Det andet album fra Saint Rebel stritter i rigtig mange retninger. På trods af mange gode takter ender det med at være en særdeles rodet affære.
Earth kan i år fejre 25-årsjubilæum. For at markere det skarpe hjørne smider Dylan Carlson og co. et nyt album på gaden, der er så kraftfuldt, at det vrider sig gennem marv og ben for at tage brændenælde-greb på lytterens inderste.
På det andet album skruer Chainfist op for både charme, personlig og råstyrke - det klæder dem naturligvis.
Noget musik skal man høre på anlægget, andet skal man nok høre live.
Myreflittige og fantastisk dygtige Joe Bonamassa bevæger sig rundt i bluesens mange forgreninger på sit nye og med vilje lidt ukonstante album.
Hollandske Antropomorphia er ude med andet album siden gendannelsen i 2009, og det er et udmærket dødsmetal-album, der trods en klar oldschool forankring også har lejlighedsvist groove en en smule sort stemning.
Nightbringer leverer et infernalsk lydlandskab som få.
Solbrud er modnet og leverer med andet album, 'Jærtegn', et stærkt sammenhængende og umiddelbart langtidsholdbart udspil.
Cannibal Corpse holder gang i deres karriere med den dystre og udmærkede 'A Skeletal Domain', der både har gode sange og lidt fyld.
Danske A Road To Damascus imponerer med velskrevne numre og velsmurt, international lyd, men mangler de sidste point på identitets-kontoen.
Freddy And The Phantoms placerer Danmark fornemt på kortet over de bands, der med succes genopliver start-70'erne.
Lyden er ligeså komprimeret som selvtilliden på et debutalbum, der med nysgerrighed er ventet fra et band, der indtil videre mest har imponeret.
Danske Broadway Killers leverer på debutalbummet af samme navn en festlig – om end ikke særlig original – omgang powerpoppet punk.
Endnu et tidløst, meget fint og ultrastærkt, melodisk og upoppet singer/songwriter-album fra Mike Tramp, som altså snart må høste fortjent kunstnerisk anerkendelse
Potent hård rock anført af en stærk forsanger, der sætter et tårnhøjt niveau for et rockband, der nok er drevet af traditionen, men som også viser at de vil selv og har formatet til det.
Første udspil fra Wovenwar er en befrielseskamp for fire af medlemmerne med fortid i As I Lay Dying. Det lykkes for dem at befri sig fra ex-bandets lyd, men debuten lykkes ikke med så meget andet.
De svenske vikingemetallere King of Asgard bevæger sig ind i særere og mørkere egne af metallen.
Allegaeons tredje udspil er en bouillonterning af detaljer og store armbevægelser, der både kan tages i ét eller nydes i en opløst variant.
Det aggressive, men sympatiske power violence-band Nails spillede både med musklerne og hjertet og lukkede søndag aften Pavilion af for i år med brutal manér.
Da Bl’ast! indtog Pavilion natten mellem fredag og lørdag, var man alt for fuld til overhovedet at se en bjælde. Men man kunne høre, det var fedt.