Der er ikke noget at sige til, at rutinen er ved at blive dominerende hos Converge 16 år efter deres gennembrud. Men det er på bekostning af den tvingende nødvendighed, som er forudsætningen for deres musik.

Autotune-alt-metallerne Natjager fortsætter selvsikkert deres polariserende stil på ep nummer to, hvor de er i færd med at grave sig deres helt egen niche i dansk musik.

Efter 15 år trækker Trap Them stikket. Det sidste af fire afskedsshows fandt sted i hjembyen Boston søndag aften, men blev desværre aldrig en stor oplevelse.

Texas-bandet Expander hiver med støtte fra Kurt Ballou de store våben frem på debutpladen ’Endless Computer’, der byder på mekanisk og maskinel crossover passende pakket ind i et sci-fi-koncept.

Tørre tæsk og nøgtern reflektion: Agnostic Front-sangerens selvbiografi overrasker positivt. Der viser sig at være mere end testosteron og brølekor at komme efter hos Roger Miret.

Endnu en supergruppe har set dagens lys, men med Mike Patton i front og Dave Lombardo bag trommesættet er det svært at få til at gå galt. Det gjorde det heller ikke, da Dead Cross på deres første nordamerikanske turné rundede Boston og gav 45 minutters intensiv hardcorelektion.

Ikke ét par udtrådte Vans kan nå at ramme gulvet mere end et par sekunder, når Comeback Kid viser, hvor sikkert og medrivende man kan spille mallcore.

I en kælder i Boston stod en vital og ilter John Joseph torsdag aften i front for NYHC-legenderne Cro-Mags, hvor de sammen med det lokale band Morne, der rev mure ned med deres altomsluttende sludge, hver for sig viste, hvordan DIY-modstanden kan aktiveres og revitaliseres i 2017.

Sons of Death Valley har brugt bandets anden udgivelse til at finpudse personligheden og skrive stærkere sange.

Hardcore-genrens bedste stemme synger for første gang i tre årtier på en decideret god plade og giver Cro-Mags-tragedien en lykkelig drejning. 

Vi kender efterhånden alt, hvad Converge har at byde på, og det tager toppen af ens overvældelse over bandets første nye materiale i fem år.

Mens der var DGI Landsstævne, og midtbyen var lukket på grund af 25.000 gymnastikudøvere, blev der også udført akrobatik på 1000Fryd, da Comeback Kid gæstede Aalborg.

Kombinationen af Hexis og KlubRÅ var på papiret en rigtig god ide. Realiteten viste sig at en smule anderledes.

Frank Carter havde som altid krudt i røven på Copenhells andendag. Traditionen tro stod den på solide circlepits og hyppig interaktion mellem Carter og publikum, men uden et helt stort forløsende vredesudbrud.

Med deres definitivt sidste koncert på dansk jord viste The Dillinger Escape Plan, hvorfor det er en god idé at stoppe, mens legen er god og voldsom.

Engang fremstod de banebrydende, men på deres første plade i sytten år lyder det gendannede post-hardcore-band mere trygge og tilforladelige, end hvad godt er.

Underoaths genfødselskoncert var nostalgi-fest på godt og ondt.

Fucked Ups seneste ep i ‘Zodiac’-serien er så god, at den får hele serien til at fremstå bedre.

Med selvsikker hiphop-attitude og rødder i post-hardcoren bevæger Natjager sig frem i rocklandskabet. På deres debut-ep tager de med en altdominerende autotune-vokal fat dér, hvor det gør mest ondt, og undervejs genopliver og viderefører de numetallen. Det resulterer i den mest opsigtsvækkende danske rockdebut i lang tid.

‘Splitmind’ byder på masser af energi, nerve og lyst til at spille. En fin debut, der dog efterlader plads til forbedring.