Et umiddelbart stærkt line-up besøgte mandag aften et udsolgt Pumpehuset. Det ene band gav en energisk og velspillet performance, det andet nærmede sig en farce. Men selv større bands kan vel have en off-day?
Sleep leverede et vanligt pulverisende show, der lå i overlegen forlængelse af gudfædrene i Black Sabbaths aktuelle Copenhell-seance. Men koncerten var ALT for kort.
Opkomlingene i Bersærk spillede mandag aften på Roskilde Festivals Rising-scene præcis den koncert, som materialet holdt til. Potentialet er imidlertid til mere.
Har den nordiske kulturarv på noget tidspunkt været taget til gidsel af onde magter, tog Bersærk den lørdag aften tilbage og gav den til hedningene på Copenhell.
Atter ramte kadaveret fra Tyskland som et massivt og velspillende band, men vor anmelder mener, at der var et enkelt skår i oplevelsen, hvorfor den vante topkarakter til bandet må udeblive.
Monster Magnet med karismatiske Dave Wyndorf i front spillede for et velbesøgt Pumpehuset, og endnu engang fik man bekræftet, at de er blandt stonerrockens mest stabile leverandører, når det omhandler psykedelisk og tung rock.
Tredje fuldlængdeudspil fra Bombus er mindre metal, mere rock, men stadig storladent og catchy som ind i h...
‘Psychic Warfare’ er Clutchs 11. studiealbum og efterfølgeren til 2013's anmelderroste ‘Earth Rocker’, der præsenterede os for en tungere og hurtigere udgave af Maryland-bandet – en stil, bandet har holdt fast i.
Fire stærke bands, tre gennemførte præstationer, flot fremmøde. Alt i alt en forrygende onsdag aften i Pumpehuset.
Bersærk mener, at verden var et bedre sted i fordums tid, og det budskab er pakket ind i en solid og stærk omgang stoner rock med god plads til melodien fra den karismatiske sanger, der gør de danske ord yderst sangbare.
The Heavy Eyes spiller en solid omgang blueset stoner rock lige efter bogen, men bringer ikke megen personlig identitet til torvs.
De islandske stonerrockere i The Vintage Caravan skød med overbevisende kunnen og stor spilleglæde af Roskilde Festival 2015 – og Devilutions dækning af festivalen – i gang med manér.
Red Fang viste vejen og tog publikum med på en støvet sonisk rejse til en benhård bikerbar i Bumfuck Nowhere.
De amerikanske stonerdoom-veteraner sørgede for riffene og lod aldrig festen fuzze ud.
Japanske Guevnna druknede i støj, vaginal behåring og en manglende guitarist, men overvandt sig selv og lyden med energisk optræden.
En undskyldning for at drikke bajere og spille musik. Måske. Men samtidig også maleriske fortællinger om alt fra motorcykelbøller til Stonehenge.
Lydproblemer og teknisk fnidder forhindrede San Franciscos Black Cobra i at sparke årets Heavy Days i Ungdomshuset ordentligt i gang. Faktisk var duoens koncert kun lige nøjagtigt tålelig.
Sidste omgang HDDT blev åbnet af de kæbenhavnske stonerveteraner der har rejst sig fra graven. 10 års pause har bare ikke udbedret de mangler de havde i sin tid.
Stonerrocktrioen har tilsyneladende brugt 10 års pladepause på at stirre på en lavalampe og kontemplere universet i stedet for at køre træk og udtænke riffs, som de burde.
Atmosfærisk noiserock med et skvæt boogie: Det står uklart hen, hvem der lige bestilte præcis den cocktail, men bliver den rystet lidt mere, kunne man godt udvikle en faible for den.