Amerikanske Zulu er blandt de mest interessante hardcore-navne i de senere år med deres særegne og virkningsfulde mix af powerviolence, r'n'b og alt der i mellem. Interessant var deres koncert på Copenhell dog aldrig tæt på at blive.

Syl er tilbage, og de stikker dybere og mere aggressivt end nogensinde før – og det er stiksår, vi har brug for.

Omsorg har skabt en EP, der skriver dem yderligere ind som værdige medspillere i den bølge af fængende (post-)hardcore, der kommer ud af Danmark for tiden.

Hvis man kan lide sin hardcore med en sjat black og doom i, og generelt er ubegejstret for olieindustrien, så skulle man have været til Attan.

De bundlevende fisk i Demersal udvider på forbilledlig vis deres undersøiske rige. Og de vil hellere dø end slås, men man kan stadig slå sig på musikken.

Knocked Loose prøver musikalske grænser af og har nedskaleret størrelsen af knojernene. Det lyder ikke hensigtsmæssigt, men det er det.

Sick of It All havde target Violent Way med under armen, og sammen med Smertegrænsens Toldere dannede de rammen om en aften med tre forskellige, genretrofaste smagsvarianter af punkrock.

'A Patient Man' får for lidt kærlighed, og det råder vi bod på i dag, hvor Cult Leader i tro Roadburn-ånd disker op med hele pladen fra start til slut.

STØJ og Omegalisten havde bestemt ikke tænkt sig at gå stille ned med 24/7’s lukning. Og trods påskeferie var der pakket på Studenterhuset Københavns lille scene fra start til slut.

Sved, kæberaslere og tætpakket sal. Alt det man turde håbe på, og mere til. Terror satte ild til Fredericia.

'Dead End' er ingen blindgyde, men Night Fevers formidable bejlen mod hardcorens og metallens absolutte superliga.

Kan man lyde en del som det ret generiske band The Strokes og alligevel lave dybt original musik?

Der var tungt i Lille Vega lørdag aften, hvor LLNN tog Burst og Offermose under armen og gav første danske venuekoncert, siden Victor Kaas overtog posten som frontmand i bandet.

ENDen er atter nær, og igen er det en sublimt smertefuld affære med ekstremt præcist doserede soniske angreb på sanserne.

To John Cxnnor-koncerter i streg – to anmeldere – to forskellige oplevelser. Det kalder på en samtale. Så den tog vi, og så allierede vi os også med ingen ringere end lydguruen Peter Albrechtsen.

Det er kun en uges tid siden, vi sidst så SYL, men denne gang var de hovednavn og det klædte dem.

Hvis man ikke var der i går, så gik man glip af noget. Noget, som de, der var der, vil tale længe om. Og så er det jo ret heldigt, at der stadig er lidt billetter tilbage til koncerten i aften.

Mens SYL var eksperimenterende på den seje måde, anede Dagger Threat ikke, hvad de ville. Det gjorde aftenens hovednavn, Rot Away til gengæld, og de fik det, de kom for: Kærlighed og slåskamp.

Når vreden har lagt sig, er der kun fortvivlelsen tilbage. Det er grundfortællingen på  KEN Modes nye album.

Biohazard beviste på Brutal Assault, at broderskabet og bøllecoren lever i bedste velgående efter 30 års kamp på den forkerte side af sporene.