Endelig på plade

Lars Frederiksen fra Anoxia fortæller i dette interview om sin glæde ved dyderne i den klassiske rock og metal, og at bandets debut udgives i det billede.

Hvis ens metalinteresse går tilbage til før årtusindskiftet, så husker man måske Metalizeds medfølgende cd’er, hvor der udover mere etablerede navne også figurerede upcoming-bands af og til. Måske husker man ligefrem fra sampler # 3 et band fra Nyborg kaldet Frank & Rødderne, der skilte sig noget ud på en cd, som også indeholdt Vader, The Crown og Armored Saint. Denne detalje blev udgangspunktet i følgende interview med Anoxias Lars, guitar/sang.


Hvis jeg siger Frank & Rødderne, hvad siger du så?

Kæft det var tider! Der er vi jo helt tilbage i ’96, hvor alle ens kammerater gik til, hvad de nu gik til af aktiviteter, mens vi andre mødtes i øvelokalet og hyggede os med noget fed musik. Det var store dage.


Der er vel en direkte linie mellem Anoxia og Frank & Rødderne?

Vi skiftede navn, da vi lavede en demo som hed ’Far From This Time’, hvor vi i øvrigt havde Jacob Hansen til at producere og mixe. Det var før han kendte noget som helst til Protools, så det introducerede vi ham faktisk for i vores studie i Nyborg. Han boede dengang stadig i Ribe og benyttede et studie i Aabenraa, mener jeg, da han endnu ikke havde fået sit eget studie.

Det var fedt at åbne døren, og så stod ens barndomshelt fra Invocator der, og var klar til at hjælpe os i studiet.

Så man kan godt sige, at der er paralleller i og med trommeslageren, som også er min bror, også spillede i bandet den gang. Men musisk har det ikke så stor forbindelse eftersom 50 % af bandet er hentet ind efter 2004.

Vi syntes det var sjovt, men vi spiller ikke noget af materialet fra dengang længere.


Jeg synes godt, man kan genkende den samme sans for melodi?

Med hensyn til opbygning af numrene, så er det nok rigtigt, at de spæde Anoxia-kompositioner også stammer lidt fra den tid, det er jeg ikke i tvivl om.

Navnet dengang lugtede mindre seriøst. Hvornår gik den jagten ind på at nå dertil, hvor I er nu med pladekontrakt?

Det lugtede lidt bumset og efterskoleagtigt, ja. Vi har døjet længe med at finde nogle ligesindede, der ligesom min bror og jeg, syntes det var sjovt at lægge så mange kræfter og tid i det. Og der har været en stor udskiftning, jeg tæller 5-6 bassister og flere guitarister.

Med Claus og Allan fandt vi nogle, der syntes det var spændende at forsøge at få musikken ”rigtigt” ud, så det ikke bare skulle være et øvelokaleprojekt. Det har noget at sige, at man nu er 4, der synes, at det er dét her, man skal, så man bevæger sig i samme retning.

Det har nemlig ikke altid været til at se, hvor meget I ville det. Undskyld, jeg siger det, men I havde i nogle år en af de grimmeste band-hjemmesider i Danmark.

Haha, der er til stadighed ikke nogle af os, der er fuldgyldige html-programmører.


Men så gik der nogle år, hvor man hørte mindre fra jer, og nu dukkede I pludselig op med pladekontrakt og debutalbum, og den udvikling må have kostet tid og penge?

Ja, det første fælles mål var vores ’Kept in Sin’ EP’en fra 2005, og den brugte vi til at prøve af, hvordan vi lød sammen, og vi syntes egentlig, at vi havde fundet opskriften.

Da vi lavede den, var markedet sådan meget med hardcore-vokaler, og det er også fint nok, men vi syntes lidt, at der manglede noget andet. Og dér, synes jeg, vi passer ind med vores oldschool tilgang til vokalen, som hverken lugter af dødsmetal eller hardcore.


Ja, I flirtede en anelse med den slags tidligere, men nu er det jo heavy metal i den grad?

Ja, det må man sige. Vi sætter en dyd i det. For os er det riffene og lyrikken, som er det vigtige, og ligesom for de bands, som jeg er vokset op med, så er melodien ret væsentlig. Det stammer tilbage til, at man voksede op med Zeppelin og den slags – i hvert fald med de forældre jeg har. En far, der hørte Guns N’ Roses og Zodiac Mindwarp. Og ellers AC/DC, Dio og den slags musik med nogle gode vokaler, der ikke ligefrem er growl.



ORGANISK LYD


Hvad forventer I jer så af den nye pladekontrakt?

Vi kom ud at spille en del med den nævnte EP, og vi høstede nogle udmærkede anmeldelser på den. Så det vi føler nu, er at vi er kommet skridtet videre, og at det var et nødvendigt skridt.

Vi har hele tiden kunnet få spillejobs, så på den front er vi ikke helt nye. Men det at kunne komme ud på et lidt bredere marked og til flere mennesker, det er dér, vi forventer mest af pladen.


Er der så allerede kommet respons på pladen?

Nu er den ikke officielt ude endnu, men jeg har da støvet én op. Nogle holder måske en anmeldelse lidt tilbage frem mod udgivelsesdagen. Men vi grinte lidt af den anmeldelse, der er kommet, fordi vi overvejede om pladen overhovedet var blevet hørt. Der bliver skrevet, at det er for fans af oldschool death metal. På en eller anden måde er vi da stolte af det, men vi kan ikke helt høre sammenhængen. Og hvis death metal fans er interesserede, så er de også mere end velkomne til at lytte på den.

Vi er spændte på flere anmeldelser! Man render jo ind i flere meninger om os gennem tiden, nogle synes det er fedt, andre hader os. Vi synes, det er blevet et fedt produkt, og det er det vigtigste for os. Det holder sgu!


Ja, I ved jo af erfaring, at der kommer gode og dårlige anmeldelser, og hvor ikke alle giver lige god mening.

Helt sikkert, vi har godt nok aldrig spillet death metal, men så er det jo bare sjovt at få sådan et review.


Hvordan har forløbet og tidslinjen været med den nye plade?

Tommy Hansen blev færdig med mixet i starten af sommeren 2009, og så fik vi kontakt til Target og Mighty Music i starten af september. Så det er ikke, fordi vi har haft pladen så længe, selvom vi selvfølgelig har kendt numrene længe.

Det færdige resultat har vi så først hørt i sommeren sidste år. Grunden til at vi valgte Tommy er fordi, han stået for en masse af de gode gamle produktioner som Helloween og Pretty Maids. Det er ham, der virker for os, og vi kan godt lide, at trommerne lyder som trommer i et lokale. De er ikke supertriggede, men derimod rimeligt organiske, og det passer til vores musik.

Det er det, han er kendt for. Mange andre er mere til de nyere produktioner, hvor trommerne bliver en lille smule maskinelle. Hver ting til sin musik, det passer til mange gode bands, men vi syntes ikke, at det skulle være sådan til vores kompositioner.
Besøger man Tommy Hansens studie, så ser man udstyr, der ligner noget fra anden verdenskrig. Det er meget spændende at komme ind i. Alle hans mikrofoner og mærkelige systemer kan dateres langt tilbage. Man sidder lidt og tænker ”gad vide om han har styr på det”, men det har han selvfølgelig.


Og det er jo lidt en kontrast til, at I har præsenteret Jacob Hansen for Protools…

Helt sikkert. Altså Jacob laver nogle fantastiske produktioner, og der er i det hele taget mange gode producere i Danmark.

Til vores musik, så er den valgte produktion det, der ”spiller”, og vi syntes også vores cover passer godt til vores stil. Jeg synes det er et helstøbt produkt i forhold til sound og det visuelle.

Jeg er kæmpestor fan af vinyl, og jeg elsker albumcovers, og jeg vil kede mig, hvis musikken en dag kommer på et medie, som man ikke kan sidde med i hånden. Der bliver lagt meget tid i mange pladecovers, og nogle bliver sådan helt ikoniske. Rolling Stones’ og AC/DC’s pladecovers er så fede, at de ligefrem bliver trykt på t-shirt, der kommer ud i modeverdenen. Det er en vigtig del for image og musik, at man pakker den ind i noget, der passer. Og måske noget som ser fedt ud på et drengeværelse, hehe. Det store maleriske i Dio-stilen, det var vigtigt for os.


Kommer den så som LP?

Altså 75 % af bandet, ville i hvert fald meget gerne have det. Men jeg tror det ikke sådan lige pt., selvom jeg da har min egen våde drøm om det, haha. Nu må vi se, hvordan det kommer til at gå med pladen. Koncertmæssigt går det allerede meget bedre end forventet. Der burde være rigeligt at lave for os det næste år.



ET RELEASE-PARTY SKAL VÆRE EN FEST


Er der planer om, at I skal lave noget sammen med de andre signinger, som Mighty udgiver plader med snart?

Nu har jeg været mange år i branchen, og kender ekstremt mange bands, men lige præcis de to bands kender jeg ikke så godt personligt.

Jeg har hørt lidt af Psy:Code og Invisius, der virker som noget ”tight shit” af nogle unge gutter, der kan deres kram. Det er ikke utænkeligt, at man kan finde på noget, men kontakten skal bare lige være der, eller også skal Migthy sætte det op.

Det er lidt forskellige stilarter, og som koncertbooker i flere år, ved jeg, at det ikke altid går at blande det for meget. Det kan være godt og skidt.


Hvordan ser tiden ud frem mod release?

Vi har release-party i Odense den 30. januar (NRG beklager at forsinkelser med ugebrevet ikke fik dette interview på i tide - Red.). Mange spiller jo til deres release, men det gider vi ikke. Der skal sgu ikke slæbes gear og laves lydprøve. Det skal være en fest! Så det er startskuddet, og så skal vi da ud at spille nogle jobs, og lidt senere på året endvidere i resten af Europa. Jeg satser på, at vi giver den max gas!


Så der er plads i det daglige arbejde til at skulle lidt ud på landevejene?

Ja, vi har nogle fleksible jobs, så det skulle nok kunne gå, haha. Vi knokler godt på både arbejds- og musikfronten. Det her er vores mandeklub. Førhen, da man studerede, mødtes man jo hele tiden. Men det her er vores lille loge, så jeg tror vi bliver sammen længe. Og vi har allerede skrevet 3 sange i den her periode, efter vi var i studiet. Der burde være rigelig baggrund for en ny plade, men nu er det selvfølgelig den her, det drejer sig om.



Find Anoxias nye plade i din pladebiks fra i dag, den 1. februar. I næste uge følger NRGmagazine.dk op med en anmeldelse af skiven.