Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – Overmennesket

Updated
Gomes

Indse det: Du er ikke i toppen af hierarkiet, og du kommer det aldrig. Den plads er optaget. Dit liv falmer i sammenligning med kongens.

Kunstner
Titel
Jared Gomes
Karakter
666

Jared Gomes er sej. Sejere end dig, lige meget hvor trve du så mener, du er. Gomes har haft eget band i mere end 20 år – og er nu enehersker på tronen. Du har en bunke cd’er med Iron Maiden, og det er kun coveret der er tilbage fra ’Killers’. Gomes ved, hvordan skabet skal stå, og har du et problem med det, kan du få en serie håndkantsslag. Du har et skab fra Ikea, der er samlet forkert. Gomes mixer hardcore, punk, metal, reggae, funk og hiphop som det passer ham. Du putter mørk chokolade i din chili con carne, når der skal ske noget frækt. Se dig slået og bøj dig for din overmand. Du bliver kørt over af nul tolerance-attitude og ser kun en langemand i horisonten.

Vi har for længst overgivet os til (Hed)pes bulldozer af en frontmand, og det er på tide du også gør. Læs og forstå hvorfor.

1. Jared Gomes anbefaler Devilution og vice versa
Alle ved, at Devilutions skribenter langt hen af vejen tilsvarer Gomes, hvad angår kompetencer og overlegenhed. Vi ved mere om rock og metal end dig, og vi ved i særdeleshed bedre. Vi har den ’Killers’-cd du mangler! Når Devilution hylder Gomes, er det altså et faktum, at Gomes skal hyldes.

Vores diktatoriske overhoved elsker (Hed)pe – han spiller det for fruen i romantisk øjemed. Der er ingen fornægtelse, ingen undskyldninger, blot et klart knæfald.

Skulle det ikke overbevise, hylder den engang så farlige dragejæger, nu mere mondæne Manden med Weekendvesten, også Gomes. Han så (Hed)pe på Kansas City tilbage i 2010 og måtte sluge op til flere kameler (endnu et knæfald), som han selv angiver det i hans anmeldelse. Det lader dog til, at Dragejægeren har fjollet lidt med teknikken, da han skulle vælge karakteren 666.

Endelig har en af Devilutions dygtigste skribenter gjort sit for at billedliggøre verdensmanden Gomes' første besøg i Danmark, som opvarmning for Papa Roach i Pumpehuset, tilbage i 2000. Det var muligvis opvarmning på plakaten, men alle vidste hvem hovednavnet i virkeligheden var. Kort sagt, Devilution elsker Jared Gomes, og derfor bør du også.

2. Jared Gomes bestemmer, hvordan (Hed)pe staves
I 2019 var det 'HEDPE', nu er vi tilbage ved '(hed)p.e'. (med omvendt e i hed). Debutpladen bar bandnavnet '(hed)pe' uden punktum, pladen efter var det '(hed)planet earth'. Det varierer efter lyst. Med almindeligt/omvendt e, store og små bogstaver og parentes alt efter behov. Gomes er kold, det staves, som det staves.

3. Jared Gomes ligner en chef
Seriøst, se på ham: Chef. Man bliver uundgåeligt glad i buksen. Gomes er så meget chef, at han ikke er bleg for at bruge (Hed)pes Facebook-konto til at dele billeder af sin imponerende six-pack. Du bruger din Facebook-konto til at fremvise billeder af din kat, dit indholdsløse liv og manglende smag.

Desuden har Gomes en melodika, og den spiller han gerne på. Du spiller kun på kropsdele.    

4. Jared Gomes overlevede Jive
Man må leve med sine fejl. Tage vægten på skuldrene og tæve løs indtil man flyver. I 1997 begik Gomes den eneste fejl, han nogensinde har begået. Han og resten af (Hed)pe signede med Jive, og det var noget lort. I løbet af ingen tid skyldte bandet en masse penge – fordi sådan er pladeindustrien.

I slutningen af 90’erne var Jive selskabet, hvis man var glad for Backstreet Boys, 'NSYNC, Britney Spears og…(Hed)pe. Det er næppe et under, at den relation ikke kastede noget godt af sig. Men så nemt tager man ikke livet af en mastodont. 23 år efter eksisterer (Hed)pe stadig og med intet mindre end 12 udgivelser i bagagen. Ikke mindst ’Only In America’, der udkom i forlængelse af, at bandet forlod Jive og skiftede til Koch. En lyrisk syngende flad og vores helt tilbage på toppen som den ubestridte bad boy. 

Genopstandelsen indledes med et studie i forspil, skarpsindigt navngivet ’Foreplay’, før ’Represent’ for alvor sender knytnæver i retning af den gamle samarbejdspartner:

“They say I need to sing to sell more records yo / Keep it clean and write some lyrics more respectable / You faggots need to gargle on these testacles/ This is punk rock bitch – I'm a spectacle”

I dag er der ikke noget, der hedder Jive. Selskabet blev re-brandet i 2011. (Hed)pe lever stadig og Gomes har sikkert knaldet alle i Backstreet Boys, 'NSYNC og Britney Spears, da hun indspillede videoen til ’Oops! I Did It Again’ ... More like "Gomes hit it again".

5. Jared Gomes ved hvor du bor …
… og han kommer gerne forbi med 9’eren, hvis du har et problem. Der er kontant afregning, og du kan bare få røven af sted, hvis du har et problem, som det bliver proklameret på ’Raise Hell’:

“If you think it's too loud / Bitch – get the fuck out / If you wanna slow down / Bitch – get the fuck out / If your ass ain't with me / Get the fuck out”

I det hele taget bliver der ikke lagt fingre imellem, når Gomes kaster vers af sig. Nuvel, der bliver da også plads til familie, venner, kærlighed og alt det der, men vi hylder alpha-hannens dominerende og kompromisløse side af det lyriske univers. Bliver du småfornærmet i disse krænkelsestider? Don’t get mad bro…

“Don't get mad, get high, go get even, go get your shit back / then tell that lying ho you leaving / I smoke weed, I drink wine, take your daughter to my tour bus and fuck her from behind” (‘Boom (How You Like That’)

Der er ingen under og ingen over. Heller ikke døden, der får langemanden og et par kugler, skulle han komme for tæt på.

“No one know not the place nor the time right / The reaper come like a thief in the night right / Hard to stay grounded when you stay so high / When the reaper come I'll be ready with the 9” (‘Last Call’)

Lad være med at bilde dig selv ind, at den gøglergenre, du fortrækker, leverer federe tekster, blot fordi satan, veganisme, ligestilling eller tilsvarende populær-trends bliver debatteret på alt for søgt og opmærksomhedshungrende vis. Shut the fuck up and back the fuck up, som Gomes ville have sagt.
Bitch.