Top 5 – Covid-19-aflysninger

image.img.620.high

Coronavirus breder sig over hele kloden og rammer også en række koncertbegivenheder, hvor flere store navne aflyser koncerter i stakkevis.

I forsøget på at bremse smitterisikoen er myndigheder verden over i højeste beredskab og tilråder at afstå fra at rejse til bestemte områder og til at samles i større forsamlinger. Herhjemme har regeringen anbefalet, at arrangementer med flere end 1.000 tilskuere udskydes eller aflyses. Spillestedet Vega har meddelt, at man vil aflyse alle koncerter, hvor der er solgt flere end 1.000 billetter. Det kan snart få betydning for koncertlivet. Senere på måneden er planlagt koncert med D.A.D. i Jyske Bank Boxen. I skrivende stund er der endnu ikke meldt noget ud om, hvorvidt denne koncert gennemføres. Men det må antages at være givet, at den globale udfordring med Coronavirussen også vil få betydning for kommende koncerter i Danmark.

På metalfronten kommer der fra det store udland hele tiden oplysninger om festivaler og turnéer, der er aflyst. Det synes uundgåeligt, at mange må nøjes med at se gamle koncertklip på Youtube i stedet for at spænde hjelmen og drage afsted til koncertstedet i den kommende tid.

Vi kigger her på nogle af det arrangementer og turneer, der på nuværende tidspunkt er aflyst.

1. Hammersonic 2020 – inkl. Slipknot

Festivalen i Jakarta er aflyst, og der bliver ikke en ny før i 2021. Slipknot skulle have spillet på festivalen. Bandet har samtidig aflyst hele sin turne i Asien.

">

2. Lacuna Coil

Lacuna Coil har aflyst turnéen til Asien og Australien. Som et italiensk band har det måske været svært nok bare at slippe ud af Italien med de rejserestriktioner, der breder sig i landet.

">

3. Marilyn Manson

Marilyn Manson skal heller ikke have noget af en tur til Asien. På de nyligste koncertklip ser han nu heller ikke ud til at ville have godt af en lang, anstrengende rejse.

">

4. Whitesnake

David Coverdale og Whitesnake har aflyst de kommende koncerter i Japan. Sikkert fornuftigt. Mr. Coverdale har nået alderen, hvor man er særlig udsat for komplikationer ved Coronavirus. Men et smut i Indonsien blev det da bl.a. til, inden returbilletten blev indløst.

">

5. Sons of Apollo

Sons of Apollo går endnu mere drastisk til værk. Bandet har aflyst hele den kommende turne i Europa. Set i lyset af nedenstående koncertklip fra tidligere på året var det nok heller ikke risikoen for en ordentlig omgang influenza værd at løse billet til en af bandets koncerter på europæisk jord.

">

Flere aflysninger vil garanteret følge. Lad os håber, at man får styr på virussen inden sommerens store festivaler. Vi skulle helst ikke løbe ind i en aflysning af Copenhell.