Skotske Cerebral Bore er en brutal enhed, som heldigvis mestrer variation, så den gutturale vokal med masser af pigsqueels ikke gør det hele alt for ensformigt.

Rival Sons stjæler med arme og ben fra sluttressernes psykedeliske bluesrock - og ikke et ondt ord om det herfra.

Det er ikke den dybe tallerken, Rise to Remain opfinder på 'City of Vultures', men på forunderlig vis formår de fem engelske knægte alligevel at efterlade et uhyre lovende og ambitiøst aftryk i en genre, der på mange måder skiller vandene.

I små bidder er Suicide Silences nye album fortræffeligt, men når pladen får lov til at køre, så bliver det utroligt kedeligt.

Norske Leprous forener sublime tekniske evner og anderledes indgangsvinkler i en harmonisk og stærkt varieret sangskrivning, som gør den progressive metalgenre stor ære.

Earth Crisis' ideer virker lidt for søgte på denne anden udgivelse efter gendannelsen.

Det er et fantastisk soloalbum, som den alsidige ICS Vortex aka. Simen Hestnæs har begået.

Det er forbavsende så godt Iwrestledabearonce binder sære stumper kraftigt varieret musik sammen på sit andet album.

Terror leverede med sin revitaliserede hardcore, den største af festivalens fester på de små scener.

Iron Maiden begik fodfejl, havde teknikken i mod sig, og derfor var årets besøg på Roskilde kun en delvis succes.

Deicide var i sjældent godt humør og leverede en fornuftig koncert, men lyden druknede guitarerne, så oplevelsen blev derefter.

Repertoiret udvides gevaldigt af Devin Townsend på 'Deconstruction', hvor der skrues op for alt det velkendte.

Nye jagtmarker afprøves af Devin Townsend på 'Ghost', der udgør lige præcis en fjerdedel en af multimusikerens seneste store projekt.

In Flames gør endnu engang det de er bedst til, og med sådan overlegenhed at egentlig udvikling ikke savnes.

Arch Enemy holder tempoet i produktionen og skaffer sig i hvert fald én ny fan med deres nyeste album.

Udmærket appetitvækker fra Caliban udfylder et tomrum, men fortæller ikke meget om, hvor næste album bringer dem hen.

Endnu engang leverede Sick of It All festen til et hungrende publikum.

Dredg har droppet rocken til fordel for et mindre vellykket samarbejde med Dan The Automator.

Wolf ved godt, hvordan man skærer en heavy skive og forsøger ikke at skjule inspirationskilderne.

Var det ikke for en dygtig, men meget uønsket tangentbokser, kunne Winds of Plague bade i positive ord.