Meget mere Raunchy

I den sidste fase af Headbanger's Ball Touren fik vi en snak med Raunchy-guitarist Lars Christensen om netop touren og bandets nye album 'A Discord Electric'.

Ligeså mange forskellige elementer, der er i Raunchys musik, ligeså mange ord er der i bandets guitarist, Lars, der trods snue tog sig tid til at tale med NRGmagazine.dk. Interviewet foregik over telefonen dagen før, at Headbanger's Ball-turnéen turede ud på sin sidste weekend.

Går det godt, Lars?

- Jeg ligger under dynen og prøver på at blive frisk til i morgen, når Headbanger's Ball ruller videre. Totalt snottet, og tænker: "det her er sgu ikke så fedt, når man skal ud at spille tre dage i træk".

Ja, det er vel nogle hårde uger, når arbejde og hvad I ellers laver også skal passes i hverdagene?

- Ja, det er det dér med at komme hjem søndag eftermiddag, og være fuldstændig bombet efter at have givet den fuld gas, hehe. Sådan har det været hver weekend i september. Det er fint nok, at man lige tager den sidste weekend her, og så er der ellers ro på den næste halvanden måneds tid.

Er det ellers gået godt med touren?

- Ja, jeg synes faktisk, det er gået meget godt. Det har været sjovt lige at lufte noget af det nye. Vi havde en større diskussion om, vi skulle spille noget fra den nye, når folk overhovedet ikke har noget forhold til den endnu (pladen var ikke udkommet under starten af touren – Red.). Den første weekend lagde vi ud med at spille to nye numre som det første, og det fandt vi så ud af var måske lige voldsomt nok.

- Man kunne tydeligt se på folk, at det var noget, de ikke kendte. Allerede weekenden efter fik vi justeret, så de røg længere ned i sættet, og så har vi luftet to nye numre hver gang, og sørget for at blande lidt rundt i det, så det ikke altid var de samme to nye numre.

Men I har jo også fået lidt opmærksomhed på det nye via Sort Søndag og jeres myspace…

- Jo, jo. Det var jo meningen, at pladen skulle være kommet før touren. Jeg har simpelthen været nede på mine knæ, om vi ikke kunne udgive den før. Det kan jo godt være med til lige at øge lidt pladesalg. Men det var ikke muligt, og så måtte vi finde ud af, hvad fanden vi så skulle gøre. Det blev så til nogle små teasers, mp3 og ting og sager.

Pladen er jo blevet pænt modtaget herhjemme i hvert fald.

- Ja, det må man sige. Selvfølgelig går vi da op i, hvad folk skriver. Det skal jo gerne blive modtaget godt, og alt det der. Jeg tror egentlig, jeg er ret overrasket – ej, ikke overrasket – eller jo, men det lyder også forkert, haha. Altså, at det ser ud som det gør. Det er fint, at folk nævner, at vi har gang i en masse mærkelige ting og sager, men også har forstået, hvor vi er henne nu. Det har folk generelt gjort, og det er vi rimelig glade for.

TUNGERE FUNDAMENT

Jeg oplever det lidt som om, at selve basis er blevet hårdere, og så er musikken bare nuanceret i stor stil på overfladen. Hvordan ser du selv på det?

- Jeg tror egentlig også, at hele fundamentet faktisk er hårdere end sidst. Eller det er hårdere end det nogensinde har været, tror jeg. Jeg tror bare, det er selve vokalen, som simpelthen bløder op, og tager fokus væk fra, at det egentlig er nogle forholdsvis tunge eller hurtige numre. Lige med undtagelse af vores "Dúné-pop-rock-mærkeligt-nummer", så tror jeg, at det er noget af det hårdeste, vi har præsteret. Det er bare så overdrevet melodisk med Jeppes vokal. Jeg tror, at det er det vildeste, vi har skrevet, men det er bare pakket godt ind i fløde, haha.

Pladen var lidt svær at få ind under huden denne gang, men den virker til gengæld også mere langtidsholdbar.

- Det tror jeg også godt, vi vidste fra starten. For vi har godt nok gang i mange ting, så det er svært lige at høre den igennem de første par gange, og så synes, at det er fedt. Der kommer en slags åbenbaring efter ti gennemlytninger. Sådan var det, da jeg selv sad og hørte pladen, og så kan jeg forestille mig, at det heller ikke er nemmere for andre folk.

Har det noget at gøre med den måde I skriver – med ansvar for hvert sit "lag" i musikken, så det måske ikke lyder, som du havde set det fra starten?

- Det har altid været sådan i Raunchy, at folk omkring os ikke kan forstå, at vi ikke er det dér band, som mødes i øveren tre gange om ugen for at skrive og nørde. Jeg tror, vi gjorde det på de første to plader, men efterhånden har alle folk fået Protools, og så er det blevet sådan noget med at udveksle filer. Jacob Hansen, som er vores producer, plejer altid at sige, at han aldrig ved, hvad han skal mene eller forvente af os, når vi går i gang, men det er 100 % sikkert, når vi er færdige med det, at det er helt fantastisk, hehe.

- Vi er en totalt mærkelig størrelse at arbejde med, men omvendt, så ved han, at det bliver fedt. Det er lidt sådan en super tillidserklæring, vi har til hinanden, for jeg ved, hvad jeg skal gøre, og hvad fx Jeppe på (ren) sang kan gøre. Vi ved alle hvad hinanden kan, og stoler på at alle gør sit bedste.

- Der er ikke nogen grænser, hvis nogen har en god idé. Der er ikke nogen, der kan sige nej. Jeg tror bare, det er en stor, flippet, musikalsk legestue.

Er I så i studiet samtidig?

- De første to-tre plader var vi samlet, sådan nogenlunde, hehe. Men ved 'Wasteland…' var folk mere "jamen, dér kunne de ikke" osv. Der var det Morten på trommer, Jesper på guitar og mig, der tog ned og støbte fundamentet. Efterfølgende kom Kasper på sang, Jeppe (sang/keys) og Jesper på bas, og lavede hver deres ting.

- Den her gang var Morten, Jesper og jeg dernede ni dage fra start, og derefter sad Jesper hjemme i sin lejlighed og indspillede bas. Kasper og Jeppe var nede hos Hansen sådan en gang imellem og lave nogle ting. Så vi har ikke været seks mennesker i studiet på samme tid. Vi prøver at optimere det, og folk gider heller ikke tage fri fra arbejde i 3 uger for at sidde i et studie i Ribe.

- Efter fundamentet blev lagt den her gang, så tror jeg også, at der var mange ting og idéer, jeg fik efterfølgende. Ekstra lag og farve på sangene, noget ekstra guitar, melodier og sådan noget. Så det har også været meget hjemmearbejde, og det er så fordelen ved, at vi alle er sådan rimeligt habile med Protools.

AFSTEMNING AF FORVENTNINGER

Hvordan har jeres syn på bandet ændret sig gennem tiden – fra "hype" og kontrakt hos Nuclear Blast til nu?

- Jeg tror egentlig ikke vi er så meget anderledes, end vi var dengang. Vi har altid været bevidst om, hvad vi kunne som band, og at vi stadig var under en enorm udvikling, samt at der ikke var nogle grænser, for hvad det her band kunne tillade sig. Altså, det skulle stadig være metal, men vi har altid været rimeligt ydmyge overfor, at 'Confusion Bay' fx lavede den her "hype".

- Vi har aldrig været sådan et band, der hev alle pælene op og bare skulle turnere konstant. Det vidste vi allerede dengang, for folk var i gang med nogle habile uddannelser. Vi tog det fra "day one" sådan: "Hey, hvis der er nogle, der vil udgive det, så er det superfedt, og vi får endda lidt penge, og kan komme ud at spille".

- Vi har stadigvæk taget det lidt sådan, at det bare skulle være sjovt. Selvfølgelig er vi superambitiøse, men vi er også superrealistiske: medmindre man er så heldige som Volbeat, så ved man bare, at det er nogle hårde kampe og nedture, så et eller andet sted, har vi fra starten bare fundet ud af at have det sjovt.

Havde Nuclear Blast forventet mere af jer i den tid, og at I ville smide alt i hænderne for "chancen"?

- Det tror jeg helt sikkert. Vi vidste godt, da vi signede, at de forventede, man kom meget ud at spille. Det skal ikke lyde som om, at vi ikke ville ud at spille, men omvendt skulle tingene også give nogenlunde mening. At vi brændte vores broer til dem var vitterligt fordi, vi ikke følte, at de lyttede nok til, hvad vi gerne ville. Det går jo ikke, at vi lige pludselig kommer ud at spille med et eller andet Satyricon eller Dimmu Borgir.

- Det var sådan nogle helt "fucked up"-ting, de mente vi kunne passe med. Og vi sagde "prøv lige at se på os…", haha. Vi er slet ikke den type band. Cool nok, hvis det var In Flames eller noget i samme liga, så gav det mening, men vi ville ikke ud for enhver pris.

- Og den dag, der skulle uddeles fyresedler, så har det sikkert spillet ind. De havde nogle forventninger til os, og de er ikke bare med på den værste, som at vi forholdte os kritisk til en masse ting.

FREMTIDENS UDGIVELSESMETODER

Nu er I så på den sidste plade på Lifeforce, er der tale om forlængelse allerede?

- Det er sgu et åbent spørgsmål. Jeg tror egentlig ikke, vi har haft tid til at tale om det i bandet. "Hvad nu?" og den slags. Vi har hele tiden været under et selskab med de forpligtelser, der følger med, men omvendt så er det også dem, der betaler for markedsføring osv. Der er gode og dårlige sider ved det.

- Vi har aldrig haft så travlt med at lave en plade færdig og promovere den som nu, så vi er simpelthen ikke nået dertil. Nu er skiven endelig ude, og jeg kunne mærke, at så kunne jeg endelig slappe lidt af. Det skal ikke lyde som om, at Raunchy er ved at smide håndklædet i ringen, overhovedet ikke, men jeg tror vi puster lidt ud. Nu har vi ikke noget selskab - skal vi så til at lave sådan en fem numre af gangen og lægge det op så folk kan donere et eller andet beløb, der går primært til os?

- Det kan godt være vi finder ud af, at det er en løsning at lave det på den her Radiohead-facon. Af og til synes man bare: for helvede man er da blevet for gammel til det her med pladeselskab, og folk, der hele tiden skal mene noget.

- Jeg er selv tilhænger af, at man kan gå ud og købe en fysisk cd, og det skal man altid kunne. Men jeg ved ikke, hvordan det bliver i fremtiden. Måske et samarbejde, hvor vi har rettighederne, men i hvert fald skal der nok komme meget mere Raunchy. Nu har Lifeforce haft os på tre plader, det kan da godt være, de kommer med et tilbud på at lave en til. Så det… Nu skal vi ud at promovere ’A Discord Electric’ og så finder vi ud af den undervejs.

Til sidst: hvem tror du så har haft det hårdest, jeres guitarist på bryllupsrejse eller jer, der har været på tour de sidste mange weekender?

- Ja, det ved jeg sgu snart ikke. Jeg tror ikke, det har været så hårdt. Good times, både for ham, der er blevet gift og for os, der har været rundt på HBB, hehe. Det har været sjovt at have Flemming (C. Lund, The Arcane Order – Red.) med som stand-in. Jesper kom hjem i lørdags fra bryllupsrejse, og det var egentlig meningen, at han skulle have spillet de sidste tre jobs, men på Flemming, som er en god, gammel ven, kunne vi godt fornemme, at han gerne ville have hele turen med. Og det var selvfølgelig fair nok med Jesper.

- Vi har haft det mega, mega sjovt, men jeg er sikker på, at Jespers Thailands-tur også har været sjov.