Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

AMF'15: Spiders

Populær
Updated
AMF'15: Spiders

Svenske Spiders står for den fede 70'er-stemning på årets Aalborg Metal Festival.

Kunstner
Genre
Koncertarrangør
Forfatter

Hvad kan vi vente os af jeres koncert?

Et fandens fedt rock’n’roll-show. Tonsvis af energi, hektiske trommer og bas, skøre guitarsoloer og en vild forsangerinde, der synger af sine lungers fulde kraft. Altså mere boogie end blastbeats.

Hvad kommer til at kendetegne jeres sætliste?

Nogle af vores yndlingssange fra vores to fuldlængdealbum og en eller to sange fra vores helt nye ep. Bare rolig – I skal nok komme til at høre alle vores hits.

Hvad er det værste, der kan ske under jeres koncert?

Engang da vi spillede i Slovakiet, gik brandalarmen, og vi blev nødt til at forlade venuen og aflyse showet. Ikke det bedste, vi har oplevet! Men det værste ville da være, hvis vi alle blev dræbt på scenen i en eller anden åndssvag ulykke med et glat scenegulv.

Hvad skal fansene især lytte til, hvis de vil være klar til jeres koncert?

Lyt til noget gammelt Alice Cooper, Coven med Jinx Dawson og T-Rex. Så vil du være godt forberedt. Vi har derudover altid varmet op med at danse til Nazareth. Forvent ingen nåde, når vi går på scenen.

Skal du selv se nogle koncerter på festivalen?

Ja, nogle af de store klassiske bands som Carcass og Napalm Death spiller jo. De er bands  vi lyttede til, da vi voksede op, så det er cool at endelig at få dem at se. Vi skal selvfølgelig også lige se Uncle Acid and the Deadbeats. Vi har været på turné med dem i et par uger nu, og de er altid fremragende.

Hvordan oplever du forskellen på små, indendørs festivaler og så de store udendørs sommerfestivaler?

Vi kan lide at spille mindre festivaler, fordi de er mere intime og mere afslappede i forhold til store udendørs festivaler. Afstanden mellem scenen og publikum er så stor på de store festivaler, at det er vanskeligt at få god kontakt med publikum.

Og så behøver du jo ikke at tænke på vejret. Det er ikke fedt at spille en koncert i strid modvind, mens regnen vælter ind på scenen. Det er sket for os et par gange.

Hvad forventer I jer af festivalen?

At have det sjovt og at høre en masse gode bands og drikke et par øl med nogle cool metalhoveder. Vi glæder os.