Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Unge mænd med vigtige budskaber

Updated
Unge mænd med vigtige budskaber
Unge mænd med vigtige budskaber

Den 12. marts spiller Heaven Shall Burn, August Burns Red, Whitechapel og In Hearts Wake i Pumpehuset. Vi har i den anledning fanget de forskellige bands til interview. I første omgang det australske metalcore-band In Hearts Wake.

In Hearts Wake turnerer verden rundt, langt væk fra aussiernes hjemland. Den 12. marts gæster de for første gang Danmark, endda med et funklende nyt album i bagagen. Men hvem er In Hearts Wake egentlig, hvad vil de, og hvad kan vi forvente af koncerten i Pumpehuset? Vi tog en snak med rytmeguitarist Ben Nairne.

Det er ikke mit indtryk, at In Hearts Wake er så kendte i Danmark endnu, så gider du ikke starte med at introducere dig selv og resten af bandet?

Naturligvis, mit navn er Ben Nairne, og jeg spiller guitar i In Hearts Wake sammen med Jake Taylor, der står for vokalen, Eaven Dall, der spiller lead-guitar, Kyle Erich på bas og ren vokal og endelig Conor Ward, der spiller trommer. Vi er fra Australien, Byron Bay, og vi har kendt hinanden i mange år. Vi startede med at spille sammen, da vi var 14 år, og dannede for alvor bandet, da vi var 16, tilbage i 2006, og så har vi egentlig bare spillet sammen lige siden.

Hvad er tankerne bag navnet, In Hearts Wake?

Det gik faktisk lidt hurtigt med navnet. Vi stod og skulle spille vores første egentlige koncert og havde stadig ikke fundet på et navn, så Jake skrev en masse navne ned på et stykke papir, og vi valgte det, som vi bedst kunne lide. Ideen bag navnet er, at man altid efterlader noget bag sig, helt inde i hjertet. Lige meget hvad man foretager sig, om det er vigtigt eller knap så vigtigt, følger ens handlinger en gennem livet.

I har indtil videre udgivet fire album. ‘Divinition’, jeres debut fra 2012, ‘Earthwalker’ (2014) og ‘Skydancer’ (2015) og senest ‘Ark’ i 2017. Hvordan vil I beskrive jeres musik anno 2017?

Grundlæggende er vores musik vel en slags metalcore. Til tider melodisk, til tider mere hård. Man kan vel sige, at vores musik er et solidt mix af det hårde og det melodiske og ekstremt alsidig. Vi kan virkelig godt lide at have helt stille passager, der bliver komplementeret af rigtig tunge riffs og breakdowns.

Hvordan har bandet og jeres lyd udviklet sig, siden I startede tilbage i 2006?

Vi var meget unge, da vi startede. Kun 16 år, og det afspejler musikken også. Det hele var ret simpelt dengang. Ligetil, om du vil. Vi havde ikke fundet vores egen lyd endnu. Hen over årene har vi efterhånden fundet vores plads og den lyd, der fungerer for os. Ikke at vi ikke udvikler os, det synes jeg, vi gør for hvert album, men vi har en stærk platform. Vores musik er modnet, som vi også er. Dels fordi vi er blevet ældre og dels på grund af den erfaring vi har fået ved at rejse og spille så meget gennem årene.

Hvis vi kort holder os til jeres to foregående album, ‘Earthwalker’ og ‘Skydancer’, så er det to konceptalbum, der begge arbejder med, hvordan menneskeheden behandler jorden. Hvad var jeres tanker bag og håb for de to album?

Begge album blev faktisk indspillet samtidigt, men udgivet med et års mellemrum. ‘Skydancer’ var en hemmelighed, næsten lige indtil den blev udgivet. Det var vores hensigt at skabe en interesse via ‘Earthwalker’ og fortælle en “historie”, som blev fuldendt med ‘Skydancer’. Sammen skulle de to udgivelser skabe en samlet fortælling og et positivt budskab og opmærksomhed om, hvordan vi behandler vores jord. Det er et vigtigt og reelt budskab. Byron Bay er en smuk, fantastisk plet på det australske kort, men eftersom vi har rejst meget i hele verden for at spille vores musik, er vi også blevet opmærksomme på, at Byron Bay er ret unik. Forstået på den måde, at mange af de mennesker, vi møder, er ligeglade med miljøet, og hvordan de behandler deres omgivelser. Derfor gør vi, hvad vi kan, for at for at skabe opmærksom om emnet.

Hvorfor betyder netop dét så meget for jer?
 
Det er et vigtigt emne. Hvis vi ikke behandler vores jord ordentligt, behandler den os tilsvarende dårligt. Musik er den perfekte platform til at sprede budskaber, men der er rigtig mange bands, der ikke bruger muligheden til at sige noget positivt. Oftest er det bare negativ, ligegyldig lyrik om, hvad der sker i verden, eller hvad der nu lige sker for dem. Selvom det lyder lidt, som om vi prædiker, forsøger vi at bruge musikken som en platform og forsøger at sprede et budskab og skabe opmærksomhed på en positiv måde. Hvis vi ikke gør noget, så går det galt på et tidspunkt.

Sammenlignet med ‘Earthwalker’ og ‘Skydancer’ virker det som om i har taget en mere bibelsk retning med ‘Ark’. Hvad var jeres ideer og tanker bag pladen?

Navnet er ikke relateret til Bibelen. Det er en metafor for Jorden. Jorden er den ark, der guider menneskeheden i det hav, universet er. Alt levende er på det skib. Vi bliver nødt til at holde øje og vedligeholde det skib. Vi har ingen andre steder at tage hen. Vi kan ikke eksistere uden. Albummets formål er at gøre folk opmærksomme på, hvor heldige vi er at være i live og eksistere. Samtidig med at gøre opmærksom på, at der er begrænsede ressourcer, som vi alle er afhængige af for at holde os i live.

Hvordan foregår det normalt, når I indspiller musik, og hvem har produceret ‘Ark’?

Albummet er indspillet oppe i bjergene omkring Byron Bay, hvor vi bor. Vi fik Will Putney (Body Count, Thy Art Is Murder, Northlane m.fl.) fra New Jersey til at producere pladen. Normalt tager vi selv turen til USA for at indspille, men denne gang ville vi prøve noget anderledes. At vi så havde mulighed for at indspille pladen i vores hjemby, var et stort privilegium. Det var en fantastisk oplevelse.

Normalt, når vi tager til staterne for at indspille, har vi skrevet stort set alt, før vi tager af sted og går i gang med indspilningen. Når vi så går i studiet og indspiller, bliver de sidste ændringer og beslutninger taget. Men det er sjældent meget, der ikke allerede er planlagt. Med ‘Ark’ kunne vi tage det lidt mere roligt, selvom det meste var planlagt. Det koster trods alt penge at have en mand som Putney på besøg.

Hvad inspirerer jer til at skrive og spille musik?

Det er mere eller mindre det, vi altid har gjort, og det giver os en sær form for tilfredsstillelse, hver gang vi går på scenen eller i studiet. Det er en fantastisk følelse at sætte sig ned i sit soveværelse og begynde at skrive et nummer og sidenhen følge nummerets udvikling, til det til sidst er færdigt og parat til at blive offentliggjort for hele verden. Og naturligvis at spille det for vores publikum.

Nu har I været aktive som band i mere end ti år og turneret meget. Der er ret langt fra Australien til Europa. Slider det på familielivet at være væk hjemmefra i så lange perioder af gangen?

Det er ekstremt hårdt. Men også noget, man lærer at leve med. Vi har turneret i rigtig lang tid nu, og det er lige hårdt, hver gang man tager hjemmefra og forlader familie og dem, man elsker. Men det er det værd. Især når man står på scenen i et nyt land, tusindvis af kilometer fra ens hjem, og publikum skriger ens tekster tilbage til en. Så har man en anden familie, der tager godt imod en. Det gør det nemmere at være væk hjemmefra.

Er der stor forskel på at turnere hjemme i Australien, hvor I netop har turneret og Europa, som i turnerer i nu?

Europæere er SÅ passionerede angående deres musik og det, de kan lide musikalsk. Ikke at australiere ikke er det, men det virker, som om europæere i højere grad værdsætter, hvor meget man som musiker og band egentlig ofrer for at tage verden rundt og spille. Vi elsker at spille i Europa og håber, at vi kan komme tilbage og spille her mange gange i fremtiden.

Det er første gang, I spiller i Danmark. Hvad forventer du af jeres besøg her?

Vi har faktisk aldrig spillet i Skandinavien før, så jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal forvente. Men jeg er sikker på, at det nok skal blive et godt show. Under alle omstændigheder er jeg virkelig spændt på at dele scene med Whitechapel, August Burns Red og Heaven Shall Burn. Det kan godt være lidt overvældende at dele scene med bands af den kaliber, men det plejer normalt at være meget positivt.

Hvad kan publikum forvente af jeres show?

Vi kan virkelig godt lide at have det sjovt på scenen. Det er vigtigt. Især når man konstant er på tour. Det handler om at få det bedste ud af alt. Ellers et højt energiniveau og en masse interaktion med publikum. Men primært handler det bare om at have det fedt på scenen, så skal publikum nok også få en fed oplevelse. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at vi på et eller andet tidspunkt bryder sammen af grin. Enten fordi der sker et eller andet fjollet, eller fordi publikum er fantastiske at spille for og får gulvet til at gynge.
 
Afslutningsvis, hvad er så jeres håb for fremtiden?

Forhåbentlig vender vi tilbage til Danmark med vores eget show, hvor vi headliner. Men ellers at forsætte med at have det sjovt med det, vi gør, og få en masse positive oplevelser. Hvis vores budskaber så også smitter lidt af, er vi glade.