Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Det muliges kunst

Populær
Updated
Det muliges kunst

Du har helt sikkert selv en mening om Roskilde Festivals programmer gennem tiderne – det har de fleste på godt og ondt. Så for at blive klogere på, hvordan det bliver lavet, har vi derfor spurgt metalbooker Stefan Gejsing om hvad der egentlig foregår bag festivalkulisserne i den gamle kongeby.

Dato
19-04-2010
Trackliste
Metal og omegn på Roskilde Festival:
MOTÖRHEAD (UK)
KILLSWITCH ENGAGE (US)
MUSE (UK)
THEM CROOKED VULTURES (US/UK)
ALICE IN CHAINS (US)
NOFX (US)
SICK OF IT ALL (US)
CONVERGE (US)
GALLOWS (UK)
THE KANDIDATE (DK)
NILE (US)
PORCUPINE TREE (UK)
SÓLSTAFIR (ISL)
RISING (DK)
Koncertarrangør
Forfatter

Hvordan endte du som Roskilde-metalbooker?
Jeg søgte for et par år siden en stilling som generel booker for Roskilde Festival, som jeg så fik, og derefter blev et af mine ansvarsområder metallen. Jeg kommer fra Esbjerg, og dér var jeg en del af metalmiljøet i 90'erne – sådan lidt på sidelinjen. Jeg slap derefter metallen i en periode, men ved hjælp af gode venner og forskellige indspark fra metalfolk, er jeg kommet tilbage til den.

Hvordan finder du bandene til Roskilde Festival?
Jeg holder mig løbende orienteret og tager til en masse koncerter i ind- og udland. Jeg har også et metaludvalg, der består af branchefolk, som jeg mødes med en gang om året. På det møde diskuterer vi dels hvad Roskilde Festival har fået tilbudt allerede, dels hvad udvalget har af forslag til programmet. Roskilde Festival kan også gennem flere år have ønsker om et band, som af den ene eller anden grund ikke har kunnet – eks. Killswitch Engage, har vi gerne ville have i nogle år, men det er først lykkedes nu. Et andet band som Rage Against The Machine har vi også forsøgt at få, fordi mange festivaldeltagere har ønsket det, men det har ikke kunnet lade sig gøre på grund af forskellige omstændigheder - bryllupper, fødsler, ferier, den slags...

Roskilde Festival ligger også midt på sommeren i et hul mellem de tidspunkter amerikanske bands typisk tournerer i Europa. For at kunne nå deres hjemlige Warp Tour, er de som regel hjemme midt på sommeren, og hvis man er et ungt amerikansk band, der får tilbudt nogle-og-tredive koncerter på den tour i USA, så er det jo federe for dem. Et andet eksempel kunne være, at vi længe har haft Lamb of God i kikkerten, men selv om de turnerer i juni, tager de altså hjem til USA før Roskilde Festival starter.  Copenhell har vi samarbejdet med, for at undgå at vi bookede de samme bands.

Hvor mange er der til at beslutte, hvem der skal spille og hvem der ikke skal?
Alle bookninger går igennem musikgruppen – så den er kommunistisk (haha). Gruppen består af fem personer, som på et månedligt møde diskuterer, hvad der skal med og hvad der ikke skal. Medlemmerne er bookerne som har hver deres ansvarsområder. Jeg selv har dansk, nordisk og metal; Marianne Ifversen har indie; Claes Roepstorff har elektronisk og hip hop; Peter Hvalkoff har urban og verdensmusik; og Rikke Øksner har større engelske og amerikanske bands. Derudover er hun også den ansvarlige chef.

Hvad lægger du/I vægt på?
Aktualitet er et sted at starte, men også om bandet har legendestatus. Eksempelvis NOFX har ikke spillet i Danmark siden '96, og selv om de ikke har udgivet noget længe, så har de en status, der gør det interessant for os. Liveoplevelser er også altid en god reference – der er eksempler på bands der er faldet på at de ikke var klare eller lavede en for sloppy performance. Endelig tager vi også hensyn til genrebredden, dvs. har man først fået et band booket, så har det konsekvenser for hvilke andre bands der er plads til inden for samme subgenre. Derudover er det i øvrigt en diskussion, hvad der hører ind under metalkategorien og hvad der ikke gør. Selv om Alice in Chains måske ikke er egentlig metal, så henvender det sig også til metalfoket.

Hvad er Roskilde Festivals største udfordringer?
En af de store udfordringer består i at vi ikke kan spare sammen fra år til år, da budgettet er en et-årig cyklus. Hvert år starter budgettet fra nul, og det giver problemer ifht. De største bands.  Budgettet er på 32 mill. Og vi skal finde penge til 150 bands.  Folk vil måske gerne have, at man bookede Metallica, Iron Maiden og Rage Against The Machine, men de store er blevet for dyre, til man kan finde plads til dem på eet budget. Det gør det svært at begrænse sig.

I år mangler vi også en scene (Astoria), hvilket betyder, at der er færre scenepladser, hvilket gør det sværere at få det hele til at gå op.

Hvad er du stoltest af ved Roskilde Festival?
Jeg er stolt af at være en del af en af de største kulturbegivenheder i Nordeuropa, og jeg er stolt af, at den betyder så meget for så mange mennesker, hvad man kan se i det engagement folk viser i forbindelse med eksempelvis offentliggørelsen af bands. Jeg kan huske, da vi for nogle år siden offentliggjorde Radiohead som det første navn, og metalfolket begyndte at brokke sig over, at der ikke var metal nok...

Hvis man er et ungt håbefuldt band, hvordan kommer man så på Roskilde Festival?
Send fysisk materiale ind til Roskilde Festival – det er den eneste måde! Vi ved godt det er lidt oldschool, men vi får op imod 8000 elektroniske henvendelser, hvor folk linker til deres Myspace-side osv, men det at sætte sig ned og skrive et brev, samt faktisk at have lavet en plade virker bare mere seriøst. Det er også nemmere for os med fysiske CD'er, for de kan gå på omgang blandt os, og vi lytter til alt. En stor del af mit arbejde består faktisk i at lytte til tilsendt materiale. Men som sagt, send det til Roskilde Festival. Alt som jeg modtager på privatadressen bliver arkiveret lodret, og det er der eksempler på!