WOA18: Torsdag

WOA18: Torsdag

Der var gode præstationer fra bands som Watain og Behemoth, mens Danzig derimod var sløset i sin optræden, og Judas Priest reddede aftenen.

Spillested
Dato
02-08-2018
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)

Devilution ankom til Wacken Open Air 2018 torsdag eftermiddag og kom ret hurtigt på plads i campingområdet. Den historisk tørre sommer har også ramt Nordtyskland, hvorfor hele campingområdet var tørt, og eneste gene ved dette var, at man flere steder ikke kunne få sine teltpløkker helt ned i jorden med fingrene alene. Der måtte en gummihammer til, hvis man ville have dem helt ned. Sådan én havde vi glemt derhjemme, så vi satsede på, at vinden ikke ville rive teltet væk. Det viste sig at holde stik. Teltet blev stående.

Vejret var også godt torsdag. Rigtig godt. Masser af sol, knap 30 grader og næsten ingen vind. Så det gjaldt om hurtigt at komme op på festivalpladsen, nyde noget musik og finde kølige forfriskninger og skygge. Mens vi vandrede op gennem campingområdet og mod festivalpladsen, kunne vi høre Vince Neil brøle sig gennem nogle Mötley Crüe-klassikere. Det var dog først, da Behemoth gik på, at vi for alvor ramte festivalpladsen. Der blev nemlig brugt lidt tid i VIP-området, hvor vi skulle koordinere med arrangørerne angående morgendagens afsløring af Metal Battle-vinderne.

Behemoth var gode, og dem har vi anmeldt særskilt, men lykken varede ikke ved. Umiddelbart bagefter skulle Glenn Danzig nemlig gå på scenen, og det blev ikke nær så godt som de polske sortmetallere. Han stod med sit lidt for smarte greb om mikrofonen og lallede sig gennem sine sange. Ofte ramte mikrofonen ikke lige munden og så kommer der ikke meget lyd ud gennem højttalerne. Når der så gjorde, var det hæst, svagt og halvhjertet. Ikke nogen god indsats fra metallens selvudnævnte Elvis. Vi kapitulerede og bevægede os ned mod Bullhead-teltet, hvor Watain skulle gå på.

Watain derimod gav den gas. Det vil sige, de antændte noget gas. For der var ild ad libitum under teltdugen, hvilket vi har skrevet særskilt om her.

Da svenskerne var færdige med at hylde Satan, skyndte vi os op mod festivalpladsen igen, for legenderne i Judas Priest skulle agere hovednavn torsdag aften. Vi fik os placeret lige uden for selve festivalpladsen. Her var der en bar, der serverede kold vin. Et par glas rose, og så kunne vi skåle med Rob Halford og co. Valget af rose siger måske lidt om en usmart cocktail af solstik og promille, men morsomt var det. Her fik vi også afprøvet det kort, som man kunne bruge som betalingsmiddel. 

Kontantløse systemer har været forsøgt indført på alskens festivaler rundt om i Europa det seneste årti, og sidste år hoppede Wacken Open Air med på vognen. I år blev det indfaset mere helhjertet, men vi kunne da ved flere madboder konstatere, at enten svigtede teknikken på grund af manglende internetforbindelse fra terminalerne, eller også var der boder, der ikke tog imod kortet. Vi blev nogle erfaringer rigere, men må også samtidig konstatere, at når det fungerer, så er det nemt og bekvemt. Særligt når enkelte ekspedienter er så venlige lige at oplyse én om saldoen på kortet bagefter. Det var nemlig ikke altid, man så terminalen. Man gav bare ekspedienten kortet, i håb om at vedkommende ikke trak flere euro, end man havde fået varer for. Æressystemet, som i vores tilfælde fungerede hele weekenden igennem. Man kan nemlig tjekke sin saldo undervejs via sin telefon, hvis man har hentet Wackens officielle app, så der var generelt ingen smalle steder. Systemet er ikke perfekt endnu, men de er godt på vej til at kunne sløjfe kontanter.

Judas Priest gav – med en sætliste, der mindede meget om den i Royal Arena for nogle måneder siden – en koncert, der løftede humøret igen efter Danzigs sløje præstation.

Da fredag blev til lørdag, var benene og hovederne tunge, så det gjaldt om at finde luftmadras og sovepose, inden teltene næste morgen blev uudholdelige at sove i på grund af varmen. For fredag var der varslet endnu bedre vejr.

Læs anmeldelse af Behemoth her
Læs anmeldelse af Watain her