Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – Årslister 2022

Updated
FC3996E5-B920-401B-AC36-54DDF4B04917

Endnu et år er gået og med det en række mere eller mindre skarpe observationer fra redaktionen. Vi samler her de bedste.

Forfatter

1. Største ønske for 2023:
At kometen snart kommer, så vi kan slippe af med dinosaurerne.
– Dea Lillelund

2. Om årets internationale album:

“Det er pinligt at have et yndlingsband, når man er over 20 år gammel, men det har jeg altså, og det er dem her, og så længe de laver noget, der er så godt som det her, så er jeg et voksent menneske, der har et yndlingsband, og det må jeg så leve med.”
– Mads Peder Lau Pedersen

3. Årets comeback:

Årets egentlige comeback er truslen om atomkrig, hvilket for en, der voksede op i firserne med frygten for fimbulvinter, har været … interessant.
– Jesper Buhl

4. Det glæder jeg mig mest til i 2023:

Voldsomhed, mere fuckfinger, intime koncerter på Stengade, tunge beats frem for trivielle guitar-riffs, metal som forstærkende delelement og et mørke, der kan føles frem for observeres.
– Sebastian Bach

5. Årets nye danske navn:

Kampvogn – Faktisk så er der rimelig god isolation inde i sådan en fætter, jeg kan ikke engang mærke, når jeg skamløst tromler brokhovederne ned.
– Cecilie Roos


Skribenterne er også leveringsdygtige i one-liners – nogle sjove, andre sande – der fortjener et lille skarpt spotlys.

Største ønske for 2023:
At være mere åben for musik, som ikke nødvendigvis støjer, larmer og bøjer mine ribben.
– Peter Troest

Største ønske for 2023:

Og nå ja: 2 julefrokoster for Devilution, nu hvor vi ikke fik nået det her i december 2022!
– Casper Villumsen

Det overså jeg i 2021:
At snøre mine snørebånd.
– Hanna Ella Sandvik


Slutteligt, de mere komplicerede sager, der ikke rigtigt passer ind, men som fortjener at blive præsenteret for folket i dette format.

Om årets internationale album
:
Jeg satte den her plade på, mens jeg gik en lang tur og tænkte, at det godt nok var en lang plade. Indtil det gik op for mig at jeg havde hørt den tre gange. Ikke fordi det var ensformigt, men fordi pladen er skruet så godt sammen og man bliver ved med at opdage noget nyt i den.
– Mads Aspesgård Kofod

Årets sløvsind:
For tredje år i træk har jeg undgået alle strømninger i tiden, nye genredrejninger og udvikling for at koncentrere mig om bands, der dyrker New Wave of British Heavy Metal i forsøget på at genskabe niche-genrens storhed
– Anders Molin

Årets fun fact:
Før han blev producer var han (Erik 'Pytten' Hundvin, red.) kendt som tv-vært på et norsk musikprogram i 80'erne. Han er desuden far til Mia Hundvin, der for 20 år siden var en verdens førende håndboldspillere og havde en stor karriere i Danmark og sågar også medvirkede i sitcom'en 'Langt fra Las Vegas'.
– Daniel Pilgaard

Årets slåskamp:

Da anmeldelsen af [Lifesick og Rot Away på Warpigs] kom ud, sagde nogle, at “anmelderen ikke forstod hardcore”. Det handlede om, at der blev påpeget, at det var aldeles usikkert at have folk hængende i kabelbakker, have en trappestige midt i pitten eller moshe rundt på et underlag af glasskår. Alt ovenstående er sandt.
Men det ændrer ikke på, at Lifesick og Rot Away på Warpigs var en af de vildeste og sjoveste koncerter jeg har oplevet i lang, lang tid. Og selvom vi naturligvis ikke kan bifalde det, så giver blod på hvidt flisegulv bare lige et ekstra touch til en slåskampskoncert.
– Tobias Holst

Årets opsang:
- Hørt på Metal Magic, Mordskog:
”Hallo! Vi er fløjet det halve af jorden rundt for at spille for jer, og så sidder I bare derude og drikker bajere!? Nu kommer I kraftedeme ind og hører musik!”
– Genfortalt af Daniel Pilgaard