W:O:A 2010: Fredagens lange fest
PopulærWacken bringer altid noget for enhver smag, og trods kritisk udvælgelse, så kan ikke alt nås, for fredagen på pløjemarken handler også om fed stemning og herlig fest.
Man står tidligt op på Wacken, medmindre man har et usædvanligt godt sovehjerte og ikke sveder som et af de svin, der har måtte lade livet til en af madbodernes særheder: kotelet i et flute. Der bliver nemlig forbavsende varmt i et telt, der ellers om natten er dejlig svalt.
Nogle starter hårdt med guldøl eller værre, andre mere moderat med alkoholiske cider-drikke, nogle fornuftigt med juice og måske lidt brød. Men alle burde have startet fredagens live-musik med Dew-Scented, hvis ikke festen torsdag havde været så god, at den slags måtte vente.
Ja, en fin fest med godt med sprut og øl kan omprioritere selv den bedste plan, og derfor er der ikke skribent-dækning og foto af alt, men staben nåede nu vidt omkring alligevel.
Amorphis leverede et bedre show end samme sted i 2007, så karakteren, der gives denne gang er flot. Ill Niño og Job For a Cowboy klarede det mindre godt, og anmeldelserne heraf er slået sammen i Amorphis-artiklen.
Tourkammeraterne til Amorphis, israelerne Orphaned Land, stillede i alternativ beklædning og er anmeldt sammen med prog-thrasherne Voivod. Læs her. De delte alle skæbne med Evile, og måtte spille i fuldt dagslys.
Kun i Tyskland
Tyskernes metal kan være sær, så staben undlod det ellers relativt kendte Die Apokalyptischen Reiter. Men det blev da til det politisk ukorrekte black metal Endstille. Wacken har det hele, men især et svagt hjerte for power metal, som Kamelot leverede på godkendt vis i den lyse aften. Grave Digger fejrede 30 års jubilæum uden vore skribenter men med et stk. fotograf.
Arch Enemy er altid noget, der modtages vel på festivalpladsen. Også denne gang, men igen blev det uden skribenter, som nok var gået til øllet i stedet.
Uheldig planlægning gjorde det umuligt for én person at nå alt af Slayer, Ihsahn og 1349. Dog var det muligt at nå de dokumentar-kendte Anvil, der i stort smil leverede dedikation men også et show, der blev udført helt som forventet.
Natten havde mere at byde på, for eksempel dyster middelalderlig munkemusik i Corvus Corax eller Atrocity, men her lod staben musik være musik og fest og bajere gå i høj kurs.
Link-opsamling:
Dew-Scented
Amorphis (+ Ill Niño og Job For a Cowboy)
Orphaned Land (+ Voivod)
Evile
Endstille
Kamelot
Grave Digger + Arch Enemy (kun foto)
Slayer
Ihsahn
1349
Anvil
De andre dage:
Torsdag
Lørdag