Artikel

Adriana Zak og Kent Jensen er begge erfarne gæster på Copenhell, men det er ikke nødvendigvis de samme ting, de går efter om lørdagen. Slet ikke!

Elitist-Fischer og Devilutions ‘core-ekvilibrist knalder panderne sammen i en faretruende rolig samtale om, hvad der er hit og shit om torsdagen. Fischer skal ikke se så meget. Sebastian skal se en del. Ingen skal se Tremonti.

Opvarmningsdagen lægger op til decideret nedsmeltning: Vores skribenter Steffen og Jon giver deres bud på, hvordan de hver især har tænkt sig at indlede fire dages metalfestival.

Fredagen lokker med med godt, gammelt og genbrugt, men efterlader også plads til autotune, electronicore og lidt norsk mørke. Her får du skribenterne Svend og Signes syn på, hvad der absolut må prioriteres, og hvornår det er mere hensigtsmæssigt at flygte fra scenerne for at lade op med kalorier.

Copenhells sidste dag tager metalpublikummet behørigt med rundt i hele musikmanegen, inden den niende festival slutter og efterlader os med tømmermænd, hidsige diskussioner og forhåbentlig lige så mange gode minder som de forrige år. 

Thrash, autotune, black metal, dansk råberi og støvet amerikansk grunge. Fredagen kan det hele, og Mørkets Fyrste lukker hovedscenen, mens Enslaved og Danko Jones rydder op på de øvrige scener.

Smertegrænsens Toldere, UxDxS og Nyt Liv blæser liv i andendagen på Copenhell, der på musikfronten serverer rock og metalcore i stride strømme, atmosfæriske eksperimenterer med Zeal & Ardor, mens et dansk band har fundet vej i midnatsmørket.

Copenhells campister skal ikke bare drikke øl, mens de venter på, at musikken starter: Tre kultnavne, ét nyere og en vanvidsfest sørger for onsdagsunderholdningen.

Endnu engang går turen til Sölvesborg med et oldschool lineup med både store sværvægtere, rockikoner fra fortiden, lidt fra den sorte skole og andre blandede godter. Vi giver dig her en hurtig indføring i de vigtigste af årets bookinger fra stort til småt.

Fans af Then Comes Silence, Grave Pleasures og tidlig engelsk postpunk bør klart lytte til Bristol-gothrockerne Nauts debut-ep, mener Krigsguden.

Krigsguden anmelder det 2. album, 'Disinterred Horror', med Portland dødsmetallerne Ritual Necromancy.

Tyve år efter debuten står Soulfly stadig i skyggen af Sepultura, når de spiller på årets Copenhell. Og Max Cavalera ved det tilsyneladende godt selv.

Krigsguden anmelder debutalbummet 'Sanguine Vigil' fra finske Galvanizer og skriver lidt om, hvorfor han foretrækker død over black.

En lektie i sejhed: Selvom der er færre originale dele tilbage i Exodus, end der er i Robocop, fortsætter thrashens dræbermaskine ufortrødent. Men de har aldrig overgået debuten. 

Det tætteste, man kommer på en spirituel oplevelse uden at blive medlem af en sekt eller læse selvhjælpsbøger: Det 19 år gamle mesterværk transporterer stadig sin lytter uventede steder hen.

De er ikke de allerstørste, men de er Copenhells moralske hovednavn i 2018: Kreator har gennem tre årtier stredet sig støt mod toppen. ‘Extreme Aggression’ var et tidligt vendepunkt.

Intet keder Krigsguden mere end den fesne danske ungdom og deres kærlighed til hip stonerrock, så han har fundet politisk asyl i tyrkisk war metal.

Efter tre forrygende dage var ens sanser blevet skærpet, mens ens tolerance til gengæld var blevet en smule lavere på Roadburns sidstedag. Heldigvis leverede Watter og Zonal med Moor Mother et par fantastiske koncerter, hvor sidstnævnte står blandt ens all-time festivalhøjdepunkter.

Anden etape på Tour de Roadburn bød blandt andet på sløve soniske stigninger med Scatterwound, glad og pulserende norsk tempo med Motorpsycho og hjerneblæsende triumferende Godflesh. Alt i alt en dag med to monumentale højdepunkter.

Festivalens lørdagsprogram bød blandt andet på doom metal, oldnordiske stemningsrapporter, black metal, drone, kompositorisk eksperimentalpostrock og dungeon synth. Kom ikke her, skulle man hilse og sige fra Roadburn!