‘The Painstream’ er et lidt for pænt goth rock album, der dog ind imellem har sine momenter.
Med bandets 6. album rykker Sirenia for alvor op blandt eliten af symfoniske gothic metal-bands.
Med Paradise Lost som årets sidste band var der efter en fin festival lagt op til en super afslutning. Den fik Nick Holmes lagt i ruiner ved at være tilbage i sit gamle gnavne humør.
Tristania besidder ikke helt længere fortidens glans. Men 'Darkest Whit'e er dog ikke uden en vis melankolsk skønhed.
Det nye album med Delain er lidt af en narresut, da det alene indeholder to helt nye sange. Resten er dog ikke helt uinteressant.
På bandets 3. album viser italienske Godyva særdeles sikre takter inden for gothic metal-genren - tilsat et ordentligt skud power og prog metal samt lidt pop.
Der er gået nogle år siden Tiamat sidst var på banen, og i den periode har de pillet de få metalelementer, der trods alt var på forgængeren 'Amanethes', helt ud og fokuseret mere på stemning.
Paradise Losts første optræden på Wacken Festival bar præg af mere hygge end koncert med de sympatiske englændere.
Moonspell spillede med strygere og akustiske guitarer til en koncert, hvor kun bassen fik lov at være elektrisk.
Paradise Lost overgik sig selv og spillede en af deres bedste koncerter på dansk grund i lang tid.
Moonspells dobbeltalbum er en lang og ustabil affære.
For fans af 'Icon' og 'Draconian Times' er 'Tragic Idol' et stilsikkert comeback fra Paradise Lost.
Hvis horror oversættes til "forfærdelig" så er titlen på Cadaverias fjerde album meget velvalgt.
Den seneste skive fra italienske Lacuna Coil virker blottet for sjæl og metallisk vilje, og kan således kun håbe på, at ramme en melodi, som fænger lytteren.
Visions of Atlantis vinder opmærksomhed med habilt covernummer, men de har dog mere at byde på end det.
Within Temptation gjorde egentlig alting rigtigt, og netop derfor blev det for vor anmelder en lidt kedelig affære, fordi intet var overladt til tilfældighederne.
Så kom dagen som mange havde ventet længe på: Blazing Eternity sammen igen for en aften, og det blev Metal Magic Festival som fik æren af showet.
Divaen Tarja havde masser af udstråling og ægte spilleglæde i et meget professionelt show.
Tyske Lyriel kan skrue smukke og idylliske sange sammen uden problemer, men de kan ikke gøre dem rigtigt interessante.
Sirenia gør meget rigtigt, men vægter vokalen alt for højt i forhold til resten af musikken.