan århusianerne tælle ned til Spot Festival i weekenden. En festival, der på tværs af diverse scener byder pøblen op til tung pogo med alt fra Baest og Swartzheim til Smertegrænsens Toldere og Rådden Rektalvæske i weekendens løb, men som også har sin dedikerede Spot Metal-event om fredagen på Train, hvor bl.a. Frelser, Gradience og Danefae giver dig lidt af et blandet billede af den danske scene anno 2026.
Du kan læse nærmere om, hvor de enkelte koncerter til den generelle Spot Festival løber af stablen her.
I Aalleren har du sørme flere muligheder for at slå musikalsk til søren allerede på torsdag. På SH35 er det Author & Punisher, der kigger forbi med sit hjemmebyggede industrial-arsenal – et show, jeg personligt på det kraftigste kan anbefale efter deres show på Stengade sidste år, hvis du er på de kanter.
Vil du hellere sludge den ud på cinematisk vis, så kunne Telepathy potentielt også være et skud værd, hvis lige du kiggede forbi 1000Fryd samme aften i stedet. Et band, der i øvrigt også fortsætter længere sydpå mod Haderslev dagen efter, hvor de får selskab af Eyes på SG25, inden Basement i hovedstaden venter om lørdagen.
Det er så et af blot få arrangementer i den metalliske ende i København denne uge – men nævnes bør naturligvis releaseshowet for debutpladen med Only Human, som vi fornylig roste med ordene:
“Only Human har med deres debutalbum 'Planned Obsolescence' sat barren højt og leverer et ambitiøst værk, solidt forankret i krydsfeltet mellem teknisk, progressiv metal og atmosfærisk tyngde. Det er en moderne udgivelse med et internationalt udtryk, hvor lytteren fra første tone føres sikkert gennem et veldefineret, sonisk landskab.“
Releaseshowet foregår lørdag på Rust på Nørrebro, med support fra Press to Enter og Ipomonia.
Derudover lander jeg selv fra Incineration Festival i London med flyet i CPH søndag kl. 19:40, kun for at styrte direkte mod Stengade, til et glædeligt genhør med An Abstract Illusion, der bød på min favorit metaludgivelse i 2025, hvor de skruede gevaldigt op for neonsynths og for de progressive ambitioner. Har du ikke hørt ‘The Sleeping City’-pladen, så sæt i gang - du kan få en forsmag nedenfor.
Svenskerne supportes af Feather Mountain og tyske Disillusion.
Trænger du til nye inputs på pladefronten, så er der som altid også lidt at dykke ned i.
I den mere hårdføre ende af den finske death metal-scene finder vi Devenial Verdict, der i forbindelse med deres 20 års-jubilæum har kastet et fornyet blik på noget af deres ældre materiale på pladen ‘Old Blood - Fresh Wounds’. Er du råddent skolet, så kan du lige få en forsmag på herlighederne her:
For de mere metalcore-inklinerede, så er Haste The Day, der havde sin storhedstid i 00erne, tilbage med sit første album siden 2015. Er det mon nogen, I har savnet?
Vil du gerne have din metal mere brainy og krøllet, så kunne Cognizance potentielt godt være værd at holde øje. Vi snakker progressiv techdød med bjørnegrowls og blastbeats galore – tjek selv singlen ‘A Game of Proliferation’ nedenfor.
I senior-afdelingen finder vi denne uge Pentagram, der har støvet en gammel live-optagelse fra deres kvintet-periode med to guitarister tilbage fra 1978, hvor de spillede for 500 mand i en baggård i Virginia.
Den tidligere Queensrÿche-sanger Geoff Tate har desuden besluttet sig for at lave en ‘Operation: Mindcrime III’ til dem, der synes toeren fortjenede en opfølger … (ikke jeg!)
Endelig er Cronos & co. også klar med opfølgeren på 2018s ‘Storm the Gates’. Vi håber, den er ventetiden værd og lever bedre op til Venoms fordums bedrifter.
I det danske segment er Vansind tilbage med endnu et skud folkmetal af den der slags, der potentielt giver lyst til at spænde drukhornet i bæltet og grave luftviolinen frem fra gemmerne.
God fornøjelse til jer, der har det sådan.
Som altid er dette blot et beskedent udpluk af en uge med masser af koncerter og udgivelser i vente.
Ønsker du et overblik over alt ovenstående, og hvad ugen ellers har i vente på metalfronten, så kan du slå dig løs nedenfor.
Koncerter/arrangementer:
Torsdag
Author & Punisher (US) + Fange (F), SH35, Aalborg
Telepathy (UK) + Astrosaur (N), 1000Fryd, Aalborg
Dead By April (S), VoxHall, Aarhus
Fredag
bleak. , Byhaven (Pumpehuset), Kbh
Spot Festival: Demersal + Smertegrænsens Toldere, VoxHall, Aarhus
Spot Metal: Danefae + Split + Gutteral Disgorge + Gradience + Frelser, Train, Aarhus
Smadderslev: Eyes + Telepathy (UK), SG25, Haderslev
Black Oak County, Tobakken, Esbjerg
Lørdag
Telepathy (UK) + Mt. Sarin, Basement, Kbh
Rust in Peace: Only Human (release) + Press to Enter + Ipomonia, Rust, Kbh
Spot Festival: Rådden Rektalvæske + Ponny + Salver + SYL + Swartzheim + Baest, Aarhus
Black Oak County, Banehuset, Sommersted
Søndag
An Abstract Illusion (S) + Disillusion (D) + Feather Mountain, Stengade, Kbh
Udgivelser:
Mandag
Candarian - Trepanacion (death)
Disiplin / Kommandant / Nova / Wæxærg / Gibur - Promethean Vanguard SPLIT (black/death)
Dysemblem - Buried by the Weight of Light (death)
The Funeral Procession - Carrion EP (prog death)
Hrob - Brana Chladu (death/doom)
Tirsdag
Fallen Nation - Violence in Outer Space (speed/thrash)
The Fifth Alliance - Stenahoria (sludge / post-metal)
Necrocultus - The Afterdeath Blackness (death)
Synthre - Thus Burns the House of the Sun EP (avantgarde black)
Onsdag
Decease / Putred - Decessus Putridus SPLIT (death/thrash)
Orbis Daemonium - Onirografo (black)
Torsdag
The Archest - Hymnus Regni Morturoum (goth/doom)
Ashraith - Panotti - Demo II (black/dungeon synth)
Atronos - Gram (black)
Grond - The Temple (death)
Hajduk - Хвърковата чета (black)
Mahlkebre - B.A.M.N. (black)
Metall - Chasing the Truth (heavy/power)
Oldowan Gash - 1000 Dreams of War (black)
Profanvm - Pandemonivm (black)
Sorcieres - La Nuit des Temps (black/folk)
Strega - Mors Mortiys Morte EP (blackened heavy)
Svartr - Nachzehrer (black)
Without Solace - Apoteosis Adversaria EP (black/death)
Æonik - The Roamer of Heaven and Hell (melodisk black/death)
Fredag
-16- – Forgeries Volume 1: 1972-1984 (coveralbum, sludge)
Cognizance - In Light, No Shape (prog/tech death)
Devenial Verdict - Old Blood - Fresh Wounds (death)
Haste the Day - Dissenter (metalcore)
Pentagram - High Voltage - Live at Spotsylvania ´78 (doom/heavy)
Vansind - Hævnen (folk)
Venom - Into Oblivion (heavy)
Antirope - Bring Me to Zero (alt metal)
Acharniae - Scornful Liberation (black)
Ashen Horde - The Harvest (prog black)
Black Cilice - Votive Fire (black)
Bruul - S/T EP (doom/black)
Brüle - Beltane (stoner/doom)
Cobra Force - S/T (heavy)
Come Back From the Dead - Ad Nauseam EP (death)
Creeping Flesh - God’s Acres Rife with Flesh Adorned (death)
Crimson Steel - Show No Fear (heavy/hard rock)
Dark Komet - Ghost of Silver Light EP (industrial metal)
Eveale - Enter the Woodland Realm (black)
Furnace Floor - Ceremonial Passage Through Fire (blackened death)
Fyrdsman - The Free Man (black)
Grimoire - The Madman, the Shiver and the Burning Sin EP (heavy)
Immortal Form - Exterminatus Extremis EP (death)
In Malice’s Wake - The Profound Darkness (thrash)
Jesus Crustus - El Crustadore (death/sludge)
Kingsmash - The Heart Remains at Home (heavy/hard rock)
Lair of the Minotaur - I Hail I (thrash/doom/sludge)
Lunar Chalice - Antiquum EP (black)
Mad Butcher - Flesh & Blood - The 88 Unreleased Album (heavy/speed)
Malconstruct - Entanglement (prog death)
Malorshiga - Vento (black/death)
Manøver - Insurrection (death/sludge/crust)
Meresin - Anthems of Hatred (black)
Mistwalker - The Obsidian Gospel (blackened thrash/heavy)
Mother Iron Horse - S/T (stoner/sludge)
Necropia - Our Kingdom Befouled (deathcore/melodisk death)
Satanaskald - Invoking the Hellrunes EP (black)
Savage Master / Mystic Storm - The Power / Wandering Time SPLIT (heavy / thrash)
Severed Faith - Pillars of the Divine Rift EP (death/black)
Some Pills For Ayala - Incarnate (psykedelisk doom/stoner)
Spell - Wretched Heart (heavy/hard rock)
Stygian Mind - The Fear Machine (heavy)
Torver - Witching Hour (black)
Wonder - Tiefe Erde (black)
Whiteabbey - Trilogy II: Sweet Revenge EP (symfonisk)
Ysbrydnos - Welsh Mythical Darkness (black/dungeon synth)
Søndag
Geoff Tate - Operation: Mindcrime III
The Last Knell - Præterhuman II: Apokathistemi (black)
