Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mester i dødningehoveder

Populær
Updated
Mester i dødningehoveder
Mester i dødningehoveder
Mester i dødningehoveder
Mester i dødningehoveder
Mester i dødningehoveder

The Burnings Johnny Haven aka. Johnny Popeye er ferm til at skabe artworks og fortæller i denne artikel om egne favoritter og afslører nyt artwork til Destroyer Boy og Straight to Your Face samt afsløring om The Burnings kommende albumcover.

Kunstner
Titel
Johnny Popeye
Dato
24-05-2010
Trackliste
Foto 1-3: Johnny i aktion med
The Burning (foto: J. Dinesen)
4: Destroyer Boy-artwork af Johnny
5: STYF-artwork af Johnny

Når man har designet et væld af covers og logoer til den danske metalscene, så ville det da være tosset ikke at kaste lidt lys over den del af den karismatiske The Burning-frontmands kreative talenter. Johnny Haven eller aliasset Johnny Popeye, når han er i design-hjørnet, stillede heldigvis gerne op til NRGmagazine.dk’s spørgsmål.

Hvordan arbejder du, når du arbejder med artwork - ren software eller er der også noget frihåndstegning?

”Jeg har altid en blok på mig, og sidder gerne og tegner lidt i bussen, eller hvor der ellers er noget tid at brænde af. Så jeg har altid nogle skitser og forskellige ting, jeg går og bikser med, og otte ud af ti ting ender med at blive brugt til enten det ene eller det andet projekt.

Det er ikke noget jeg scanner ind eller noget, det er bare ideer, og for at holde min frihåndstegning ved lige, og fordi det er hyggeligt at sidde og tegne lidt.

De fleste covers laver jeg i Photoshop, og de fleste shirts i et program, der hedder Illustrator. På shirts stiger prisen for hver ekstra farve, så det gælder om at holde det simpelt, og der er Illustrator noget bedre at arbejde med. Det samme til logoer, der er Illustrator nemmest at bruge.”

Hvordan startede det, og hvornår begyndte du at lave ting for andre?

”Jeg har tegnet hele mit liv, og har altid været en del af metalscenen på den ene eller anden måde, og har altid hjulpet med at lave covers, shirts, logoer og den slags.

Men det var nok først for en fem års tid siden, da The Burning begyndte at tage fart, at jeg begyndte at bruge mere og mere tid på det. Mange af de andre bands begyndte at spørge, hvem der lavede vores ting, og det gjorde jeg jo selv, så det startede egentlig bare på den måde.

Jeg har aldrig rigtigt lavet nogen reklame for det, eller haft et nummer man kunne ringe til, så det er noget der sket sådan lidt "word of mouth"-agtigt. Og det sker stadig mindst et par gange om måneden, at der er et band jeg aldrig har mødt, der ringer til min private mobil og siger, at de har fået mit nummer af en eller anden dude, der har sagt at jeg kan nogle tricks.

Hvis jeg ikke lige har megatravlt med The Burning, og jeg synes det lyder interessant, så plejer jeg gerne at kunne finde tid til at hjælpe.”

Kan du leve af det?

”Det er jo desværre ikke noget, der er nogle penge i, og mest af alt noget jeg gør, fordi jeg godt kan lide at støtte scenen og følge lidt med i, hvad de nye bands går og bøvler med.

Og så fordi der ikke findes noget bedre end at drikke rødvin, ryge smøger og tegne dødningehoveder... ja okay, det skulle da lige være at drikke bajere, ryge weed og spille ”mædl”, he he!”


FAVORITTERNE BLANDT EGNE VÆRKER

Har du nogle favoritter blandt dine egen artworks?

”Hmm, det er svært, jeg er næsten altid mest glad for de nyeste ting, jeg har siddet med, men jeg vil sige:

The Burning - Rewakening
The Burning - Rewakening
(klik billedet for stor version)

Det er den eneste ting, jeg ikke har lavet 100% selv, og klart den jeg bedst kan lide. Det er lavet af to malerier vi købte af en brasiliansk kunster, og efter jeg havde plaget løs i fire måneder, gik han med til at jeg blandede de to malerier og lavede en oldschool ’Metallica - Master of Puppets’ effekt på logoet, og det syntes vi passede fedt til coveret.

Dawn of Demise - 'A Force Unstoppable' og 'Hate Takes its Form'

Dawn of Demise - A Force Unstoppable
(klik på billederne for større versioner)

De er meget forskellige, og jeg kan klart bedst lide 'A Force...', fordi det er så sjældent, at man får lov at lave noget med så meget hvid på. I metalverdenen skal det som regel bare være noget med nogle "skulls", bannere og en masse sort.

Destroyer Boy - Slaughter The Hero

(klik billede for større version)

Det var meget sjovt at skulle finde på, hvordan ham Destroyer Boy'en skulle se ud, eller i hvert fald hvordan hans skygge skulle se ud, og jeg synes hele coveret har en fed "Biohazard midt 90'er"-stil over sig. Minder mig om ’Urban Discipline’ pladecoveret, lige bortset fra det meget moderne deathcore-agtige logo, he he...

Anubis Gate - The Detached

(klik billede for større version)

Fedt fordi det er så mega-anderledes fra alt andet, jeg normalt laver. De sagde, at de gerne ville have noget Opeth møder Star Trek, og det er da derhenad, at det endte, vil jeg mene.

Nembience - Through Times of Despair

(klik på billedet for større version)

Kan det blive meget federe end en gravid mand, i bondage-udstyr, der spytter knive og møtrikker? Nej, vel!

Straight to your face - The Struggle

(klik på billedet for større version)

De ville have noget med religion - og jeg havde haft det her ”skull” med rosenkrans på, der brækkede håndgranater op, til at ligge rigtig længe, så det passede bare perfekt til dem...”


FAVORITTERNE FRA ANDRES HÆNDER

Er der nogle artwork-kunstnere, du beundrer?

”Jeg kan godt lide de folk, der lavede ting fra min egen ungdom, og jeg vil da mene at folk som Pushead, der tegnede mange af Metallicas ting har haft kæmpe indflydelse på mig. Jeg har dælme siddet og brugt mange timer på at kopiere hans shirt-designs.

Dan Seagrave har jeg selvfølgelig også optur over, men den kunster, der har haft mest indflydelse på mig, er nok Derek Riggs. Kæft, det var jo på grund af Iron Maidens LP-covers, at jeg begyndte at høre metal! Jeg købte pladerne, fordi det så så ’fed’ ud, og så begyndte jeg ligeså stille at komme ind i musikken... Jeg kunne i hvert fald tegne The Trooper-singlecoveret perfekt i frihånd lang tid, før jeg lærte teksten, he he.

Af moderne kunstnere kan jeg godt lide Simon Bizley, der har lavet et par ting til Danzig, og så er jeg lidt syg med en amerikaner der hedder Brent Elliot White, som bl.a. har lavet for Megadeth, Trivium og Job for a Cowboy. Jeg kan da også løfte sløret for, at jeg har overbevist de andre i The Burning om, at vi skulle smide nogle dollars efter ham. Han er faktisk lige nu i gang med at male vores nye cover, så det bli'r fedt!"

Hvad er så dine pladecover-favoritter?


”Før 90'erne er det: Iron Maiden – ’Stranger in a Strange Land’-singlen.

Det er bare så fedt. Og jeg er kæmpe Jonah Hex fan, og det minder mig lidt om den tegneserie.

Fra 90'erne: Sepultura - Chaos A.D.

Fedt, fedt malet, det holder bare 100, og passer totalt godt til musikken.

Efter 90'erne: Det forrige Slayer-cover er fedt (Christ Illusion - red.)

Jeg har hørt, at det er den samme kunstner, der også malede ’Seasons…’-coveret, og det er en fed blanding af old- og newschool, synes jeg."