Top 5 – Skolesange

download

Så er vi i september måned. På trods af COVID-19 er de fleste skoleelever på plads i klasselokalerne, og de videregående uddannelsesinstitutioner er i gang igen. Lad os fejre det med en omgang skolesange.

Der er i denne Top 5 hentet nogle gamle sager frem fra gemmerne. Og lad os bare slå fast, at nogle af de fem videoer formentlig aldrig kunne være udgivet i 2020, hvor den kønspolitiske dagsorden er rykket en del siden udgivelserne for 30 år siden. Men her på redaktionen mener vi (indtil videre), at historien ikke skal omskrives eller censureres, men bør henstå som et vidnesbyrd om det, der var en gang, så vi alle kan blive klogere og måske en lille smule indebrændte.

5. Britney Fox – ’Girlschool’
Vi begynder fra bunden. Første nedslag er puddelrock af værste skuffe, som ikke rigtig har stået distancen, og hvor tidens tand har været hård. Det vil formentlig ikke kunnet fremkomme i dag. Nå, vi har jo godt nok Steel Panther.

Men tjek Britney Fox fra 1988 med 'Girlschool.



4. Spinal Tap ’Bitch School’
Andet nedslag er også en omgang politisk forkert video. Comedy-bandet Spinal Tap er helt i overhalingsbanen af ukorrekthed med ’Bitch School’:



3. Twisted Sister – ’Be Chrool to Your Scuel’
Det bliver ikke meget bedre med Twisted Sister og ’Be Chrool to Your Scuel’. Der er da også en disclamer i starten af videoen, som vel skal være en advarsel. Det er dog formildende, at Alice Cooper medvirker. Men er det så zombier, der overtager de letpåklædte kvinder i videoen?



2. Van Halen – ’Hot For Teacher’
Det helt forkerte kvindesyn er dog tilbage i Van Halens ’Hot For Teacher’. Men hovedpersonen, stakkels Waldo, får da tilsyneladende noget ud af sin skolegang.



1. Alice Cooper – ’Schools Out’
Vi slutter på toppen med alle tiders ultimative hard rock-skolesang. I mange år var ’Schools Out’ et årligt tilbagevende radioønske fra alverdens skolebørn og studerende i juni måned, når skoleportene belv lukket op, og de studerende blev lukket ud i friheden.

Her i en version fra før Alice Cooper blev Las Vegas-entertainer og stadig var farlig med det oprindelige band.