Der bliver gået til stålet, når Suffering Hour angriber dødsmetallen i progressivt langtidsformat på ’Dwell’, en ep bestående af ét nummer på 18 minutter. Det er vellykket og sine steder decideret catchy.
Allstar-trioen Vltimas holder det enkelt, brutalt og suverænt på den dødsmetalliske debut, som byder på velskrevne sange og sublim produktion fra start til slut.
Hatesphere rullede sig ud med en god og varieret koncert, som viste et band, der stadig leverer fuldt ud, selv efter et tocifret antal plader.
Misery Index har stadigt rigeligt med brutalitet, politiske paroler og lyttevenlige ørehængere i sig på deres første plade i fem år.
Dødsmetal med glimt i øjet og nostalgifaktoren på max var hvad Thorium smed i puljen som afslutning på en god aften på Amager.
Unleashed buldrer med vanlig svensk dødsmetal på deres nye plade og forsøger i samme ombæring at jagte kristendommen ud af Jerusalem. Det er ikke nyskabende.
Sulphur Aeon har sat gang i et større puslespil af kosmisk kaos, men formår med melodisk finesse at binde elementerne sammen til endnu et formidabelt og særdeles medrivende, Lovecraft-dyrkende album.
Cattle Decapitation holder liv i bandet ved at udsende en masse materiale, der hidtil har været gemt eller glemt i bandets arkiver og på b-sider. Det er godt.
Hypocrisy og Kataklysm var et fint match i Pumpehuset, selvom Hypocrisy vandt en del på nostalgi og en endelig-er-de-her-fornemmelse, mens Kataklysm er bundsolidt groove og smadder uden større overraskelser.
Polske Decapitated må, med rette, leve med tårnhøje forventninger, hver gang de går på scenen. Således også i Nordens Paris, hvor de hovedløse dødsekvilibrister leverede stort set alt, man kunne have håbet på.
Det blev en tand for meget af det onde, da Necrophobic skulle overbevise os om deres diabolske dødstoner. Er mere variation for meget at forlange?
Blood Eagle fyldte i foråret Atlas til bristepunktet og beviste her på Aalborg Metal Festival, at den koncert ikke var en enlig svale, men en fuldbåren, blodig ørn.
Beyond Creation spillede deres nye plade ’Algorythm’ på Aalborg Metal Festival, og det var ikke alle i publikum, der kunne holde koncentrationen hele vejen gennem sættet.
Bo Summer sprudlede, og lyden var i top, da Posen endnu en gang lagde et visit forbi AMF til den obligatoriske fordrukne folkefest, det plejer at være, når de lægger op til dans.
Franske Gorod var den lettest spiselige anretning på AMF’s techdød-torsdag og blev vel taget imod af et talstærkt publikum, der fik serveret et stykke med show, substans og masser af fart.
Hate Eternal lyder, som Morbid Angel burde lyde anno 2018, og sørger med ’Upon Desolate Sands’ for den klassiske dødsmetals velbefindende. Uden at være nyskabende.
Det er dødsmetal i en række varianter på den genoplevede 'Death... Is Just the Beginning' fra Nuclear Blast, som disker op med diverse rariteter med begrænset holdbarhed, da de fysiske udgivelser alligevel også udgives digitalt.
På hjemmebane leverede I’ll Be Damned og Baest en fest, der var lige så imponerende og gennemført, som man på forhånd havde forventet.
Intet nyt er ikke altid godt nyt. Vi kunne i hvert fald godt drømme om mere mindeværdige øjeblikke til at bryde med monotonien på den seneste ofring fra blodbaderne.
AMF-aktuelle Beyond Creation leverer en teknisk fin og afvekslende dødsmetalplade, som dog savner egentlige højdepunkter midt i ekvilibrismen.