Stemme bag maskinen

I forbindelse med udgivelsen af Machines debutplade har Devilution udspurgt sanger og guitarist Kristoffer Buch.

Tillykke med debuten ”Behind the Trees”. Har det været en hård kamp at nå så langt?

"Tusind tak - og tak for en god anmeldelse. Det har været en god og hård kamp. Vi har forsøgt at bryde igennem en del år med de sædvanlige koncerter og EP-udgivelser, men det tog ikke rigtig fat. For 2 år siden besluttede vi at satse på at lave et helt album, der skulle være så fedt, at vi ville blive misundelige, hvis det ikke var os selv, der havde lavet det.

Og ja, vi har knoklet for at få det hele rigtigt, musikken naturligvis, men også det grafiske udtryk, koncerterne og alt, hvad det ellers kræver for at have et samlet udtryk. Og det er vildt tilfredsstillende resultat. Da vi havde de første 6-7 (rå-) mixede sange klar, lavede vi en pakke som vi sendte rundt til alle danske labels, store som små. Der var rigtig god respons, så vi nåede at få en masse spændende møder rundtomkring. Men endte med at gå med Warner, hvor der var den bedste feeling, fordi det er flinke mennesker med blod på tanden ligesom os. Og nu står vi med et album, to singler der har været på P3 og heftigt på P6 og en endda en nominering til GAFFA-Prisen som Årets Danske Hard Rock Udgivelse. Men vi er kun lige begyndt!"

Hvordan foregik indspilningen af ”Behind the Trees”?

"Vi har lavet alt selv: Skrevet sange, produceret, optaget, mixet, og første single (From My Mouth) mastererede vi endda også selv til iTunes og radioen. Det er vi egentligt ret stolte af, og jeg tror heller ikke, det havde kunnet være anderledes. For vi har gået efter vores helt egen lyd som i denne omgang har været svært at skulle lægge i hænderne på andre - i hvert fald her i Danmark. Det er Peter (der også spiller guitar) som er vores lyd-, mix- og studie-wiz.

Han havde visionen om, hvordan vi kunne ramme lyden i vores hoveder, så vi købte stille og roligt gear og mikrofonerne, der skulle bruges, og nu har vi sgu et studie, vi har kunnet stille op i forskellige øvelokaler. Alt i alt har vi nok optaget pladen mindst 2 gange, for hver gang vi fandt ud af, at vi havde truffet et forkert valg, f.eks. på guitarlyden, optog vi det forfra. Vores ambitioner steg i takt med, at vi blev bedre og bedre, en lidt farlig spiral, for man bliver hele tiden bedre. Men færdig blev et svedigt album, og det næste bliver endnu bedre."

I opnåede en finaleplads i Karrierekanonen. Har det været befordrende for jeres karriere, pladekontrakt og udgivelse af debutplade, eller betyder den slags konkurrencer overhovedet noget for up-coming bands?

"Lige præcis KarriereKanonen har været en vildt positiv oplevelse. Vi har prøvet andre, mindre tjekkede konkurrencer, og den her har bare så meget fokus på at gøre det godt for musikerne. Det er skide flinke folk bag, som man kan snakke om alt muligt med, mens man er med. KK er bare mere seriøs, og nogle brugbare præmier der kan udvikle bandsene. Og en helvedes god promotion for os som band, og en blåstempling der bare får folk rundtomkring til at spærre øjnene op."

Hvad er tanken bag titlen ”Behind the Trees” og lige så meget bag det fede cover?

"Behind The Trees beskriver følelsen af, at verden er dyb - at der er uendeligt meget at hente i livet. Dér, bag træerne, er der fantastiske ting, men der er også uhyggeligt, farligt og destruktivt. Det handler om en fascination og lykkefølelse over, at der er ukendt og spændende, samtidigt med frustrationen af at være begrænset af sig selv og sin omverden i forhold til at udforske det.

Det handler også om os, og vores tilgang til musikken. Vi føler os ofte negligerede til at være et rockband, men vi synes vores musik indeholder universer der for mange måske ikke er tilgængelige ved første ørekast - de ligger lidt skjult bag træerne.

Coveret (der er tegnet af John Kenn og editeret af Tobias Munk Åkesson) viser det univers rigtig fedt. Der er nogle monstre bag træerne, og man ved ikke, om man skal synes, de er creepy eller dragende. Skal man gå om bagved eller blive på sikker grund? Titelsangen siger ”Endless, behind the trees”, og de virker godt, for man kan ikke se en ende, og bag de første monstre er der et endnu større monster. Ja, verden er dyb."

Hvorfor har I valget navnet Machine? Er der noget dybere bag det, eller lyder det simpelthen bare godt?

"Maskinen er et super stærkt symbol, som favner det univers, vi bygger bandet op omkring. Der er hele vores idé om musikken og lyden, det er pumpende, rullende, energisk. Men der er maskiner overalt: Mennesket er en maskine, samfundet er en maskine, jorden og universet, alt er maskiner i maskiner. Og især vores hjerne eller sind, eller hvad man vil kalde det, er en mærkelig og spændende maskine. Det er episk, og dualiteten som vi dyrker meget, for en maskine kan både være dynamisk og statisk.

Det relaterer til mange af de temaer, som jeg skriver tekster om - meget med hvordan mennesker fungerer med hinanden, dels inspirerer hinanden, dels begrænser ved at være snæversynede og bange for det uvante. I vores liv vil vi, mere eller mindre bevidst, følge bestemte mønstre… Og det er på godt og ondt."

Jeres musik er meget stemningsfuld, men alligevel både dyster og til tider brutal og virker meget gennemtænkt. Er sangskrivningen et fælles øvelokaleprojekt eller præsenterer I musikken for hinanden som færdige numre?

"Det er sgu meget godt sagt, det er netop det vi stræber efter. Vi arbejder meget med musikken, og bruger meget tid på at få detaljer og strukturer på plads, men hvor vi netop ser det som essentielt at bevare feeling, stemning, energi, udtryk. Og vi spænder jo vidt, fra det helt stille syre til de voldsomme udbrud. De punkter er spændt ud over en kurve af stemningsskift, som følger vores flow.

Sangskrivningen er en blanding af mange ting. Ofte kommer jeg eller Peter til øveren med en idé til et riff, en stemning, en melodi osv. Vi spiller det lidt, finder ud af hvordan det lyder, når det er Machine og ikke fx mit hoved der spiller idéen, og der kommer inputs fra alle sider. Vi inspirerer hinanden rigtig meget, jeg står fx tit og lytter på Jonas’ (bas) eller Ulf’s (trommer) spil, og det giver mig en idé til en sang, der bygger på et af de elementer.

Der er også scenariet med en af vores utallige 10-30 minutters jams, hvor vi alle sammen drejer stemningen og energien rundt i krogene, og ofte optager det med en enkelt mikrofon i rummet. Så samler vi de fede ting, folk har med, og som er opstået - På den måde bygger vi numret op til der pludselig en sang, som alle har bidraget til."

Jeg har personligt haft svært ved at sætte genrer på jer, men hvis I selv skal kaste jer ud i genrebeskrivelser, hvor ender I så?

"Alternative hard rock."

Lignende vanskeligheder dukker op, når jeg forsøger at gennemskue, hvor Machine finder inspirationen, og det kan vel kun opfattes positivt – men hvad er svaret? Eller svarene?

"Musik fylder meget for os alle sammen, og vi hører meget bredt. Alle genrer, alle(!), har genial musik og forfærdelig musik, men vi er jo mest til rock. Maskotbandet er Pantera - de var og er bedre til ALT end alle andre indenfor metal og musik generelt. Deres greb på nerve, groove, stemning er noget vi er meget inspireret af. Mere direkte har fx Smashing Pumpkins og Queens Of The Stone Age været centrale inspirationer."

Hvad er planen med albummet, og for Machine i det hele taget, i den nærmeste fremtid? Venter der mange koncerter og et stort promotionarbejde?

"Vi spiller blandt andet en koncert på Huset I Magstræde 14. december kl 20 - det bliver den sidste i år, og vi inviterer selvfølgelig alle til komme forbi og tjekke os ud! Facebook-eventen forefindes her.

Vi knokler på livet løs for at få opbygget en fanbase, og her er nogle af de store mål koncerter på festivaler i ind- og udland. Vi er stadig relativt undergrund, så her vil vi kunne spille musikken for folk, der ikke kender os, og forhåbentligt få dem med på Machine-vognen. Så går vi også hårdt efter supportjobs for store navne, igen, en sal fuld af rockfans der ikke kender én, er guf for et så fedt liveband som os. Og så er der jo en mindre tour i DK i støbeskeen. Så hold øje med Machine, for vi fucking kommer og æder jer!"